Jovist, der tales om økonomisk opsving igen, men USA er vist stadig ret så ramt på pengepungen, så vidt jeg ved. Nu er det ikke fordi, vi skal tale om kroner og ører (det er så kedeligt her i december), men netop penge var i starten årsagen til, at den arkitekt-studerende Hank Buttita ikke købt sig et hus, ikke købte sig en lejlighed og heller ikke lejede en dyr lejlighed. No sir. Hank bought a bus.

Og nej, som arkitekt-studerende købte han naturligvis ikke en hvilken som helst VW hippie-van. Han gik all in og købte sig, for $3000, en gammel skolebus, malede den grå og begyndte at indrette den… på den lækre måde, forstås. Farvel til månedlige huslejer, adieu til udbetalingen på en lejlighed og hej til mikro-living på den cool måde.

Og suk, hjerte brist ikke… se nu gulvet, der er genbrugstræ fra en gymnastiksal, se nu de mange ovenlys-vinduer, der giver en massiv mængde af naturligt lys… og se krydsfineren, sovepladserne og linierne i bussen. Alt har en funktion, alt kan slåes ud og alt kan slåes sammen.

Hank, kommer du ikke til Danmark og indretter vores lille lejlighed? Se mere til Hanks projekt, hvor han lige nu kører gennem USA, her.

Apropos lækre ting: Jeg ville ELSKE at iklæde Elizabeth dagens kalendergave fra smukke Jeanett. I dag kan du nemlig vinde et helt sæt tøj fra mit danske favoritmærke, nemlig MarMar CPH..

Det her er interessant – og lidt sjovt.

Kunstner og designer Sebastian Errazuriz er i fuld gang med at færdiggøre et projekt, der i al sin enkelthed (og kompleksitet) går ud på at skabe 12 par sko, der er inspireret af 12 af hans tidligere kærester… og hvilke sko (og ex-kærester!), ha.

Hans udstilling er et forsøg på at gennemtænke tidligere forholds fejl og fortrin. Skulpturerne, for det er jo faktisk, hvad de er, er ledsaget af personlige fotos og historier, hvor Errazuriz placerer os lige midt i smørhullet mellem to kærester, hvis forhold afslører modsigelser og absurditeter, udfordrer hverdagen forskrifter og adresserer forholdets tabuer… og lad mig sige det sådan her: It ain’t nice.

Min umiddelbare favorit fra samlingen er et par hvide wedges, der gør, at det ser ud som om bæreren af skoene er kommet til at træde på en fyldt mælkekarton, hvilket resulterer i noget af et mælke-splash omkring fødderne. Skoen hedder, selvfølgelig, ‘Cry Baby’.

Smut over til Errazuriz hjemmeside for at læse mere om det ret så gribende og fascinerende projekt, der ganske kreativt illustrerer de komplekser og modsætninger, der er allestedsnærværende i romantiske relationer.

Og så væk fra forhold og sko… og hen til skønne og søde Pernille, som har den fremragende blog Børnetøjsindkøberen.

Som led i den lige så skønne pakkekalender, som jeg, jeg, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen har stykket sammen til dig, byder Pernille i dag på den sejeste konkurrence.

Du kan nemlig vinde et gavekort på 2.500 kroner til købe af tøj fra Molo hos Smartkids.dk. Go, go, go!

Når man nu, efter lang tids grublen, tilvælger overskud, altså både økonomisk og menneskeligt, så står man over for et valg, der nogenlunde lyder sådan her: Enten fortsætter du i hamsterhjulet, arbejder mere og skovler flere penge ind, eller du flytter i en mindre, meget billigere lejlighed og har dermed råderum til mere af det gode (for mig er det rejser, god mad og mere tid). Det har vi valgt, altså at flytte i en lillebitte lejlighed, der er lysår fra det sted, hvorfra vi kom.

Men selvom vi, praktisk talt, sidder lårene af hinanden, selvom vi bander over at være ved at falde over Elizabeth legetøj og selvom jeg seriøst kan få klaustrofobi ved at lave mad i det lillebitte, og totalt åndssvage, køkken, jeg nu bevæger mig i, så er det faktisk befriende at tilvælge frihed i stedet for at være bundet op i ‘skal’ og ‘bør’, ligesom det er rart at kunne tilvælge de jobs, jeg synes er sjove, interessante og spændende i stedet for at skulle skrive skøre advertorials eller påtage mig opgaver, som ikke giver mig andet end smør på brødet.

En ting, jeg har lært ved at skulle bo alt for mange på alt for få m2, er, at hver eneste lillebitte ting, vi har, skal have sin plads. Der er ikke rum til dimser, en rodløs stol eller en hårtørrer, der smides på gulvet. Derfor forsøgte jeg rent faktisk at tage billeder af de løsninger, vi har valgt, for opbevaringsløsninger skal der til… men lejligheden var selvfølgelig for lille til, at jeg kunne fotografere de smarte detaljer, ha. Du må derfor få dem i ord krydret med et sneak peak indenfor i mine gemakker.

