Hvis jeg skal være helt ærligt, og det har jeg det bedst med, så er jeg egentlig mest forfalden til sorte bomulds-trusser. De er praktiske, enkle, pæne og ja, jeg er med, kedelige. Jeg bryder mig ikke om at føle mig påtaget sexet i sorte (eller oh gru, røde) blonder, g-streng eller hofteholder. Jeg føler mig faktisk tåbelig, en smule tarty og en lille, meget ivrig rødstrømpe indeni mig råber alt for højt og skingert til, at jeg orker at gøre forsøget og måske vænne mig til det.

Guderne skal vide, at jeg er blevet kontaktet af mange undertøjsmærker i tidens løb her på bloggen, og hver og en har jeg takket nej til med ovenstående forklaring, men så var det, at det danske og vældigt fine mærke Viola Sky kontaktede mig.

Viola Sky, med Sonja Wolffbrandt Christensen i spidsen, designer glamourøst luksuslingeri med fokus på god pasform, gerne med referencer til 50’ernes pinups, og netop sammensætningen af fed silke, fine blonder og lollypop-værdige nuancer er, hvis du spørger mig, rent faktisk sexet, praktisk og piget på én og samme tid. Rødstrømpen indeni mig tier stille. What a catch.

Det er derfor, at du, fra nu og indtil på fredag, kan vinde et gavekort på 1.000 kroner til Viola Sky’s webshop, hvor du kvit og frit kan finde det sæt, der passer dig bedst.

For at deltage i konkurrencen om verdens fineste præmie fra Viola Sky, skal du følge nedenstående konkurrence-regler (Husk at alle reglerne skal overholdes for, at du er med i opløbet):

1. Du skal like Viola Sky’s side på Facebook
2. Du skal like bloggens (altså min) side på Facebook
3. Du skal svare på følgende spørgsmål i bloggens kommentarfelt: Hvilket Viola Sky-sæt vil du gerne eje, hvis du vinder?

Konkurrencen løber til fredag den 9. maj klokken 23.59 og vinderen offentliggøres her på bloggen efterfølgende.

Held og lykke <3

Ps. Nogle kommentarer skal have min forhåndsgodkendelse, før de er offentlige på bloggen, men bare rolig, de – og du – er med i konkurrencen!

Næ altså, se hvad der dumpede ind ad brevsprækken til mig… det fineste, lækreste undertøj (nærmere betegnet Miss Blossom-sættet) fra Viola Sky, som selv jeg, med en betragtelig skålstørrelse, kan passe. Mærket har nemlig denne sæson – endelig – lanceret linier med skålstørrelser op til E.

Lad mig sige det sådan her… lige om lidt, når sugerøret fra iskaffen og solen på min næse forlader mig, så kan du rent faktisk vinde et gavekort på 1.000 kroner til Viola Sky’s webshop her på bloggen, så hold godt øje.

Jeg kan godt lide gode køb. Det er noget, der er kommet med alderen. Pludselig ser jeg mig selv falde i svime over, at der på søndag er pointdag i Irma, bliver irriteret, når jeg glemmer at få vist mit Coop-kort i Fakta og gemmer ‘få to kaffe for en kaffes pris’-kuponer i Starbucks. Før i tiden fik jeg alskens gavekort og tilgodebevis til for eksempel lækre beauty-behandlinger, men glemte dem, tabte dem eller var ligeglad med dem. Not anymore. Inden du ser dig om, kan du finde mig med næsen begravet i reklameaviser… eller måske jeg begynder at samle flasker? Åh gud.

Nå, men jeg bilder mig ind, at jeg alligevel stadig er lidt hip, selvom jeg er blevet noget mindre laissez faire med økonomien. Et godt køb, jeg lige har foretaget mig, er for eksempel de her pæne 50-vibes-solbriller, jeg har fundet på Etsy fra en for en længst lukket brillebutik i Texas. Er de ikke pæne? Og når jeg så siger, at de er fundet til den rørende sum af 56 kroner, er du så ikke næsten lige så begejstret som mig?

Jeg har i øvrigt, nu jeg tænker over det, himlet om cat eye-ish solbriller før, men der fik jeg ikke købt solbriller (og rendte i stedet rundt med lidet flatterende Prada-par hele sommeren), så nu, nu, nu kan sommeren bare komme an.

I lørdags, hvor jeg var godt gnaven, blev jeg taget under armen og inviteret på en god omgang Retail Therapy… i øvrigt inde i den ganske cool H&M-satsning & Other Stories.

