Jeg kunne godt skrive en lang historie om at have et lille barn, og dermed ikke have tid til de store beauty-rutiner, men faktum er, at jeg, med eller uden barn, er en kende beauty-doven. Jeg er slet, slet ikke til lange beauty-seancer og finder ingen nydelse i at krølle hår, skrubbe min hud eller file mine negle. Det er så k.e.d.e.l.i.g.t. Til gengæld er jeg vild med produkter, der virker, og produkter, der max tager 10 sekunder at påføre. Det kan dovne-Maria her lige klare.
Fra venstre:
Baume Riche fra Embryolisse er en fed koldcreme, som virker næsten magisk på min til tider noget skizofrene hud, der, på grund af tørhed, kan finde på at slå ud. Baume Riche er også god som natcreme, da den er lidt fedtet i konsistensen.
Crème Riche Hydrante, også fra Embryolisse, er min all time favorite: Perfekt som dagcreme, får huden til at stråle og er altså noget nær perfektion.
Secret de Maquilleurs BB Cream fra Embryolisse er at finde i min makeuppung lige nu, og den er udemærket, men kræver en fed creme under, synes jeg, for at den virker optimalt. Når den gør det, jævner den huden ud, dækker som en farvet dagcreme og afslutter som en fin, løs pudder.
Orange Blossom Energizer fra Annemarie Borlind er en anden af mine favoritter. Jeg bruger den under mine cremer eller i dagens løb, hvis huden trænger til at stråle lidt mere.
Beauty Sleep Mask fra Amazing Space (altså ud over læbestiften fra Besamé i farven Champagne, som, foruden mascara og en smule creme-blush fra Bobby Brown, er min eneste dagligdags-makeup) er også en klar vinder. Masken er en natkur til ansigt, øjne og hals… hvis du er til at vågne op med babyblød hud, så skal du prøve den her maske, som virker ret så fantastisk og dufter så dejligt, at du har lyst til at spise lidt af den.
Comments
3 Responses to “Beauty | Daily Routine for bored women”Trackbacks
Check out what others are saying...-
[…] Nå, men ovenstående svada hænger sådan set ikke så godt sammen med collagen, andet end at den er en forlængelse af mit indlæg om dovne kvinders beauty rutiner. […]
Hvis du får lyst til at prøve en ny ansigtscreme på et tidspunkt skulle du tage at prøve A-dermass Exomega creme émolliente. Det er den bedste creme, der findes, synes jeg. Og den er klasser over alt andet jeg har prøvet (også embryolisse). Jeg har aldrig tør hud længere (jeg er 38) og urenheder er nærmest ikke-eksisterende. Aj, men den er bare SÅ god…
Kære Maria,
Tusinde tak for tip! Den er faktisk prøvet og virkede desværre ikke til min hud. Jeg blev nærmest mere tør… meget mærkeligt ;-) Mange kram <3