Jeg prøver virkelig at optimere min opdatering af bloggen for tiden. Kan du mærke det? Jeg ved godt, at jeg i en rum tid har været en sjuft til at opdatere, men det er bare sådan, at livet har kaldt så eftertrykkeligt på mig. Der er venner, der skal plejes, citronfromage, der skal laves, solskin, der skal nydes, en kolonihave, der skal indrettes, en baby, der skal pusles, et barn, der skal tale om det nyligt overståede regeringsindgreb, lockout, følelser og fornemmelser, tarteletter, der skal kreeres, kold hvidvin, der skal slupres… du forstår min pointe.
Når dagen er omme, og opvasken bugner, så er jeg så træt, at jeg er lige ved at stille træskoene og selvom min intention er at blogge hver eneste dag, og gerne mere end det, så giver livet mig til tider en svingom… og dans skal man som bekendt ikke sige nej til.
At der er kommet lidt mere ro på det hele + hele det her nydelsesorgie har dog alligevel fået mig til tasterne… for ovenstående er jo ligesom ikke det samme uden andægtigt at trone i en pæn kjole. Korrekt?
Jeg har i hvert fald samlet otte stribede styks, som jeg på godt dansk vil dø en lillebitte smule for at eje – og så er priserne ganske rimelige… faktisk koster kjole nummer 2 kun 88 kroner! Specielt er jeg pjattet med nummer 1 og nummer 8. De er effortless chic, afslappede og alligevel så tilpas pæne, at de kan dresses op… skulle en fest snige sig forbi.
1. Stribet slå-om-kjole fra Butter By Nadia, 2.075 kroner, 2. Navy og hvid-stribet Bandeau-kjole fra New Look, 88 kroner, 3. Tubedress fra Oasis, 310 kroner, 4. Jerseykjole fra Oasis, 440 kroner, 5. Tank Dress fra Alexander Yamaguchi, 525 kroner, 6. Bredstribet kjole fra Vero Moda, 220 kroner, 7. Stribet kjole med lommer fra Closet, 310 kroner, 8. Rødstribet wrap dress fra People Tree, 225 kroner
Ja, du er ret god lige i øjeblikket :)
Er temmelig vild med alle (!!) kjolerne på din collage, men hvis jeg skal – og virkelig gør mig umage – kan favoritterne begrænses til nr. 2, 3, 4 og 8.
Jeg er også pænt vild med kjolerne… og priserne ikke mindst :-) Så skal vi bare slet, slet ikke tænke på, hvordan i alverden prisen kan holdes på lav… men nummer 8 er rent faktisk øko <3