Men så var det, at jeg måtte prøve noget tøj. Først tog jeg alt for småt tøj med ind (indre selvbillede er åbenbart cirka to tøjstørrelser mindre end virkelighedens verden). Derefter tog jeg tøjet af og kunne ikke undgå at se mig selv i de absurd mange Trinny & Susannah-agtige spejlvægge, som prøverummet bestod af. Og my god, hvor var det deprimerende. Nu er jeg hverken purung eller tynd, men skulle jeg have haft lyst til at shoppe, så ændrede spejlene det faktum prompte. Jeg vil vove at påstå, at selv størrelse 32 vil føle sig lidt overvægtig i de spejle. Gad vide om jeg er den eneste, der har haft sådan en oplevelse? Hvad skete der med de gode, gammeldags tynde-spejle?

Købte jeg så noget? Næ. Eller jo, jeg købte et sort leasure wear-sæt a la: ‘Jeg føler mig så tyk, at det her overordentligt praktiske, sorte joggingsæt fra Magasin vil fungere som dejlig hverdags-kamouflage’… og nå ja, så hamsterede jeg også et par beauty-ting, nu hvor ovenstående oplevelse var så fæl.

Den her uge, altså… den er gået hurtigt og har været fyldt op med alt og ingenting: Et forkølet baby-barn, et større barns tænksomhed, chokoladekage, rabarberkage, kaffe, venner, familie, badning, artikler og arbejde.

Og pludselig er det fredag. Fredag, hvor August skal i sommerhus med far + sød, ny kone og nuttet, nu fire-årig dreng. Lørdag, hvor vi skal bygge et skab og søndag, hvor vi, I hope, ikke skal lave noget som helst andet end at stene fjernsyn og spise is. Det kan godt være, at listen over ugens hygsomhed lyder dejlig, og det er den da også, men i guder, hvor bliver jeg altså mat i sokkerne af al den aktivitet.

Nu, mens Elizabeth sover og huset er tomt, har jeg lige fundet en halv time til at lakere mine negle (var så alt for ivrig med et stykke kage, så nu er neglelak not so pretty) og skrive et blogindlæg om to af mine yndlingsfarver:

Jeg er og bliver nemlig en sucker for fine, sarte pasteller. Som barn var jeg vild med mint, som sen-teenager var min yndlingsfarve blush og efter en lang årrække, hvor jeg mest af alt har kørt den sorte, dystre og kølige stil, er jeg faldet pladask for helt sart lysegul og koral-lyserød. Ovenstående sager må hjertens gerne indfinde sig i mit skab pronto (også Chanel-sagerne, hvis andre er så elskværdige at betale… jeg ved ikke med dig, men jeg synes at klassiske espadrillos med Chanel-logo på er lige at gå over grænsen. Jeg mener: De slides vel lige så kvikt som de almindelige?).

1. T-shirt fra Monki, 110 kr., 2. Cashmere Cardigan fra Jardin des Orangers, 2.055 DKK, 3. Stribede shorts fra J.Crew, 365 kr., 4. Lysegule shorts fra Silvian Heach, 370 kr., 5. Gule espadrillos fra Chanel, udsolgt, 6. Flip Flops fra Havaianas, 160 kr., 7. XL Jumbo Bag fra Chanel, udsolgt.

Åh. Lige som jeg troede, at mit modehjerte ikke kunne banke særlig heftigt mere, kom det seriøst på overarbejde. Hvorfor? Well, ind ad havestien kom et GLS-bud med en pakke til mig… og i pakken lå der gud hjælpe mig gaver fra mit absolutte yndlingsmærke Crumpet som tak for, at de har fået lov at stille mig et par spørgsmål på deres blog.

Jeg har skrevet om Crumpet før lige her, da jeg i surhed trøsteshoppede… mærkets cashmere-strik er fantastisk og heldigvis ikke sart, så selvom du måske ikke er sådan en, der passer nidkært på dit tøj (hej til mig!), kan det altså godt betale sig at investere i specielt deres cashmere, som sjældent fnuldrer og i øvrigt (men hæng mig ikke op på det!) har overlevet voldsomme vaskemaskine-ture herhjemme.

Hvad indeholdte pakken? Et styks fuldkommen fantastisk, sort cashmere-cardigan med leopard-ærmer + ditto smuk, cremefarvet t-shirt i tyk blonde, som jeg tænker skal styles med et sort bælte i taljen.

Hvis du vil læse mine svar på Crumpets blog (og dermed – måske – lære lidt mere om mig), så kan du læse med her, hvor jeg både løfter sløret for yndlingsmusikken lige nu, hvad der står på mit skrivebord og hvilke forretninger, jeg bedst kan lide at shoppe i. Not rocket science, I know, men ikke desto mindre sjovt.

English recap: Just received a beautiful cashmere cardigan + ditto gorgeous lace t-shirt from Crumpet. As always I really recommend this brand for their edgy-luxe staples. They never go wrong. I’ve been interviewed by the Crumpet team… if you want to take a peak I’m featured on their blog.

