Om at gøre sig umage (og smide de djævelske joggingbukser ud).

Jeg er egentlig ikke til nytårsfortsætter, men jeg har i 2013 (og 2012, 2011, 2010, ahrem) været ret (alt) for mageligt anlagt. Noget med at tage på og så give fanden i, hvordan jeg tog mig ud. Smide håret i en knold, bære nul makeup, iføre mig joggingbukser, en t-shirt og en cardigan, gerne med maler- eller fedtpletter på. Gerne uflatterende i snit. Man skulle da nødig rende rundt og føle sig lækker, vel?

Det der ‘hov, jeg er lige stået op og er i øvrigt fuldkommen ligeglad med mit ydre’-look kan godt se kasualt og cool ud, jovist, det gør det bare ikke rigtig på mig. Jeg ligner ærligt talt bare en lille dame, der har givet op. Og når jeg ser glimt af mit nye, kedelige jeg, i butiksvinduerne, så bliver jeg trist, for jeg kan jo godt gøre det bedre. For helvede.

Selvom jeg er 36 år, og dermed gysende tæt på de 40, selvom jeg ikke går hen på et kontor hver dag for at arbejde, og selvom jeg ærligt talt kun orker komfortabelt tøj i ordentlige materialer, og ditto kun magter sko, der rent faktisk virker til at ville mine fødder godt, så har lidt læbestift vel aldrig skadet? Det gør vel i grunden heller ikke ondt at afse fem minutter til en hurtig up-do, at rulle mit tøj med en fnugrulle eller at fundere over, om den oversize t-shirt, jeg elsker så højt, rent faktisk gør noget godt (eller omvendt) for min figur?

Et af mine nytårsønsker (eller okay; det eneste) er at gøre mig umage med mit look og aldrig-aldrig-aldrig igen falde i hverdagsfælden, hvor det hele også kan være lige meget. Hvor dagene bare går. Hvor udvoksningen rent faktisk når at vokse ud i fuld længde. Hvor læbestiften er tørret ind. Nogle dage vil jeg skrue lidt mere ned, andre dage helt vildt op for smukkesér-Maria, men aldrig lade stå til.

For når jeg lægger eyeliner, giver vipperne en ekstra tur med mascara-børsten, har et rent, pænt, flatterende sæt tøj på og ifører mig høje hæle, så føler jeg mig meget, meget mere som Maria. Ikke Mor-Maria. Ikke arbejds-Maria. Ikke alle-andres-Maria. Bare Maria, som jeg svagt husker hende. Og når jeg gør noget ud af mig selv, så betyder de ekstra kilo, der satte ligeglads-lavinen i gang, ikke ret meget længere.

Hvis jeg skal forsøge at opsummere, så er det noget med at worke what you’ve got (time for). Har du kun tid til en krøllet skjorte og et par jeans, så lakér de negle og puds de sko, så du ser groomed ud. Hvis dit hår er små-fedtet, og du død-pine ikke har tid til at vaske det, så find en tutorial på nettet, der viser dig en hurtig opsætning på fem minutter. Det er vitterligt de små ting, der gør hele forskellen… det er neglelakken, læbestiften, det fnuller-frie tøj, den lette og enkle up-do, der gør, at du føler dig fin; kilo til trods.

Not rocket science, I know, men ikke desto mindre en vigtig huskeregel, ikke?

Ps. Selv dyret i baggrunden troede jeg var en del af naturen, hø.

Du kunne også ønske dig… #1

I dag er dagen, hvor jeg, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen skyder vores fælles julekalender i gang.

Lige nu kan du vinde den lækreste lænestol fra OK Design til den nette sum af 2.990 kroner hos søde Jeanett. Jeg ville selv elske at have stolen stående i et hyggeligt hjørne, og ville, akkurat som Jeanett gør det, lune den med et lammeskind.

Her på bloggen vil jeg også, i løbet af december, tippe om gode, brugbare, holdbare og lækre gaver, du kan ønske dig. Her er første tip, nemlig en smuk neglelak fra Chanel, der rent faktisk holder, hvad den lover.

