Food | Den du ved nok…

Jeg er så hundehamrende feber-syg, at jeg muuuligvis tror jeg må sige mine sidste ord om et par dage (ja ja, ynk modtages gerne)… så selvom jeg så gerne ville inspirere og vise mine mode-cravings, må du nøjes med opskriften på, hvad jeg trods alt også ligger og drømmer om at have kræfter til at lave, nemlig yummi-kagen ‘Den du ved nok…’. En saftig, luftig, lex chokoladekage med et låg af flormelis, kokos, smør, vanille og en snert af kaffe. I tell you; den er dejlig, dejlig, dejlig – og ville i øvrigt akkompagnere det her godforbitten vejr udenfor fortrinligt.

Ingredienser:
250 gram sukker
2 æg
2 dl. mælk
225 gram hvedemel
2 tsk. vanillesukker
1,5 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
150 gram smør

Kakaoglasur:
100 gram smør
3.5 spsk. færdiglavet kaffe
1,5 spsk. kakao
1,5 tsk. vanillesukker
50 gram kokosmel
200 gram flormelis

Sådan gør du:
Pisk sukker og æg til æggesnaps. Bland mælk, mel, vanillepulver, kakao og bagepulver sammen med æggeblandingen. Til sidst rører du det smeltede smør i. Bag kagen i en (ca.28 x 41 cm) bradepande, med bagepapir i, ved 190 grader (ikke varmluft) i ca. 20-25 minutter.

Imens laver du den lex glasur (som btw skal have kaffe i… det giver et lillebitte hint, men er ikke altoverskyggende). Kom alle ingredienserne i en gryde og varm massen igennem under omrøring. Tag af blusset, og når kagen er færdig (kagen må meget gerne være varm), smører du straks kakaoglasuren på hele overfladen. Vent en 10 minutters tid og nyd.

ps. Jeg har sprinklet min kage med frysetørret hindbær… det er ikke en nødvendighed, men har du noget i huset, er det så fint!

Comments
5 Responses to “Food | Den du ved nok…”
  1. god bedring smuksak! er selv ved at komme mig nogenlunde over en lignende “jeg-er-så-snottet-og-har-så-ondt-i-halsen-jeg-tror-jeg-DØR” -ting, så føler med dig big time! Kagen lyder fantastisk i øvrigt – elsker alt der kombinerer mine to yndlingslaster: chokoloade og kokos! :)

    • Maria says:

      Tak søde, søde Louise. Er du helt frisk nu? Jeg synes godt nok stadig, at jeg skranter og hoster og hakker og nyser og pudser næse… øv og så i juni! Så at du havde bagt kagen… håber den faldt i god jord hos kæreste + kærestes bror. Jeg eeelsker den <3

  2. mmmh. Sidder og spiser den nu! Tak fordi du lige fik hyggen i hus her lørdag aften! (:

  3. Ja da! Jeg lavede dog kun halv portion, men både kæreste og jeg var fan (:
    – Håber du snart får det bedre!

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *