I lørdags, hvor jeg var godt gnaven, blev jeg taget under armen og inviteret på en god omgang Retail Therapy… i øvrigt inde i den ganske cool H&M-satsning & Other Stories.
Men så var det, at jeg måtte prøve noget tøj. Først tog jeg alt for småt tøj med ind (indre selvbillede er åbenbart cirka to tøjstørrelser mindre end virkelighedens verden). Derefter tog jeg tøjet af og kunne ikke undgå at se mig selv i de absurd mange Trinny & Susannah-agtige spejlvægge, som prøverummet bestod af. Og my god, hvor var det deprimerende. Nu er jeg hverken purung eller tynd, men skulle jeg have haft lyst til at shoppe, så ændrede spejlene det faktum prompte. Jeg vil vove at påstå, at selv størrelse 32 vil føle sig lidt overvægtig i de spejle. Gad vide om jeg er den eneste, der har haft sådan en oplevelse? Hvad skete der med de gode, gammeldags tynde-spejle?
Købte jeg så noget? Næ. Eller jo, jeg købte et sort leasure wear-sæt a la: ‘Jeg føler mig så tyk, at det her overordentligt praktiske, sorte joggingsæt fra Magasin vil fungere som dejlig hverdags-kamouflage’… og nå ja, så hamsterede jeg også et par beauty-ting, nu hvor ovenstående oplevelse var så fæl.
Comments
5 Responses to “Ubehageligheder.”Leave A Comment
Follow Me
De forkerte spejle kan ødelægge en ellers rigtig god shoppetur, hvorimod de rigtige spejle kan få en til at glemme dagens shoppebudget fuldstændigt. Og lyset! Aj, jeg skal ikke starte på at snakke om dårlig prøverumsbelysning…
haha, det lyder forfærdeligt! …men også genkendeligt. Don’t I know the feeling! (måske derfor jeg shopper mest over nettet, hvor jeg i øvrigt også lige har købt den dér countour-creme. Den er god, synes jeg – og så kan vi da i det mindste have pæne kindben mens vi tuller rundt i vores joggingbukser!) ;)
p.s. …fik aldrig sagt dig tak for dit fine svar på min jobjagts-panik! det var spændende at læse om alle de ting du har prøvet!
jeg selv bliver færdig til den 1. september, men har desværre (endnu) ikke det store netværk inden for magasinbranchen. Du kender vel ikke tilfældigvis én jeg kunne prøve at sende noget materiale?
kys <3
Hej Maria,
Tak for en meget fint skrevet, og ikke mindst meget fin visuel, blog.
Og TAK for denne post. Jeg var første gang alene i &other stories prøverum. og gik egentlig derind på én af de dage, hvor man føler sig dejlig. Kom ud derfra med en helt andetledes følelse, som jeg ikke har oplevet i nogle som helst andre prøverum. Men det var nok ikke så slemt, som jeg gjorde det til, sagde jeg til mig selv…
Min anden gang var med veninde, hvor vi tittede ud af prøverummene til hinanden med meget bedrøvede hundeøjne. Jeg vil nærmest kalde det en traumatiserende oplevelse. For JO, det er så slemt som jeg gjorde det til efter mit første besøg. Vi sagde det ved kassen – for vi var faktisk for forbløffede til at lade være – at vi ikke havde lyst til at købe noget af deres ret så pæne tøj, fordi deres prøverumsspejle gav os appelsinhud, som vi end ikke har… Og det kan jeg sige med overbevisning.
Kære Anne Mette,
Shit, hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste! Den der prøverums-oplevelse var så hæslig, og gjorde bestemt ikke godt for selvfølelsen, men efterfølgende fik jeg bildt mig selv ind, at det vel nok bare var mig, der var lidt sart… øjensynligt ikke.
Hvad sagde de ved kassen? Det kan umuligt være første gang, de har hørt det?
Kram <3