interior cravings.

Jeg er vild med Hay og er lige så stor fan af deres cool designs, som du sikkert er, betvivl ikke mine ord, men nogle gange bliver jeg altså lidt træt af at se det samme om og om igen. Derfor er jeg altid på jagt efter noget andet – hvad end det er. I det her tilfælde er det andet det fransk/mexicanske mærke, Casa Midy, der kombinerer tidens tand med en dyb respekt for godt, gammeldags og traditionelt håndværk. Jeg er vild med, at alle produkter er designet af stifterne og ægteparret, franske Anne-Marie Midy og mexicanske Jorge Almada, mens de smukke interiør-sager bliver fremstillet af mere end 40 håndværkere, kunstnere og kunsthåndværkere i San Miguel De Allende, Mexico… så bliver det ikke mere nært.

Materialerne, jern, læder, tin, blæst glas og træ, for nu at nævne et par, bliver omdannet til tidløse og særprægede møbler, som jeg er ret pjattet med. Skrabet og rent i udtrykket og alligevel en smule vulgært, dekadent og lidt grimt… akkurat, som jeg kan lide det. Hvis vi kigger på billederne, der hører til blogindlægget, så er bakkebordet jo úbercool, spejlene med læderstropper er finurlige og fine, men gyngehesten… den er jo fantastisk! Den emmer af godt håndværk… se bare sadlen i patineret cognac-farvet læder!

Må.købe.den.til.Elizabeth.

Flea Findings.

I går var jeg på Frederiksberg Loppemarked, du ved det lige bag Frederiksberg Rådhus. Erfaringsmæssigt synes jeg, at man kan finde nogle ret fine ting lige netop på det loppemarked, men i går, da jeg var der, var udbuddet minimalt, måske fordi jeg kom fem minutter i lukketid?

Ikke desto mindre fik jeg gaflet en kjole fra Hoff by Hoff i fin, grå silke (nej, ikke til mig… jeg ville have lignet en renæssance-lady i den, da den ligesom skærer under barmen, så min kolo-nabo fik den… og var i øvrigt gudesmuk i den), en dejlig kimono-lignende kjole fra Moshi Moshi Mind, som jeg spår en dejlig fremtid med, en ALIS-shirt til August, en grå kjole fra Moss, en masse olier fra Rudolph Care, en kaffekværn… og, yes!, den her fantastiske patinerede bakke i læder, som jeg knus-elsker, fordi den kan rumme mine evigt skiftende stilleben.

Nu er jeg jo blevet helt hooked på loppemarked-hunts… så hvilket loppemarked er din yndling? Og hvilken ting er din favorit derfra?

Oh so Pretty Pegs.

Der er en masse ting at elske ved Ikeas møbler (enkelheden, den stadige strøm af designs, de håbløst lave priser for a starters), men benene på den svenske møbelkædes sofaer, senge og taburetter kan være problematiske… for nu at sige det mildt. Hvorfor kan Ikea ikke finde ud af at lave cool ben? Hvorfor er det altid sådan nogle kluntede stålben, de præsterer at tilføje et i øvrigt udemærket stykke møbel?

Jeg ved det virkelig ikke, men det gør i grunden heller ikke noget, nu hvor jeg har stiftet bekendtskab med svenske Pretty Pegs, der netop gør sig i at forskønne Ikeas møbler med, lad os bare sige, meget pænere ben i alskens former og farver.

Mikael Söderblom og Jana Cagin fik ideen til Pretty Pegs efter et sofa-shopping-besøg i Ikea: Pæn sofa, men skrækkelige ben. Skuffelsen ansporede dem til at skabe det Stockholm-baserede firma Pretty Pegs, en onlineshop, der tilbyder en kollektion af sjove, finurlige og designede ben, der virker som et alternativ til Ikeas standard-ben. Benene kan nemt skrues ind i Ikeas møbler og kommer i mange forskellige former og farver… easy peacy.

English: Hurrah! The swedish company Pretty Pegs have produced a wide range of adorable legs that easily screw into the bases of Ikea sofas and beds. Check out Pretty Pegs online store

Birthday girl (and boy).