Fik du set premieren på serien om Selfridges i lørdags? Jeg gjorde og mage til B-skuespil skal man da lede længe efter. Øv. Den halv-dårlige serie, omkring et ellers spændende emne, får mig altså ikke til at savne min lørdags-favorit-underholdning no. 1. aka Downton Abbey mindre.

I kollektiv sorg over, at der går mange, alt for mange måneder, før vi kan møde vores venner igen, viderebringer jeg fire smarte sæt Downton Abbey-påklædningsdukker. Det kan godt være, at vi må vente i længsel på nye episoder, men then again: I ventetidens ulidelige lethed kan vi da i det mindste klippe dukkerne ud og skabe vores egne Downton-historier (Forestil dig alle de ting, du kan gøre med Matthew og Mary, eller alle de frække ting Violet Crawley aka Dowager Countess of Grantham kan finde på at sige).

Her finder du de cool printbare papir-dukkesæt

(Klik på billederne for at se en større version af Dowager Countess of Grantham, Matthew og Mary, Thomas og O’Brien og deres skurkagtige tilbehør + Sybil i en moderne T-shirt… tres chic).

On a side note: Hvem er du egentlig i Downton Abbey? Jeg er jo klart Sybil, som desværre er død, men i lang tid mente jeg, at jeg var Mary.

Jeg prøver virkelig at optimere min opdatering af bloggen for tiden. Kan du mærke det? Jeg ved godt, at jeg i en rum tid har været en sjuft til at opdatere, men det er bare sådan, at livet har kaldt så eftertrykkeligt på mig. Der er venner, der skal plejes, citronfromage, der skal laves, solskin, der skal nydes, en kolonihave, der skal indrettes, en baby, der skal pusles, et barn, der skal tale om det nyligt overståede regeringsindgreb, lockout, følelser og fornemmelser, tarteletter, der skal kreeres, kold hvidvin, der skal slupres… du forstår min pointe.

Når dagen er omme, og opvasken bugner, så er jeg så træt, at jeg er lige ved at stille træskoene og selvom min intention er at blogge hver eneste dag, og gerne mere end det, så giver livet mig til tider en svingom… og dans skal man som bekendt ikke sige nej til.

At der er kommet lidt mere ro på det hele + hele det her nydelsesorgie har dog alligevel fået mig til tasterne… for ovenstående er jo ligesom ikke det samme uden andægtigt at trone i en pæn kjole. Korrekt?

Jeg har i hvert fald samlet otte stribede styks, som jeg på godt dansk vil dø en lillebitte smule for at eje – og så er priserne ganske rimelige… faktisk koster kjole nummer 2 kun 88 kroner! Specielt er jeg pjattet med nummer 1 og nummer 8. De er effortless chic, afslappede og alligevel så tilpas pæne, at de kan dresses op… skulle en fest snige sig forbi.

1. Stribet slå-om-kjole fra Butter By Nadia, 2.075 kroner, 2. Navy og hvid-stribet Bandeau-kjole fra New Look, 88 kroner, 3. Tubedress fra Oasis, 310 kroner, 4. Jerseykjole fra Oasis, 440 kroner, 5. Tank Dress fra Alexander Yamaguchi, 525 kroner, 6. Bredstribet kjole fra Vero Moda, 220 kroner, 7. Stribet kjole med lommer fra Closet, 310 kroner, 8. Rødstribet wrap dress fra People Tree, 225 kroner

Se nu en lille dame på seks måneder. I kjole. Med leopardmønster. Og med øjenbryn, der seriøst ikke lyver, hæ.

Kjolen er fra H&M og kostede nærmest ingenting.

A girl is allowed to dream, right? In that case har jeg samlet 7 storladne ønsker for min sommer… hvis bare ét af dem bliver indfriet, så er jeg en happy camper:

Jeg ønsker mig på sviptur til Venedig, uden søde og kære børn, hvor jeg slendrer langs kanalerne, besøger Guggenheim-museet og spiser is i store mængder (sidstnævnte ønske skulle nok kunne indfries, i hvert fald herhjemme… om lidt siger jeg velkommen til min elskede ismaskine, som kommer til at brumme sommeren lang).

I og med at drømmen også indbefatter, at min gamle krop indfinder sig igen (hej minus 10 kilo), så ifører jeg mig blå sommerkjole med blonder, enten fra Temperley London eller Catherine Deane, snyger mine fødder i Bottega Veneta-sandaler og kaster en blå Chanel-taske over skulderen. Tasken rummer både transportabel radio fra Kate Spade og bog indeholdende alle Vogues covers + notesblok med verdenskort fra Cavallini, så jeg kan notere alle de lækre frokost-restauranter, jeg besøger, ned til senere brug.

Nu burde jeg måske skrive, at mindre også kan gøre det, men nix. Det kan det ikke, i hvert fald ikke, mens jeg er i drømme-limbo ;-)