Min yndlings-Side Dish. Salaten, der i al sin enkelthed består af friske spinatblade, revet, frisk parmesan, rødløg i ringe og champignons, der er stegt i olivenolie og dernæst svitset videre med et ordentligt skvæt hvidvinseddike, er den perfekte makker til en stor, saftig omgang boeuf bearnaise. Her kan kartofler altså godt gå hjem.
At nedfælde, hvor meget af hver ingrediens, du skal bruge, er næsten omsonst – alene af den grund at det ikke gør den store forskel. Men regn med en halv pose friske spinatblade, et lille rødløg, to håndfulde revet parmesan og en bakke med skårne champignons… så går du ikke helt galt i byen, når du skal bruge salaten som en stor garniture til fire personer.
Sådan gør du:
Rist champignon på en varm pande med olivenolie. Når champignonerne er blevet bløde, smider du et stort skævt hvidvinseddike på panden og steger lidt mere. Sæt svampene til side – med saft – og bland de friske spinatblade med rødløg i tynde ringe, revet parmesan og til slut de lune svampe inklusive saften fra panden.
Slut af med et drys salt og peber – og tilføj lidt mere olie og/eller hvidvinseddike, så salaten får lidt bid.
I øvrigt: Det kan godt være, at vi tæller den 19. december, og at juleræset dermed er sat ind, men skriv dig nu alligevel bag øret, at gaveregnen fortsætter indtil den 24. december her hos mig, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen.
I dag kan du hos Kaja fra Shopping4kids.dk vinde en stor og dejlig pakke fra Purely Professionals, hvor der er produkter til hele familien. Værdi 1.025 kroner.
Julemåneden kan altså godt være alt, alt for stressende, men nogle gange er det de små ting, der kan gøre hele forskellen.
Jeg hepper derfor på, at vi her i december – bare én gang – invitérer et par venner på besøg, hælder rødvin i glasset og serverer de her små hapsere med fois grais og portvinspocherede pærer, som jeg har lavet efter Foodfanatic-Nadias fuldstændigt fantastiske opskrift.
Et par rettelser: Jeg købte fois grais færdig i Irma, fordi jeg havde travlt, og brugte flûte, fordi jeg gerne ville have lidt mere fylde, men ellers er opskriften fulgt til punkt og prikke. Den er absolut anbefalelsesværdig.
Og apropos december:
Jeg, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen har jo gang i den sejeste julekalender med værdi på over 60.000 kroner.
I dag kan du hos Louise vinde den vildeste gave, nemlig et gavekort på hele 2.500 kroner til forretningen og webshoppen Kaiku.dk. Jeg selv har en del kunst og interiør derfra – og de får mine varmeste anbefalinger med på vejen, både når det gælder stil, vareudbud og kundeservice. Jeg tror ikke, jeg kan understrege nok, at du skal smutte forbi Louise for at deltage <3