I fredags havde jeg og lille nu sød dreng på fire år fødselsdag. Jeg er nu officielt tættere på 40 end 30 år… jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal mene om det faktum. Hvor blev tiden af?

Anyhow, dagen stod komplet i fødselsdagens tegn. Først vækning med flag og sang af venner og familie, dernæst hyggeligt morgenbord, videre til morgenbord for den søde nu fire-årige, frokost og kage med resten af familien og til sidst stor og lex middag, også med familie hos ex-mand og ex-mands nye, søde kone.

Og gaverne! Jeg blev simpelthen så begavet med lækkerier: Stilleben-sager (fantastisk lavesten, smuk bakke og det smukkeste, sjoveste, ironiske og fineste kunstværk med broderet citat af brodøsen Tine Wessel; sidstnævnte fik jeg af den dejligste yndlings-dame på jord), Tromborg-makeup, Hay-goodies (sorbet-farvede æsker og ditto metalbakker), Kähler-keramiske skønheder, lavendler og lækre cremer, sager fra The Body Shop, som August havde valgt til mig, og Magasin-gavekort.

Så er det jo en smal sag at blive 36 år…

Kolo Cravings.

Jeg.vil.flytte.i.kolonihaven.nu. Lige så meget som jeg elsker at flytte tilbage til civilisationen, når sensommeren går på hæld, lige så ihærdig og længselsfuld bliver jeg i det tidlige forår for at komme ned i den lille 54 kvm knaldhytte kaldet kolo. Ned til græs, terasse, sol, hav, hængekøje, børnene i haveforeningen, blommer og æbler på træerne.

Hvert år vil jeg egentlig gerne bede om et helt nyt hus, men når nu det desværre ikke sådan lige kan komme på tale, så funderer jeg over, hvordan jeg kan forskønne det eksisterende. Det er som regel noget med, at alle puder bliver skiftet ud, at blomster fylder vindueskarmene, at købe en ny hængekøje og at jeg tænker på at male havemøblerne (det sker i år!).

Det sjove ved at have to hjem, er at det ene hjem, vinter-residensen, giver mig liv til at udleve min hang til rå og skrabede Newyorker-lofts og kolonihaven får mormor slash lillepige til at hvine af fryd over liberty-mønstre, bærfarver og fine tapeter.

I år er ingen undtagelse. Jeg skal sippe te af fine mintfarvede tekopper, drikke hjemmelavet rabarbersaft af mine nyindkøbte, sarte og fine krystalglas, lege tittebøh med Elizabeth i en leopard-mønstret tipi, slikke sol på et tæppe midt på plænen, sætte min ismaskine i gang med at lave lækker is, så børnene i kolonihaven kan lege isbod, lave små kage-madder og finde smukke puder, som hver dag vil gøre mig glad.

Åh, jeg glæder mig til weekenden ♥

Skrigende farver | Ja, okay, min ven…

Gosh, hvor havde jeg lige glemt, hvor HÅRDT det er at have et lille barn. Søvnløse nætter, skrigeture, ondt i maven, ‘underhold mig, underhold mig’-attitude… ak ja, det er hårdt som bare fanden, men i de stunder, hvor man mest af alt har lyst til at rive egen hårpragt af og man tænker: ‘Hvad er det, jeg har indladt mig på?’, så er det jo også givende og dejligt og skønt alligevel… og heldigvis har jeg jo prøvet det før, så mor-usikkerheden og efter-kroppen, vores omstændigheder taget i betragtning, er jeg så belejligt foruden ;-)

Men et lille eksempel på min frustration: Kan du huske, jeg skrev, at jeg nægtede at Elizabeth skulle have farvestrålende legetøj – og at jeg ville have pasteller i stedet? Nå, men den skråsikkerhed varede lige akkurat fire dage, så stod jeg og flagrede foran hende med en multifarvet Lamaze-slange, fandt en stor, fed, syngende and frem og til sidst fandt hun fred i Augustes absolut farverige værelse. Nuvel. Man har et standpunkt, til man bliver træt.

Et kompromis mellem Elizabeths farve-forelskelse og min egen fuldvoksne farve-forskrækkelse har jeg nu forsøgt at forene i den her, synes jeg selv, pæne uro fra Omm Design. Pom pom’er, tjek, nogenlunde afstemte farver, tjek, bambus, tjek. Så mangler vi bare, at Elizabeth også siger tjek.