I soveværelset har vi valgt enkle løsninger: En seng med store, brede og høje skuffer under, så unødig dims kan gemmes væk, at inddække radiatoren i en radiatorskjuler (lavet af min seje T), så udtrykket bliver mere enkelt, og at købe et stort og gammelt, men rummeligt teaktræsskab, som vi har malet hvidt, så ting som støvsuger, gulvskrubbe og tøj kan gemmes væk.

Velour-gardinerne og sengen er i øvrigt fra IKEA, vaserne er dels Ditte Fischer, dels disse, kubusstagen er fra Mogens Lassen og plakaten ‘Loveletters’ er fra One Must Dash hos Kaiku.dk.

På toilettet/badeværelset, som seriøst er småt, har vi købt hylder på mål fra Homeworks og har helt enkelt placeret dem i spænd i vinduet, så der er plads til makeup, shampoo, smykker osv., uden at udtrykket bliver vildt rodet. Hylderne var dog komplet umulige at indfange, men de er enkle, skarpe og hvidmalede. Spejlet er ‘Strap Mirror’ fra Hay hos Designdelicatessen.dk

I stuen har vi bygget en sofa, der er fire meter lang, så der er plads til at slænge sig trods de få m2. Sofaen har flere funktioner: dels dækker den rummets to grimme radiatorer ind og sidst, men ikke mindst rummer sofaen i hele dens længde opbevaringsplads.

Derudover har vi valgt et rundt spisebord, både fordi det skaber et mere organisk udtryk sammen med den ret stringente sofa, men også fordi bordet har tre tillægsplader, så det, 1-2-3, kan blive monster-stort, når vi har mange gæster.

Puderne er fra Hay og House Doctor, madrasserne er betrukket med sengetæpper fra IKEA og det lille stilleben i vindueskarmen rummer dels ‘Tivoli’ fra Bob Noon hos Kaiku.dk, dels Tine Wessel hos Stillebenshop.dk og små, fine vaser fra Amagers bedste genbrugsbutik Smukt Brugt.

På Augustes værelse gælder samme regler som fra vores soveværelse: En seng med dybe og store skuffer, et sengebord med skuffer og godt med bogkasser, der alle hænger på væggen, så det optisk skaber en fornemmelse af rummelighed.

I køkkenet, den lille djævel, har vi været nødt til at tænke i højden. Hvidmalede bogkasser til tallerkener, glas og skåle og et stort indbygget skab fra gulv til loft til alle mine køkkenmaskiner og køkken-gadgets. Et voila… jeg kan næsten trække vejret derude.

On another note: Glem ikke, at der i dag, hos dejlige Guld.log, er et gavekort på 2.000 kroner i spil til AIRBNB. Go get it. Kærlig hilsen den misundelige ♥

Jeg har flere gange her på bloggen skrevet om kærlighedens kompleksitet, om at elske en baby, selvom man ikke har født hende, om kærligheden i en patchwork-familie som vores og kærlighed, der ingen alder har. I det hele optager kærlighed mig. Som begreb (for hvad er kærlighed egentlig? Hvordan kan den måles, rummes og favnes?), men i særdeleshed interesserer kærligheden mig i det nære, stille rum, inde i mig selv og indeni andre.

Fotografen Simon Bohr har i 2008 stykket den smukkeste fotodagbog over mødet med kærligheden Karen sammen. Melankolske, dunkle, håbefulde og erotiske er billederne og ordene.

Øjensynligt er Simon og Karen stadig sammen, og har nu en datter. Og efter sigende arbejder Simon på en opfølger. Jeg vil glæde mig til at følge kærligheden fra dens spæde, unge færd over i voksenlivet med pligter og børn og hverdagens cancan.

Se med lige her.

Jeg har sagt det før, men i guder, hvor er der mange smukke, fine, lex, men komplet unyttige sager på Etsy… jeg har (hurra!) haft en time tilovers, og her kommer udfaldet af at lade mig være online; siddende i min seng, med en kaffe ved sin side og en hund, der mageligt har lagt sig over mine fødder…

Kom hjem til mig, søde sager: 1. Fint – meget fint – kamera i træ. Jeg tænker, at Elizabeth kan knipse løs med det og efterligne sin mo-ar, 226 kr., 2. Så fin, broderet nautisk kunst skal man da lede længe efter. Elsker den runde form og det simple, retroprægede tro, håb og kærligheds-agtige look, 255 kr., 3. Håndlavet patchouli-parfume. Jeg har hørt, at duftene er fuldkommen fantastiske, så må simpelthen give det en chance, selvom jeg egentlig mest er til olier, 578 kr., 4. Vimpel-sticker med ‘save the date’… hvornår dælen kan jeg invitere til en fest, der kræver håndskrevne, snailmail-sendte invitationer?, 39 kr., 5. Er den ikke smuk? Jeg synes kombinationen af den blush farve og guld er så fin, 181 kr., 6. Bare fordi den er pæn, 74 kr., 7. Mad-øre, foodie, gastromoni-entusiast… når man er så glad for mad, som jeg er, skal man da også have en halskæde med et piskeris i guld, ikke?, 368 kr.

