Når der nu er 70% rabat, når man elsker-elsker-elsker fornemmelsen af 100% cashmere mod huden, og når leopard, og cardigans i al almindelighed, er en eviggyldig klassiker, så er det jo nærmest dumt ikke at handle nu og her, ikke? Sådan havde jeg det forleden (i øvrigt foranlediget af, at jeg var skidesur på min bedre halvdel, og dermed havde barrikeret mig med computer i sengen, ha), da jeg netshoppede hos et af mine absolutte yndlingsmærker, Crumpet.

Jeg er stor fan af engelske Crumpet, og elsker specielt deres cashmere-strik. Kvaliteten holder nemlig: Fnuldrer ikke, som i overhoved ikke, og selvom jeg virkelig er en dovenlas, når det gælder om at vaske mit tøj med ømhed, så har cashmere fra det fantastiske engelske mærke altid overlevet mine grusomheder.

Leopard-cardigan fra Crumpet, nedsat til cirka 1.250 kroner

Jeg kan ikke rigtig hidse mig op over eller hade Valentines Day. Jeg er med på, at blomsterhandlerne har kronede dage og at prisen på roser stiger sindssygt på selve dagen, jeg ved godt, at traditionen er sukkersød og amerikansk, og jeg er med på, at hver dag burde være en kærlighedserklærings-dag, men når alt kommer til alt, så kan jeg altså ret godt lide dagen og budskabet.

I år var min gave at krølle mit hår, noget som får en vis dame til at smile, og invitere dame, nu med bløde knæ, på scones og kaffe hos Meyer. Såre simpelt. Gaven, jeg fik, var fantastisk, nemlig ovenstående leopard-printede Nike-sneakers, som jeg har kvidret om før, og en fælles gave var en lex frokost på M:A:S:H.

Elizabeth var selvfølgelig med og smilede til en børnelæge i båsen ved siden af under hele måltidet… charmetrold.

Jeg lå en sen nattetime i går og funderede over det her med tøj og stil. Om at vække opmærksomhed med det tøj, man har på, eller det modsatte: Egentlig ikke at ønske at vække opmærksomhed. Hvor om alting er, så tænkte jeg på min yndlings-uniform: Jeans, en t-shirt, gerne en denim-skjorte og sneakers. Og selvom jeg nu er vild med skinnies, men før i tiden elskede bootcut, så har de der jeans, og egentlig også denim-skjorten, altså bare fulgt mig i tykt og tyndt, gennem teenageår, forelskelser, skilsmisse, ny kærlighed for ikke at tale om det hav af events, jeg har været til, hvor de har været min tro, trygge følgesvend.

Nu, hvor jeg ikke havde andet at give mig til end at små-tænke klokken 02.30 om natten, funderede jeg over hvorfor, hvad end beklædning handler om funktion eller fashion, at denim-materialet, i form af jeans og skjorter, altid har haft sin plads i solen. Og hvorfor kærligheden, selvom popularitet næsten per definition stemples med en udløbsdato, forbliver intakt til denim. Måske fordi materialet igen og igen formår at genopfinde sig selv i nye vaske, former, taljer, bredder og farver?

Denim er, som jeg ser det, ulig andre materialer, en social sorteringsmaskine, et statussymbol, et kontrovers og til tider et stigma. Måske derfor var det det særegne bomulds-blend, og ikke pistoler, der gav cowboys deres credibility, stonewash, der gjorde 80erne cool igen (eller sådan da…) og de svenske jeans-entusiaster Weekday der i 2004, med deres ultratætte skinny-jeans, lagde verden så meget ned, at både tykke og tynde pludselig syntes, det var umanerlig smukt at ligne en narkoman iført føromtalte stramme jeans, en rodet updo, smudged eyeliner og nude læber?

Det gode – faktisk det næsten magiske – ved denim-jeans er jo netop, at der, hvad end du er blyants-tynd, rund, gerne vil fremhæve eller skjule din bag, få benene til at syne længere eller overkroppen til at syne kortere, findes jeans derude, der gør netop dét. Det fine ved materialet er også, at det udemærker sig lige så godt som kjole, som skjorte og som nederdel… tilmed er materialet slidstærkt og gør sig både til voksne og børn. Det kan man da kalde langtidsholdbar kærlighed.

Den der sene aften var jeg også et smut forbi min alltime favorite street style-fotograf Scott Schuman fra The Satorialist for at lure… og blev endnu engang forelsket i denim-materialets diversitet.