Nå, men godnat herfra (klokken 14.55)…

Treasures | for babygirls (and moms)

Der er kun knap halvanden måned til, at der kommer en lille pige til verden. Elizabeth skal hun hedde. Vi glæder os helt afsindigt meget; så meget, at jeg ikke kan sætte ord på det. Gad vide, hvem hun er, hvordan mon hun ser ud, hvordan vil hun berige vores verden? Bliver det benhårdt? Hvordan vil August tage det? Kan Charlie-hunden styre sit tiltagende patteri over at vide, at han nu ikke er den mindste? (tænk sig, at en hund kan té sig sådan…) Hvordan f… skal vi nå alle de ting, vi skal nå, inden hun arriverer?

Som tiden nærmer sig, kan jeg godt mærke, at fokus flytter sig. Det begynder at krible i mig for at omgive hende (og de 2 x mo-ar) med smukke ting. Pludselig er babyting interessante, pludselig er de faktisk nødvendige for, at hun kan få en god start, faktisk tror jeg ikke, at jeg kan leve uden dem (or so I convince myself…).

Min altid søde Etsy-ven har derfor igen været mig behjælpelig, for se nu alle de her fine ting, som den lille, nuttede pige skal have, og som jeg tilmed kan holde ud at kigge på.

Jeg nævner i flæng: De pæneste byggeklodser i forskellige træsorter, som også kan sammensættes til en lille kunst-installation, en lille lavendelpude, der skal placeres mellem hendes tøj (Be still, my child!), den fineste, grovmaskede og økologiske hue ever seen, som hun selvfølgelig skal have på, når vi vandrer Amager tynd i vinterkulden, hyggelig mintgrøn spareugle, bare til pynt, den fineste bidering, og så ekstremt billig endda, og sidst, men ikke mindst, små, fine økologiske stofbleer med print. Very pretty.

1. Fine byggeklodser fra littlesaplingtoys, $28 2. ‘Be still’-lavendelpude fra MartyMakes, $10 3. Fin økologisk hue fra joretta, $30 4. Mintgrøn spareugle fra whitedovecrafts, $20 5. Biderangle fra QualityMontessori, $8,75 6. Farverige, økologiske stofbleer fra sarahwestdesign, $25,50

Design | Hello Kitty

Hvis vi nu bliver i det lidt gakkede hjørne, så er den her katteformede børnehave da noget af det mest fantastiske, synes du ikke?

Den cool børnehave Wolfartsweier er designet af kunstneren Tomi Ungerer i samarbejde med arkitekt Ayla Suzan Yöndeler og er placeret i Karlsruhe, Tyskland.

Børnehave-ungerne kan gå ind igennem kattens mund, kigge ud af kattens øjne på 2. sal, og spisestue og trappe er selvfølgelig kattens mave… og skal de søde børn, der har æren af at gå i kattebørnehaven, ud i gården bag ved, jamen, så foregår det da ved hjælp af en rutsjebane e.g. kattens hale. Jeg kan li’ det, kan jeg.

Treasure hunting | My new shop

Åh ja… nogle gange skal klædesskab og køkkenskabe gennemses, og tingene deri efterses, beholdes eller sælges videre.

Jeg har derfor stået på hovedet i mit klædeskab, kigget i køkkenskabe, hvor jeg har fundet fine interiør-ting, og luret i smykkeskrinet, hvor jeg har fundet smykker, som er så fine, men som jeg ikke bruger… og nu har jeg simpelthen lavet mig en lille shop, så du kan købe mine små treasures. For små skatte er der godt nok iblandt. Jeg blev sådan helt nyforelsket, da jeg så billederne af tingene, men off they must go.

Denne omgang af Marias garderobe-salg byder både på Sonia by Sonia Rykiel, IRO, RebekkaRebekka, See by Chloé og et par andre fine sager. Jeg uploader dog løbende (har maaange ting endnu, som skal fotograferes og lægges op), så hold godt øje ;-)

Find shoppen her!

Most wanted | (right now)