Julegaveidé #1: 491 Rose Confidentiel fra Chanel
Jeg har egentlig været fan af Deborah Lippmanns neglelakker i lang tid, men jeg må sande, at den ældre amerikaner er blevet overhalet indenom af en for længst afdød fransk rebel, nemlig Chanel.

Ser du, når man har så travlt, at man i forvejen har besvær med bare at få tid til at føntørre sit hår, gælder det altså om at finde en neglelak, der holder, holder og holder mere, når man endelig har afsat tid til en omgang manicure. Og når man oven i købet er en sjuske-Dorthe, og roder med maling og jord og hvad-ved-jeg uden handsker, og neglelakken stadig er intakt bagefter, well, så bliver man ret begejstret.

De sidste to neglelakker, jeg har købt fra Chanel, har været eminente. Jeg ved ikke, om de har fået ny påføringspensel, men det er nemt at lægge neglelakken… og som du kan læse ovenover, så holder neglelakken bedre, end jeg nogensinde har oplevet neglelakker holde. Jeg er pt. på 5. dagen med Chanels 491 Rose Confidentiel og selvom spidserne måske godt kunne trænge til en brush-up, så er der ingen afskalninger.

… og farven på den her neglelak er så fin. Gammelrose, næsten, men også med snerten af brun og pudder. Eneste minus for mig er, at farven minder mig forskrækkeligt om det smukkeste pudderfarvede vintage-sæt fra Chloé, som jeg engang købte for en slik på Ebay, men desværre solgte videre. Jeg tror aldrig, at jeg kommer mig over det…

Ubehageligheder.

I lørdags, hvor jeg var godt gnaven, blev jeg taget under armen og inviteret på en god omgang Retail Therapy… i øvrigt inde i den ganske cool H&M-satsning & Other Stories.

Men så var det, at jeg måtte prøve noget tøj. Først tog jeg alt for småt tøj med ind (indre selvbillede er åbenbart cirka to tøjstørrelser mindre end virkelighedens verden). Derefter tog jeg tøjet af og kunne ikke undgå at se mig selv i de absurd mange Trinny & Susannah-agtige spejlvægge, som prøverummet bestod af. Og my god, hvor var det deprimerende. Nu er jeg hverken purung eller tynd, men skulle jeg have haft lyst til at shoppe, så ændrede spejlene det faktum prompte. Jeg vil vove at påstå, at selv størrelse 32 vil føle sig lidt overvægtig i de spejle. Gad vide om jeg er den eneste, der har haft sådan en oplevelse? Hvad skete der med de gode, gammeldags tynde-spejle?

Købte jeg så noget? Næ. Eller jo, jeg købte et sort leasure wear-sæt a la: ‘Jeg føler mig så tyk, at det her overordentligt praktiske, sorte joggingsæt fra Magasin vil fungere som dejlig hverdags-kamouflage’… og nå ja, så hamsterede jeg også et par beauty-ting, nu hvor ovenstående oplevelse var så fæl.

In need of time.

Jeg render jo rundt i en evig air af dårlig samvittighed over at ligne, well, udskidt æblegrød. Jeg mener… hvordan har du tid til at lakere negle, barbere ben, få farvet hår, lægge makeup, ja, sågar gå i bad, hvis du samtidig har job, pligter, børn, morgenmad/frokost/aftensmad/snacks, der skal passes og plejes?

Jeg har vitterligt svært ved at afse tid til at føntørre mit hår i 15 minutter, lægge masker, plukke øjenbryn, sørge for at komme til frisøren – og forstår seriøst ikke, hvordan nogle bare kan gå rundt og se så groomed ud. Måske hænger det sammen med en klassisk mor-dårlig-samvittighed, altså at hvis jeg føntørrer hår i 15 minutter, så er der en baby, der mangler mig, og jeg pålægger en anden person arbejde?