Mit klædesskab skriger på basics og klassiske nødvendigheder a la t-shirts, jeans, sneaks og jeggings.

Jeg har smidt en helt masse ud og lige nu er mit skab altså i en mærkelig forfatning… jeg vil næsten kalde skabets udvalg små-skizofrent med hang til festligheder, long drinks og sene nattetimer. Pailetter, silke, fine bluser og pumps med tårnhøje hæle, men absolut intet – intet, jeg vil tage på en helt almindelig tirsdag, hvor min behageligheds-uniform helst består af en simpel t-shirt, en blå skjorte, sorte jeans og (farverige) sneakers.

Så. Shopping i fornuftens tegn er nok det nærmeste, man kan kalde collagerne ovenover. I stedet for at lade mig betage og forblænde, har jeg fundet 6 basics i lækre materialer og med fine, små detaljer, som jeg er 100% sikker på, at jeg vil nyde til hverdag… og dem, altså hverdagene, rummer livet jo mest af. I hvert fald, når man har børn og man lidt dør, når klokken bliver 20.00 og man igen-igen er faldet i søvn til Matador… zzz.

1. Petroleumsfarvet, og helt enkel, langærmet tee fra Zara, 129 kr. 2. Klassiske tight i 140 denier fra COS, €12 3. Fin og enkel t-shirt med frontlomme fra COS, €25 4. Mørkegrå skinny jeans fra COS, €65 5. Favorit-sneakers fra Nike hos Naked, 900 kr. 6. Den pæneste blå skjorte med kinaflip fra COS, €59

Nej nej nej, der er ikke blevet født en lille pige endnu… der er halvanden uge til. Stilheden skyldes ganske enkelt, at jeg er syg og snottet og kvalm og rigtig, rigtig pivet… heldigvis må man, når man er pivet, få is og drikke cola og man må bruge sin tid på at stil-forelske sig i pæne damers tøj.

Modemæssigt får jeg ofte style crushes på personer, unge som gamle, hvis stil virkelig formår at være anderledes end min egen trygge og vante sort-i-sort. Jeg er vild med stilsikre damer, der formår at minde mig om, at mode altid – altid – skal være sjovt. Så selvom samtlige i mit hushold, minus undertegnede forstås, synes, at casting agent, forfatter, fotograf og konsulent Natalie Joos’ stil er alt for meget, ja, faktisk tenderende til grim, så synes jeg hun er et festfyrværkeri af modige ourfits og cool solbriller – også selvom jeg nok aldrig ville gå all in, som hun gør det med peplum, 90er-pumps og prints.

Og ja… så kan jeg lide, at hun ikke er 21 år og fuldkommen perfekt. Det er svært (og sært…) tilfredsstillende at se et stilikon i 30erne, som tydeligvis bærer sit eget skind med stolthed.

Følg Natalie Joos på bloggen Tales of Endearment

… eller i hvert fald skal det snart ske, og så, ahrem, bliver man jo svært inspireret af andre, for eksempel denne smukke, unge dame.

Generelt set synes jeg faktisk, at det er svært at finde fint pigetøj. Jeg er nok i grunden mere til mormor-strik og douche farver (og så er det jo dejligt, at man bliver forkælet så fint af ex-mands nye kones mor, som i øvrigt lige har leveret endnu et smukt, smukt sæt til os) end skrigfarver og bamsede prints, så det er lidt svært for mig at finde pigede ting, jeg kan lide. That is, indtil jeg blev anbefalet Smallable.com. De har da godt nok nogle fy-fantastiske sager… til gengæld er priserne også derefter. Av.

Nå, men drømme kan man jo altid, og udsalget banker vel også på engang imellem, så jeg har sammensat et par sæt, som Elizabeth da godt kunne do a pose i, når hun ankommer. Egentlig er jeg heller ikke til lyserød, men den her sarte nuance går an, specielt sat til de grå sager… når alt kommer til alt, så lur mig dog, om det ikke er det her sæt, jeg kalder hjem til Danmark.

