… så hvordan er det egentlig at være mor uden at være mor? Et kort, enkelt svar kunne være: Det er nemt, for jeg er Elizabeths mor. Omvendt er svaret ikke så enkelt, for selvfølgelig er der mange mellemregninger i det, mange spørgsmål og mange ubekendte, så jeg forsøger mig med en længere forklaring om, hvordan det egentlig er at blive mor, når man er kæreste med en dame, og hvordan det er at være mor, selvom jeg ikke har været gravid med det lille pus:
Vi bestemte os sammen for at skulle have et barn (det kan du læse mere om her), og selvfølgelig glædede jeg mig, men der var alligevel spørgsmål, som spøgte. Måske var de, retrospektivt set, ikke meget anderledes end de spørgsmål, man stiller sig selv, når man bærer sit barn under hjertet i 9 måneder (eller måske nærmere lig de spørgsmål faderen til et kommende barn stiller sig selv), men for mig var spørgsmålene ekstra forvirrende og til tider endda foruroligende, for ét var spørgsmålet om, hvorvidt jeg i grunden ville komme til at elske et barn, jeg ikke selv havde båret; noget andet var de juridiske men’er: Hvordan kunne jeg, lovformeligt, komme til at være hendes (med)mor, hvordan med arveret, hvordan kunne jeg sørge for at få 50% ‘ret’ til Elizabeth, hvis Tatjana mod forventning skulle blive mærkelig og løbe væk med Elizabeth, hvordan skulle vi forklare August, at han skulle være storebror… og så måske det mest forvirrende: Hvordan skulle jeg tackle det faktum, at få, men nok, krammede Tatjana (selvom guderne skal vide at RIGTIG mange fangede pointen med det samme og krammede mig lige så ivrigt) og lidt spørgende spurgte mig om “hvad min rolle så ville blive i det?”.
Det sidste, det at jeg ikke automatisk blev anset for at være mor, blev jeg små-såret over. Men omvendt: Det er jo sådan, man gør i almindelige sammenhænge: Krammer og siger tillykke til den gravide først, mens manden i en sidebemærkning får et ’tillykke farmand’… hvad siger man egentlig til to mødre? I min situation var det bare anderledes, så skrøbeligt, så forvirrende, det her med at skulle være forælder i en kontekst, ingen af os egentlig var trygge ud i, og derfor ramte dét at Tatjana fik 100% opmærksomhed mig fælt til tider. Til sidst blev jeg sommetider så obsternasig, at jeg bare svarede, når spørgsmålene haglede ned over Tatjana – og mest af alt dejligt: Tatjana huskede på at inddrage mig, når føromtalte spørgsmål automatisk blev stilet til hende.
Men jo, det var ikke let at være med-mor på sidelinien, heller ikke når det gjalt om at sætte mig ind i forandringerne. Jeg havde, igen akkurat som det vel er svært at være kommende far, svært ved at følge med i følelserne, det fysiske ubehag, humørsvingningerne… Men mest af alt, når jeg kigger tilbage… Kærligheden: Den svimlende, altoverskyggende kærlighed til hende, som man, i et klart øjeblik, kan se går utåleligt meget i gennem for at huse vores kommende baby.
Resultatet: Et styks nuttet, nem, smilende baby. Kærligheden? Ubeskrivelig. Mor-følelse? JA. Hun er min. Nemt? Nej. Jura? Kan ordnes. Besværet værd? Bestemt.
Comments
32 Responses to “Mummyhood | Når man ikke har født babyen”Trackbacks
Check out what others are saying...-
[…] Moderskab er mange ting. Og med mellemrum bliver jeg beriget fra andre sider, omkring dét, der herhjemme i det daglige fylder allermest, og som kan føles statisk og evigtgyldigt. Såvel blogland, som babyer, familiesammensætninger og følelser kan forekomme ens, utvetydige og indiskutabelt uforanderlige, og alligevel er de de jo ikke, det ved vi. Maria har sådan en fin blog. Både i skrift og billeder. Og så kan hun sætte fastgroede normer, tendenser og strukturer i perspektiv. I relation til mode og design. Og nu også børn og familieliv. Jeg nyder at læse med, fordi jeg gang på gang udfordres i mit eget billede af verden. Derfor synes jeg også, I skal gøre jer selv den tjeneste, at læse det her indlæg. […]
-
[…] Posted by Maria on Wednesday, June 5, 2013 · Leave a Comment Jeg tænker meget over det her med, hvilket billede, jeg giver udadtil, når jeg skriver blogindlæg. Jeg prøver at balancere mellem at vise de fine sider af mit liv, men samtidig fortælle om de tidspunkter, hvor jeg ærligt talt har mest lyst til at sætte mig ned og tude. Jeg prøver at indvie dig i det, der gør både godt og ondt. Og jeg prøver at være personlig, men ikke privat. […]
Leave A Comment
Follow Me
Du er så sej – tak for din åbenhed og hils din fantastiske familie!