Hvis du ligger inde med vise ord og gyldne råd, så hit med dem ;-)

Nå, men ovenstående svada hænger sådan set ikke så godt sammen med collagen, andet end at den er en forlængelse af mit indlæg om dovne kvinders beauty rutiner.

Så her er en række produkter, som jeg selv er glad for. De gør, hvad de skal, og de gør det hurtigt. Tried, tested and loved… når jeg har tid <3 1.White Brightening Mask fra Rodial er fantastisk! Indeholder frugtsyre og strammer huden op, 2. Body Creme fra La Mer toner opstrammer og får huden til at stråle, for real! 3. Lait-Crème Concentrè fra Le Embryolisse er min yndlings-dagcreme skarpt efterfulgt af ansigtsolien fra Rudolph Care 4. Moroccan Rose Otto Oil fra REN er decideret ren nydelse og kan sagtens bruges som parfume, 5. Almond Hand & Nail Creme fra The Bodyshop er den bedste håndcreme, jeg nogensinde har prøvet, 6. Pot Rouge fra Bobby Brown er en creme blush, som også virker formidabel som læbestift, 7. Pocket-hårbørste fra Mason Pearson er så fin, så god og så vintage-agtig, 8. Elastikker fra Blax er et must, hvis dit hår er porøst, 9. Bronzing Powder fra Bobbi Brown er helt enkel, men ret uundværlig.

Beauty | Daily Routine for bored women

Jeg kunne godt skrive en lang historie om at have et lille barn, og dermed ikke have tid til de store beauty-rutiner, men faktum er, at jeg, med eller uden barn, er en kende beauty-doven. Jeg er slet, slet ikke til lange beauty-seancer og finder ingen nydelse i at krølle hår, skrubbe min hud eller file mine negle. Det er så k.e.d.e.l.i.g.t. Til gengæld er jeg vild med produkter, der virker, og produkter, der max tager 10 sekunder at påføre. Det kan dovne-Maria her lige klare.

Fra venstre:
Baume Riche fra Embryolisse er en fed koldcreme, som virker næsten magisk på min til tider noget skizofrene hud, der, på grund af tørhed, kan finde på at slå ud. Baume Riche er også god som natcreme, da den er lidt fedtet i konsistensen.

Crème Riche Hydrante, også fra Embryolisse, er min all time favorite: Perfekt som dagcreme, får huden til at stråle og er altså noget nær perfektion.

Secret de Maquilleurs BB Cream fra Embryolisse er at finde i min makeuppung lige nu, og den er udemærket, men kræver en fed creme under, synes jeg, for at den virker optimalt. Når den gør det, jævner den huden ud, dækker som en farvet dagcreme og afslutter som en fin, løs pudder.

Orange Blossom Energizer fra Annemarie Borlind er en anden af mine favoritter. Jeg bruger den under mine cremer eller i dagens løb, hvis huden trænger til at stråle lidt mere.

Beauty Sleep Mask fra Amazing Space (altså ud over læbestiften fra Besamé i farven Champagne, som, foruden mascara og en smule creme-blush fra Bobby Brown, er min eneste dagligdags-makeup) er også en klar vinder. Masken er en natkur til ansigt, øjne og hals… hvis du er til at vågne op med babyblød hud, så skal du prøve den her maske, som virker ret så fantastisk og dufter så dejligt, at du har lyst til at spise lidt af den.

Beauty | Bang Bang

Jeg tænkte forleden, at jeg da godt kunne gøre frisøren efter og farve mit eget hår… og dermed spare en del penge, men kunne jeg mon også klippe mit eget pandehår uden at ligne en Playmobil-figur? Jovist. Det kunne jeg godt, for se lige den her lille, fine guide, jeg fandt og fulgte. It works like a charm!

Helt lige fik jeg det måske ikke, men det er sådan set også for meget forlangt, når jeg har to hvirvler, som komplet insisterer på at leve deres helt eget liv…

Beauty | Four favorite hair tutorials

For ikke så mange dage siden hyldede jeg hestehalens fortræffeligheder, men lige meget hvor meget, jeg elsker den (og altid ender med den), så vil jeg så gerne lære at sætte mit hår på andre, nemmere, sjovere og smukkere måder, når tiden er til det.