1. Wrap-bluse med fint bånd fra Douuod, €65 2. Fine strikbukser fra Pink Pequeno Tocon, €31 3. Fin, detaljerig dragt i alpaca fra Oeuf, €86 4. Katte-booties fra Stella McCartney, €30 5. Elizabeths nye bedste ven fra Bobo Choses, €39 6. To cross bodystockings fra Stella McCartney, €40

Nogle gange ér beklædning vitterlig kunst. Det er, for mig i hvert fald, tilfældet med engelske Fred Butler, hvis accessories med geometriske konstruktioner, plys-quilt, origami-referencer og et strejf af både regnbuer og My Little Pony, et tydeligt eksempel på.

Jeg elsker, som i helt barnligt elsker, den øst-londonske renæssance-piges quirky tankegang, for bag de kreationer hun gør sig i at udvikle, må der foreligge en vis grad af gakkethed. Hun er en total standout med hendes urokkelige, monokromatiske outfits, og siden 2008, hvor Freds kreationer for alvor så dagens lys, er hendes linie af farverige op-art mutationer da også blevet båret af musikere som Beth Ditto, Lady Gaga, Björk og La Roux, ligesom magasiner som ID, Dazed & Confused, Vogue og V magazine elsker hende.

Seneste værker stammer selvfølgelig fra AW12-kollektionen, der har masser af japanske referencer, men specielt elsker jeg pandebåndene i flettet reb og farver som wasabigrøn, syltet ingefær-pink, kaviar-koral og laks. Om jeg selv ville sporte sådan et pandebånd? Nej. Men det er jo netop det sjove ved kunst.

Kære, søde Stella.

Nu vi er så fantastisk gode veninder, er det vel ikke for meget forlangt, at du sender et par sager fra din AW/12-sæson mod Danmark? Måske bare den cool jakke, ditto matchende taske og ikke mindst de dejligt 70er-retro’ede solbriller, som faktisk ligner de briller, min far gik med, da jeg var barn (husker du?).

Jeg beundrer dit modemæssige vovemod, også i den her sæson, men afholder mig altså fra dine kjoler og jakker med koboltblå brokademønstre, og fastholder at jeg mest af alt elsker dine mere lowkey, skarpe og klassiske beklædningsdele og accessories.

1. Smuk frakke fra Stella McCartney hos Mytheresa.com, €1.195 2. Klassisk slangeprintet taske med kæder fra Stella McCartney hos Mytheresa.com, €615 3. Cool 70er-prægede solbriller fra Stella McCartney hos Mytheresa.com, €250

Se, det her er en sand solstråle-historie.

Jeg var engang gift med en høj mand og fik en sød, lille dreng med ham. Sød, lille dreng er nu 11 år og er en stor, men akkurat lige så fantastisk skabning. Så blev vi skilt, og jeg mødte den dejligste dame-kæreste, som beriger os alle med en lille pige om små tre måneder.

Høj mand fik ny, sød kone. Ny, sød kone havde en top dejlig og stor dreng i forvejen, men høj mand + ny, sød kone fik også en lille, nuttet dreng sammen, som nu er tre år gammel og elsker at være hos os.

Nuvel.

Ny, sød kone har en mor (og top dejlig, stor dreng + lille, nuttet dreng har en mormor), som man ikke kan andet end at elske lidt, laver verdens bedste frikadeller og har taget August så fint til sig.

I søndags var hele familien Gyldenkål så samlet til kaffe og kage i haven… og se nu hvad ny, sød kones mor havde strikket til os (se nu farven, se nu nuancerne, se nu detaljerne!). Det er da kærlighed og omsorg i en form, der vil noget, specielt når man tænker ovenstående patchwork-historie igennem.

Af hjertet TAK ♥

Åh ja… nogle gange skal klædesskab og køkkenskabe gennemses, og tingene deri efterses, beholdes eller sælges videre.

Jeg har derfor stået på hovedet i mit klædeskab, kigget i køkkenskabe, hvor jeg har fundet fine interiør-ting, og luret i smykkeskrinet, hvor jeg har fundet smykker, som er så fine, men som jeg ikke bruger… og nu har jeg simpelthen lavet mig en lille shop, så du kan købe mine små treasures. For små skatte er der godt nok iblandt. Jeg blev sådan helt nyforelsket, da jeg så billederne af tingene, men off they must go.

Denne omgang af Marias garderobe-salg byder både på Sonia by Sonia Rykiel, IRO, RebekkaRebekka, See by Chloé og et par andre fine sager. Jeg uploader dog løbende (har maaange ting endnu, som skal fotograferes og lægges op), så hold godt øje ;-)

Find shoppen her!