På forhånd undskylder jeg, at det har taget så lang tid at finde frem til vinderen af Anna Bogdanovas fuldkommen fantastiske online-program ‘Baller uden buler’.

Blandt de 146 deltagere var der så mange personlige historier, som jeg følte jeg var nødt til at reflektere over, for hvem fortjente egentlig at vinde? Var det en af dem med den mest hjerteskærende historie? En af dem, der ‘bare’ gerne ville i form? Eller måske en af dem, der, set fra en fysiologisk synspunkt, virkelig kunne trænge til støtten?

Valget var ikke nemt, men offentliggør jeg altså vinderen: Ane Hervold, du har vundet kurset. En post-graviditetskrop trænger altid til en hjælpende hånd, så here goes <3

TAk for alle jer, der har deltaget og delt jeres historier med Anna og mig.

Ane, jeg sender dig en mail – og så håber jeg, at du får glæde af programmet. Og til resten af jer: Investér i programmet. Det virker.

Hæ. Forleden var jeg alene i nogle timer. Og hæ, jeg havde tid til at lakere negle. Big news, eftersom det er sådan cirka 2 måneder siden, jeg sidst havde tid til sådan en omgang extravaganza.

Jeg nåede endda også i H&M og fik, som før fortalt, shoppet glimmer-sko fra Anniel online (jeg var ikke hjemme, da Fedex kom med pakken og August ringede for at fortælle, at nogle sko til vores overbo var endt hos os: “Nogle seriøst grimme sko med glimmer over det hele. Det kan umuligt være dig, der har bestilt dem”. Nå. I går havde vi også besøg af ex-mand, ex-mands søde, nye kone + nuttet tre-årig… ex-mand kigger på skoene og siger tørt: “Skal du til at arbejde i et cirkus”. Hø. Kan jeg konstatere, at hverken små eller store mænd fatter det dragende ved glimmer?).

Ellers har ugen budt på:

– En Elizabeth, der har fået øjenbetændelse. Lille pus.
– En August, der satte sig på sin hånd… og brækkede den? For real.
– Bagning af æblekage (og mazarintærte og kanelsnegle, but who’s counting?). Jubii! Det var en savnet geschæft.
– Blomster fra dejlige mennesker.
– Spontan middag i går med føromtalte søde mennesker.
– Surhed og mangel på overskud. Men med positivt outcome.

Nu tror jeg simpelthen, at jeg vil plukke mine bryn og måske lægge mascara på vipperne…? Det er heller ikke sket i to måneder and they are so in need.

Når man nu har en pisse-lorte-åndssvag dag (uden egentlig grund andet end at være udkørt og nedkørt og småsur), så må man godt forsøde sindet med komfortable bling-sko, ikke?

Bordeaux glitter-sko fra Anniel, 436 kr. og Multifarvede bling-skønheder, også fra Anniel, 409 kr.

Kære 2012,

Du har været et… spændende år. På så mange planer. Jeg kalder dig året, hvor alting skete, alt det gode, men hvor trætheden har været overvældende, tyngende, trættende. Måske er det sådan, det er, når alting falder på plads? Altså at sjælen (endelig) sætter sig ned med et bump og tager sig en velfortjent hviler?

Så kære 2012. I året, der er gået:

… har du sørget for, at Charlie kom sig over at blive kørt over. Faktisk er han helt frisk (og fræk) igen. Vildt.

… har du skænket mig den fineste lille pige. Lige nu ligger hun på maven af sin mor og grynter og har endelig lært at smile… med gummer og det hele. Det er ret cute.

… har du allerede givet mig barselkuller. Omg, hvor havde jeg glemt, hvor små-kvælende det er hele tiden ikke at kunne prioritere sin egen tid.

… har du givet mig dårlig samvittighed over, og lysten til at argumentere for, ovenstående… altså, at jeg ikke bare er sådan en mor, der synes livet med en baby på armen konstant er smukt.

… har du sørget for, at jeg arbejdsmæssigt kom tilbage til det, jeg elsker. TAK for at jeg ikke længere skal værge mig ved tøj, men rent faktisk begynder at nyde det igen. Hej lommesmerter.

… har du foræret mig et skrivebord, hvor jeg lige nu, i det her øjeblik, sidder og kan se et kæmpe træ udenfor, hvor en fugl har bygget en rede på en af de alleryderste grene… ikke skidesmart, vel?

… har du så venligt erstattet rygrad i jern med rygrad som en regnorm, så mine bukser ikke kan lukke sig mere og jeg har besynderlige egernposer i ansigtet, der hele tiden lukker ned for mine telefonsamtaler, når jeg holder telefonen mod øret.

… har du med dybfølt glæde sørget for, at August, efter fire hårde år, endelig fik det langt, langt bedre. Det kræver sit eget indlæg en dag, for det er en magisk historie.