Åh, jeg har det med at blogge alt for lidt, synes jeg. Så tager livet favntag med mig, og blogging er det sidste, jeg kan afse tid til. Så mener jeg ikke, at emnerne, der lige nu fløjter og flyver inde i mit hoved, kan være interessante for dig? Så kan jeg da ikke bare vise et nyt køb, kan jeg? Er det ikke for letbenet, helt ærligt? Summa summarum er, at jeg så ikke blogger. Og det går jo ikke.

Ikke desto mindre tager jeg mig nu sammen og forsøger også at skrive om de små ting. For eksempel fik jeg snøvlet mit korpus mod AC (måske bedre kendt som Amager Centret), hvor jeg i butikken Forvandlingskuglen nær ved faldt over tre fine vaser, der både er værdige afløsere for de så feterede (og, hvis du spørger mig, alt for hypede) Lyngby-vaser. Prismæssigt kan alle være med… omkring 250 kroner for alle tre kom jeg af med. De riflede, matte strukturer er så fine (men afskyelige at røre ved) og henleder mine tanker på smuk, japansk origami-kunst.

Smut i Forvandlingskuglen, hvis du er en Amager-pige, eller købe dem her hos Nordhjem.

Hvis vi bliver lidt i området omkring First World Problems, så har jeg rent faktisk brug for dit input. Som i seriøst brug for det.

Problem: Vi er ved at bygge en daybed, som skal betrækkes med bordeaux uld… så langt så godt. Men hvilke puder fra HAY skal vi vælge dertil? Nummer 1, 2 eller måske 3?

Hep hep – help!

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker loppemarkeder. Hver eneste gang, vi er i Nordjylland, skal jeg derfor forbi Lykkegaard i Tversted, hvis lade bugner af skatte… og lad mig starte med at sige det her: Det er ikke billige skatte, man finder her… de to herrer, der driver stedet, ved udemærket, hvad tingene er værd.

Ikke desto mindre skal jeg forbi. Et eller andet sted betaler jeg gerne det ekstra for at entrere et rum, hvor jeg kan se, at tingene er nøje udvalgte skatte. Jeg er simpelthen blevet lidt for gammel til at rode mig gennem ildelugtende flytterkasser. Og når ret skal være ret, så kan man altså godt finde fine skatte… man skal bare gå udenom de (indrømmet; lex!) krenitskåle og Salto-vaser og i stedet fokusere på stentøjet, keramikken og glassene, som måske ikke har et kendt navn, men som alligevel er super fine.

I den her omgang fandt jeg den fineste (og til dels grimme – men sådan er det lidt med keramik, synes jeg) lertøjs-krukke, en super fin mintfarvet dug og en ditto lysegul + et par fine Rørstrand-skåle. Prisen var rørende fin, nemlig 300 kroner for hele herligheden.

Efter besøget hos Lykkegaard, endte vi på Lykkegaards fine café, Fru Møllers Antikcafe i Ålbæk, hvor al indbo er til salg, hvor haven, der hører til, er stor og fin og parkagtig (jeg manglede ærligt talt bare en hvid kjole og en hvid parasol for at føle mig henledt til 20ernes te-selskaber under bøgen), hvor kaffen serveres på fint Aluminia-stel og kringlen, æblekagen og lagkagen er hjemmelavet.

Så ankom det fine Garbo & Friends-sengetøj, fint pakket ind fra my lille limón. Selve sengesættet er så fint og blødt og de kontraterende, cremefarvede bånd helt perfekte… farven er dog en del mere mint end først antaget (farven på første billede er ret svarende til virkeligheden).

Omvendt: Det passer perfekt til Cole & Son-tapetet og den fine uro fra Mimis Circus.

Åh, jeg er svært fristet af Garbo & Friends’ sengetøj, som lige nu er på udsalg hos my lille limón.

Jeg mener; se nu de smukke farver, som jeg ikke kan finde ud af at vælge imellem. Og se de fine grosgrain-bånd i en matchende og alligevel konstraterende farve. Det er jo nærmest poesi.

Hvilket sæt synes du, at jeg skal vælge? Det fine Rosy Salmon Pink eller Azure And The Sea?