Jeg har derfor – med en kaffe i hånden og en scone i munden – set omkring 75 hår-tutorials på nettet igennem og er kommet frem til fire favoritter, som jeg, og du, må, skal og vil gennemteste i den nærmeste fremtid. Specielt er jeg ret hooked på den nemme updo og selvfølgelig den fine Minnie Mouse-værdige hår-sløjfe.

 

FIN HÅRSLØJFE…
Er det ikke fantastisk? En sløjfe bundet af dit eget hår! Jeg har i lang tid været håbløst forelsket i store, fine hår-sløjfer, gerne de, der er lidt rodede og alligevel Minnie Mouse-agtige, men jeg har altid tænkt, at jeg på ingen måde kunne finde ud af at lave sådan en. Well, det viser sig ikke at være så svært!

 

PERFEKT OG HURTIG UPDO…
Jeg prøver virkelig at lade være med at vaske mit hår hver eneste dag, selvom jeg elsker fornemmelsen af nyvasket hår, så den her updo er ret fantastisk… basalt set twister denne smukke dame bare sit hår i sektioner, fæstner med hårnåle og lave en knold i nakken. Trés chic and trés easy!

 

SUPER FIN KNOLD (MED EN SOK!)…
Næste gang du undrer dig over, hvor magen til din ene sok er blevet af, så lad være med at smide den ud… næ du, kast sokken hen i dit hår-kit og brug den næste gang, du i et snuptag skal lave en knold. Se med her, hvor denne pæne dame kreerer forskellige knolde ved hjælp af en elastik… og en sok, ja.

 

BOUNCY KRØLLER, DER SLÅR ALT…
Et hurtigt spørgsmål: Hvem vil ikke gerne have hår som Victoria’s Secret-modellerne? Altså, det der bouncy, bølgede, effortless chic-hår, som de mestrer så fint? Kig med og lær, når den her smuksak forvandler sit helt glatte hår til smukke krøller ved hjælp af et krøllejern, hårnåle og en fin teknik.

Beauty | Pony Up Tail

Åh altså, hestehalen… den nemme updo, der, i min optik, aldrig slår fejl, kan bæres lavt og højt, stor og lille, touperet eller sleek, til hverdag og fest, til jobsamtalen og i biffen.

Jeg er fan af åbenlyse årsager: Jeg er hurtigt oppe af sengen om morgenen, og hurtigt ude af døren, så det at kunne trække håret tilbage, og derefter binde en elastik omkring, går an. Hestehalen er også, synes jeg, en ret så funktionel frisure, der holder håret væk fra ansigtet under daglige aktiviteter og sport, men mest af alt: Hestehalen er en dejligt alsidig størrelse, der kan styles på så vidt forskellige måder, at hestehalen nærmest er 200 frisurer i én.

Men så var det, jeg tænkte: Hvorfra stammer den der hestehale egentlig? Ja altså, jeg er med på, at idéen stammer fra… hestens hale (ahrem), men hvornår begyndte den at blive et modefænomen blandt andre end småpiger?

Udover at mænd i kolonitiden, under deres omfattende parykker, samlede håret i en hestehale, var det øjensynligt først i 50’erne, at den gudesmukke, amerikanske skuespiller, Sandra Dee, hvis udtryk jeg er stor fan af, arbejdede hestehalen på en smuk, fin og skødesløs facon, ligesom Audrey Hepburn forgudede den nemme opsætning. Herefter gik det stærkt, og hestehalen, gerne krøllet indad, blev de pæne pigers oprør, mens den viltre hestehale i 60’erne for hippiernes vedkommende nærmest blev en politisk erklæring mod den konservative herskende klasse. Og hey… Hvem glemmer i øvrigt Madonna, hendes høje hestehale og torpedo-bh i 80’erne og neon scruncies i ditto årti?