It’s all about love ♥ ♥ ♥
It indeed is all about love <3
Smukt barn, smukke mødre, smuk familie. Vil gerne møde den snart <3
Det er så sejt du sætter ord på det hele <3
Tak tak fordi du deler!
kunne blive en god bog ….
Det finnes en interessant amerikansk bok om temaet: http://www.amazon.com/Confessions-Other-Mother-Non-Biological-Lesbian/dp/0807079634
Hold op et sejt indlæg….et af de bedste blogindlæg, som jeg har læst længe. Kram!
Tak søde Malsen, det værdsætter jeg VIRKELIG meget <3 De er altid lidt med bævende pen, at jeg skriver sådan nogle indlæg - det er jo så personligt, men omvendt: Jeg ved simpelthen ikke, hvordan bloggen skulle skrives, hvis ikke de elementer, der i sagens natur fylder i mit liv, er med. Kram til dig!
Fantastisk læsning. Tak for din åbenhed, og for at bringe lys over et emne, som måske er lidt tabu!
… og tak for din kommentar. Den varmer <3
Dejligt indlæg. Tak for at du deler!
Tusinde tak… det er så dejligt at vide, at indlægget læses <3
Kære Maria
Personlige indlæg er så absolut velkomne – de bliver (på linje med dine andre skønne indlæg også) slugt stavelse for stavelse. Det er et skønt og hjertevarmt indlæg – og hvor er jeres datter aldeles bedårende!
Mange hilsner fra Marina
Kære Marina,
Tusinde, tusinde, tusinde tak for din kommentar! Når jeg får sådan en kommentar, så bliver JEG helt varm om hjertet <3
Kan kun stemme i med alle de andre. Fantastisk læsning, tak fordi du deler! KH Ida
… og jeg takker – virkelig – for at du læser med i mine hverdagshistorier.
Mange knus, Maria
<3
hvor er det fint
Det er meget smukt! Jeg bliver mere og mere vild med din dejlige, personlige blog, jo mere jeg læser!
Er det rigtigt, Julie? Jeg bliver sgu’ helt rørt over at høre det. Det er simpelthen så mærkelig en størrelse, det her med at have en blog, men ikke desto mindre fantastisk, når jeg kan mærke, at der er læsere derude, som følger med, kommenterer og deler mine oplevelser med mig. Så TAK til dig ;-)
Kram,
Maria
Fantastisk velskrevet som altid Maria! Meget smukt og ærligt og fint. Jeg er faktisk taknemmelig for, jeg fik lov at læse det :)
Velbekomme ;-) Og en million gange tak for at du læser med! Kys og kram mod Østerbro <3
Dejlig læsning, Maria :-) Jeg er selv blevet faster til en lille purk med 2 fædre og 1 mor. Alt løser sig :-)
Fantastisk flot læsning…flotte tanker og utroligt stærkt at du er SÅ åben og sætter ord på…ja det kunne blive en god bog for andre der står i samme situation…DU ER EN FLOT/STÆRK PIGE BÅDE UDE OG INDVENDIGT og jeg er sikker på at DINE kære KUN er SÅ stolt af dig…GODT GÅET <3<3<3
first things first; hold nu op hvor er Elizabeth bare NUTTET!! love, love, love <3
…og så synes jeg lige som alle de andre også at det er et meget, meget fint og ærligt og modigt og personligt og velskrevet og sart og stærkt indlæg! synes virkelig du er en fantastisk mor Maria, – både for August og for lille E!
Kram :)
Åhr Louise, du er simpelthen så sød <3
Så smukt og tankevækkende, jeg synes jeg lærte lidt ved at læse det.
Held og lykke med det hele.
Tak Birthe <3