Jeg er nu et par gange (eller 10) blevet spurgt, om jeg ikke vil vise mit hjem frem… og jo, det vil jeg bestemt gerne… i hvert fald i smugkig.

Jeg er helt ekstremt betaget af det dekadente og det til tider voluminøse udtryk, for eksempel som hos min gode ven Nadia, der er scenograf, og hendes søde mand. Her møder et stramt udtryk nemlig let og elegant tunge velourgardiner og nutid fletter ubesværet fingre med datid… men hver eneste gang, jeg forsøger at indkorporere lidt dekadence i mit eget hjem, bliver det for meget og jeg laver det om igen. Jeg må nok bare sande, at jeg befinder mig bedst i et minimalistisk hjem – på den lange bane.

Kolonihavehuset er så til gengæld ret anderledes… her har småblomstrede puder, gamle bambus-havemøbler og gammel porcelæn fået mormor-pladsen blandt sol, kaffe og gode venner på besøg… det skal jeg nok vise ved lejlighed.Fotos fra venstre: 1. En sortmalet mdf-plade lagt på sorte bukkeben fra Hay + gamle glaskugler med lys i + en Eames look-a-like fra Ebay (Nej, jeg gider ikke betale i dyre domme for stole, som jeg i forvejen synes er så overeksponerede, at jeg ved jeg bliver træt af dem om 3 måneder; derfor denne kopi, som jeg i øvrigt synes er fantastisk) + et lammeskind, vist nok fra Ikea? 2. Hay-reoler + Ikea-lampe til den nette sum af 249 kr. + en vase, funder på loppemarked i Nordjylland og en Poul Henningsen-plakat, hvorpå der står: ‘Tænk selv’. 3. En del af pladesamlingen. 4. Daybed i sort læder + et Missoni for Target-tæppe slynget henover.

Jeg er fuldkommen head over heels med websitet Bookshelf Porn, der, må jeg nok lige skynde mig at indskyde, ikke emmer særlig meget af porno. Næ, websitets eneste egenskab og formål består i at fremvise bogreoler, flere bogreoler… og endnu flere bogreoler.

For mig, der elsker indbyggede reoler – og ikke mindst bøger – er det her site noget af en gudsbenådet inspirationskilde. Og ja, det er klart… jeg er også ovenud pjattet med det faktum, at nogen tager sig tid til at udleve et så nørdet initiativ som det jo er kun at bygge et website op omkring bogreoler.

Åh, jeg undskylder på forhånd min slaphed på blog-siden de her dage… tiden er knap og listen med to-do’s er alt for lang. Ikke fordi det sådan set er arbejde, der optager mig mest, næ; det er private sager, der fylder. Jeg har min far på besøg, min dreng har brug for ekstra tid, ekstra kram og ekstra kys de her dage… og ja, så tager den ene time den anden blandt kage-bagninger, te-bryggen og kyssen på næsetippen.

Anyhow, jeg er faldet over den sejeste strikdesigner og craver nu komplet de her cool taburetter med stor, chunky strik. Den britiske tekstil-designer fra Royal College of Art, Claire-Anne O’Brien, som står bag min nye obsession, er inspireret af almindelige strikblusers ringe og løkker, men har her ført dem videre til møbelkunsten, naturligvis gengivet i stor skala og med store armbevægelser.

Effekten påberåber dybde og tekstur, legesyghed, men også sensibilitet, synes jeg. Jeg får sådan en fornemmelse af gamle dage, når jeg kigger på dem, og får associationer til kniplinger, fletninger og blonder, men samtidig synes jeg også de er ret så nutidige.

De mange forskellige lyse farver og chunky mønstre, som jeg er faldet pladask for, gør det virkelig svært at vælge en favorit. Hvilken er din? Og kan du overhoved lide dem?

UK-based textile designer Claire-Anne O’Brien was inspired by the actual knitted stitches themselves and created them in large-scale to produce these stools with a modern twist. I love them!

Prøv lige at se den her restaurant, Twister i Ukraines hovedstad Kiev, som er både smuk og en anelse… speciel. Det er design-teamet Sergey Makhno og Vasily Butenko, der står bag restauranten, og jeg er især fascineret af deres møbler og deres skulpturelle tilgang til interiør. Ville jeg bo sådan selv? Næppe, men jeg gad virkeligt godt prøve at opleve stemningen, som, på trods af luft-bårne hentydninger, formidler en følelse af ro overalt. Det er fint. 

Duoen har fanget det opadgående træk i en tornado ved på restaurantens to etager at indrette med møbler, der synes at svæve over gulvet, hænge lamper op, der ligner regndråber, og tilføje massive, skulpturelle søjler, der i virkeligheden støtter de fine, skulpturelle altaner. Baren er også et kapitel for sig, for her er området en klar iteration af en fuglerede med vægge, der er beklædt med pinde, og møbler, der ligner små reder ;-)

Det er sjovt, når man støder på lokationer, der både tiltrækker og frastøder… sådan har jeg det med det 15 værelser store parisiske boutique-hotel Thoumieux i Paris, der er en cool-grim, art deco-ish skabelse af Thierry Costes og designer India Mahdavi. Hotellet ligger over det populære Thoumieux Brasserie, men byder også på deres eget kulinariske input i form af en spisestue, hvor kokken Jean-François Piège tilsyneladende skaber gastronomiske mesterværker.

Spisestuen er som sådan ikke pæn… eller jo, der er elementer, jeg synes er virkeligt pæne, for eksempel det specialdesignede tapet med struktur, som går igen i træværket, og jeg tiltrækkes af pastellerne, tæpperne og som sådan også møblerne, der udstråler en lidt forældet glamour fra en svunden æra. Men det er også lidt grimt, ikke?

Either way, den 20 sæder store spisestue byder på en afslappet stemning, for restauranten har ingen sommelier og ingen menu, andet end ‘Les Règles du Jeu’ (basalt set betyder det, at de serverer, hvad de fandt på markedet i dag). Jeg skal klart besøge stedet næste gang, jeg er i Paris.

I definately need to visit the dining room that’s located inside the Paris hotel Thoumieux. The pastelly furnishings, carpets and wall treatments exudes a somewhat out-dated glamour of a bygone-era. It’s both pretty and ugly, no?

Must. Go. To. Stuttgart. Soon… I need to see this library in real life. The korean architect Eun Young Yi’s proposal was selected in 1999 from 235 competition entries as the plan for the new central library of the City of Stuttgart.

The building of the 80-million Euro (about $108 mil. US) Stadtbibliothek am Mailänder Platz began three years ago and the opening ceremonies took place a few month ago. Yi has created a monolithic cube with two floors underground and nine above. Essentially all of the building, both inside and out is white. The main library floors circle an open-plan with the levels connected by open staircases. Books line the outer walls of each floor.

Pretty awesome!