… har du givet mig lyst til at bage uanede mængder af kager.

… har du leveret solstråler, der varmede mine kinder, mens jeg lå på et tæppe i kolonihaven, lyttede til ‘Mads & Monopolet’ og nærmest følte mig lykkelig.

… har du ladt mig møde fantastiske mennesker, som jeg slet ikke kan forstå, jeg ikke kendte i 2011.

… har du sendt mig til Mexico, hvor jeg overvandt et par fobier… hvem havde troet, at jeg kunne lide øgler, myreslugere og vaskebjørne?

Jeg kunne seriøst blive ved. Men når alt kommer til alt, så har 2012 været et FANTASTISK år på så mange planer. I 2013 skal jeg så bare nyde… og da jeg ikke er ret god til det, må det blive mit nytårsfortsæt ;-)

Dagene går bare og klokken slår… og inden jeg får set mig om, er jeg så træt, at jeg er helt skeløjet og vælter i seng. Heldigvis ser det ud til, at der nu kommer lidt mere ro på. Det manglende måske også bare, når der nu kun er 2 1/2 uge til Elizabeths ankomst (eller du ved, sådan cirkus 2 1/2 uge. Hun kunne vel i realiteten også arrivere nu?).

Nå, men som billedet jo så fint lægger op til, har jeg bagt en gammel kending, som faktisk er en afart af min ellers så dejlige pund-til-pund kage… den her er bare lidt nemmere, består kun af få ingredienser, røres hurtigt sammen og de to æbler, der skal i dejen, skrælles bare og skæres i tykke både. På travle dage er jeg så absolut fan af hurtige løsninger (hvilket minder mig om, at jeg tænker at lave et indlæg om specifikke halvfabrika, som rent faktisk er tried, tested and loved og ikke er fyldt med (drabeligt mange) tilsætningsstoffer… interesseret?).

Eneste minus er, at kagen skal have omkring en time i ovnen, men resultatet er ret skønt: Blød og luftig kage med en snert af karamel-crunch og en fin sødme fra æblerne. En skoldhed kop te, et tæppe, en god bog og et stearinlys er ret gode makkere til den her kage, hvis du spørger mig.

Ingredienser:
200 gram blødt smør skåret i mindre stykker
250 gram (rør)sukker
3 hele æg
150 gram mel
1 tsk bagepulver (med top!)
2 æbler, skrællet og skåret i både
Kanelsukker
Mandelsplitter

Sådan gør du:
Tænd først ovnen på 190 grader og bland så smør og sukker på en røremaskine eller med en elektrisk pisker, så massen er nogenlunde homogen. Herefter rører du æggene i dejen, et af gangen. Bland nu mel og bagepulver sammen i en anden skål og hæld blandingen i sukker/smør/æggemassen.

Hæld dejen i en springform med bagepapir og mas æblebådene ned i dejen. Afslut med rigelige mængder af kanelsukker og mandelsplitter. Sæt så kagen i ovnen og bag den i cirka en time eller indtil kagen er gylden og du kan stikke en strikkenål e.lign. i kagen, uden at dej hænger ved.

Server som den er – det er den dejlig nok til – eller match med creme fraiche eller letpisket flødeskum.

Jeg er så hundehamrende feber-syg, at jeg muuuligvis tror jeg må sige mine sidste ord om et par dage (ja ja, ynk modtages gerne)… så selvom jeg så gerne ville inspirere og vise mine mode-cravings, må du nøjes med opskriften på, hvad jeg trods alt også ligger og drømmer om at have kræfter til at lave, nemlig yummi-kagen ‘Den du ved nok…’. En saftig, luftig, lex chokoladekage med et låg af flormelis, kokos, smør, vanille og en snert af kaffe. I tell you; den er dejlig, dejlig, dejlig – og ville i øvrigt akkompagnere det her godforbitten vejr udenfor fortrinligt.

Ingredienser:
250 gram sukker
2 æg
2 dl. mælk
225 gram hvedemel
2 tsk. vanillesukker
1,5 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
150 gram smør

Kakaoglasur:
100 gram smør
3.5 spsk. færdiglavet kaffe
1,5 spsk. kakao
1,5 tsk. vanillesukker
50 gram kokosmel
200 gram flormelis

Sådan gør du:
Pisk sukker og æg til æggesnaps. Bland mælk, mel, vanillepulver, kakao og bagepulver sammen med æggeblandingen. Til sidst rører du det smeltede smør i. Bag kagen i en (ca.28 x 41 cm) bradepande, med bagepapir i, ved 190 grader (ikke varmluft) i ca. 20-25 minutter.