Ak ja. Herefter, selvom vi alle vel i grunden har worket hestehalen mindst et par gange om ugen i de seneste to årtier, gik hestehalen lidt i skønhedens glemmebog… indtil nu, that is, hvor både Gucci, Alexander Wang, Balmain, Marc Jacobs og Valentino har taget verdens bedste, og verdens nemmeste, frisure ind til (mode)hjertet igen. TAK!

30 Day Test | Redken love

Det er sjældent, at jeg forelsker mig i stylingprodukter til håret… på én eller anden måde er mit hår for tyndt, bliver for hurtigt fedtet og klasker sammen, hvis jeg bruger produkter… that is, indtil jeg fandt de her tre vidundere fra REDKEN.

Jeg ved ikke, om du kan huske, at jeg var til CPH Moda i Bella Center, hvor jeg fortalte, at jeg havde købt et par produkter fra REDKEN? Well, det er de tre her…

Egentlig var jeg ude efter at teste hårpudderen Powder Refresh 01, fordi den efter sigende skulle være god (og guderne må vide, at der er langt imellem de gode hårpuddere). Jeg kan berette, at det ER den faktisk, altså god. Den er transparent (modsat mange andre, der, selvom de siger, at pudderen er transparent, giver en mørkhåret som mig et umiskendeligt skær af musegråt), er nem at spraye i håret, tynger ikke håret og holder hele dagen… kunne jeg give den stjerner, ville den få seks stjerner ud af seks. Den er seriøst på min nye top 10 beauty-liste, sørger for, at jeg ikke behøver at vaske mit hår hver eneste dag… og så giver den tilmed lidt hold.

Quick Tease 15 er lige så fantastisk. En slags lift finish spray, eller hairspray om du vil, der giver extra præcision, en lidt mat finish og et fantastisk hold uden at håret ser lakket ud. Er også god til lige at give det der ekstra løft, fx når du touperer håret, som guderne må vide, at mit skandinaviske hår har brug for.

Som rosinen i pølseenden… Redken Color Extend Radiant 10 er en slags lotion, der modvirker uglet og uregerligt hår og genopbygger ødelagte spidser… men der, hvor jeg faktisk synes den gør den største forskel, er, at den har sørget for at farven i mit hår holder bedre end ellers. Farve i mit hår har det ellers med gerne at ville skylles ud efter få hårvaske, men faktisk er det nu 1,5 måned siden, at jeg har fået farvet lokkerne, så jeg er altså ret godt tilfreds… og pjattet med at have fundet tre produkter, som jeg rent faktisk synes holder, hvad de lover.

1. Powder Refresh 01, 220 kr., 2. Quick Tease 15, 260 kr., 3. Color Extend Radiant 10, 260 kr.

Beauty | Hey Henna

Jeg pippede på et tidspunkt om, at jeg lignede en irsk dame… af uransagelige årsager var mit ellers så mørke hår blevet lyst i Mexico med sådan en herlig rød/orange effekt til følge. Egentlig var det cool nok (og stod fint til mine fregner, ahrem!), men så var det jeg faldt over små, mærkelige breve med mørk henna i en forretning på Istedgade (6 kr. pr. brev!) og tænkte, at jeg da skulle prøve det der hjemme-farvning.

Hermed gjort (iført sort tøj, handsker, badehætte og masser af sorte håndklæder – ufatteligt ømt, specielt da posthuset kom forbi med en pakke). Og hermed elsket, fordi det har givet mit hår en smule mere fylde og tørhed (jeg elsker tørshampoo-effekten, så selvom jeg kan læse mig frem til, at sprødheden er til gene for mange henne-elskere, så går jeg altså all in for det). Så må vi bare se, hvor længe det holder i mit hår.

Btw, farven er mørkere i virkeligheden (jeg ligner faktisk – stadig – en irish woman på billederne… skal se om jeg kan indfange nuancen bedre på i en outfit post).