Imens laver du den lex glasur (som btw skal have kaffe i… det giver et lillebitte hint, men er ikke altoverskyggende). Kom alle ingredienserne i en gryde og varm massen igennem under omrøring. Tag af blusset, og når kagen er færdig (kagen må meget gerne være varm), smører du straks kakaoglasuren på hele overfladen. Vent en 10 minutters tid og nyd.

ps. Jeg har sprinklet min kage med frysetørret hindbær… det er ikke en nødvendighed, men har du noget i huset, er det så fint!

I’m back! Shit, altså, hvor har det været en ugentlig ørkenvandring uden internet… jeg har jo været næsten følt mig amputeret… indtil jeg accepterede, at jeg nok liiige var for hooked på det der internet og måske havde godt af en kold tyrker… Det er nu dejligt at være tilbage.

Ugen har budt på, hvad vi i familien kalder Festugen. Den årlige uge, hvor alle har fødselsdag. Ugen, der starter fantastisk, bliver lidt små-lummer og til sidst er glad for er forbi. Ikke fordi selskabet er forkert, men bare fordi der trods alt er grænser for samtaleemner og kagespisning hver eneste dag… det bliver ligesom trivielt, ikke? Ugen her bød på 1 x 3 år, 1 x 11 år, 1 x 35 år og 2 x 45 år. Pyha.

Ugen har også budt på flytning til kolonihaven (her er dejligt… drikker kaffe i bare tæer på terrassen, planter blomster, har hængt en ekstra bred hængekøje op og købt mig to nye candyfloss-farvede parasoller), så nu begynder der at falde ro over gemakkerne.

Speaking of ro, eller comfort food, så fik jeg bestilling på min jordbærtærte (kaldet Musses tærte) til en fødsesldag i går… og da den er så dejlig og nem, synes jeg også, at du skal have opskriften. Bunden kan laves dagen i forvejen, det samme kan cremen, og så er det bare om at fylde på en times tid, inden den skal spises.

Smørdej:
125 g smør
125 g mel
25 g flormelis
½ stang vanilie

Mazarinmasse:
50 g smør
50 g marcipan
50 g sukker
2 æg

Creme:
1 pasteuriseret helt æg
2 spsk sukker
2 dl mælk
1½ spsk hvedemel
korn fra ½ stang vanille

Start med at samle smørdejen og røre marzarinmassen. Til smørdejen blander du slet og ret ingredienserne og arbejder smørret ind i mel/sukker-blanding, indtil du har fået samlet massen til en dej. Mazarinmassen laves ved, at du blander alle ingredienser og kører det på en røremaskine eller med et piskeris (Det forbliver klumpet, men det gør ikke noget, da det smelter i ovnen). Tryk nu smørdejen ud i et tærtefad med fingrene, kom marcipanmassen over den ubagte dej og bag ved 200 grader i cirka 10-15 minutter – eller indtil overfladen er gyldenbrun.

Nu laver du cremen. Du skal egentlig bare piske alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, mens du stadig pisker, i cirka 5 minutter. Tag nu cremen af varmen og kom den i en skål. Lad cremen køle af – rør af og til. Når cremen er afkølet, kan du med fordel tilføje lidt flødeskum… det smager ret fint.

Afslut med at tilføje smeltet chokolade, som du har opvarmet ved vandbad, på den afkølede tærtebund. Vent til chokoladen er størknet, kom så cremen på den kolde bund og pynt med jordbær. Uhm!

Sikke nogle sene blogindlæg, jeg formår at kreere de her dage… jeg har simpelthen så travlt med at indhente alverdens små ting og sager efter rejsen, så må ty til de sene aftentimer (og har desuden ikke fået vendt min døgnrytme endnu, så sover sådan cirka omkring klokken 04.30… og dermed til langt op på formiddagen. Meget irriterende!).

Jeg nåede dog at få taget et foto af, hvad jeg har haft på i dag. Enkelt, komfortabelt og blødt tøj, som ikke kræver den store tankevirksomhed at sammensætte, men som føles svært beroligende at svøbe mig i. Har I mon det med tøj også, altså at der er dage, hvor noget bestemt tøj bare føles helt, helt rigtigt, ja, nærmest beroligende?

Nå, men jeg nåede også at følge en tutorial på Youtube.com om at lægge den perfekte Cat Eyes eyeliner… om du mener resultatet er til at prale af, ser du imorgen.

Ps. Jeg ved ikke, hvad der er sket med mit hår efter Mexico… min farve er totalt gået ud og er erstattet af en sådan rødlig nuance, så exuse me for looking like an irish woman these days ;-)

Featuring: Storm & Marie jeans, Won Hundred tanktop, V Ave Shoe Repair pumps og See by Chloé-cardigan.

Have had a busy day but managed to photograph my todays outfit… lowkey and very, very comfortable.