Beklager stilheden, men der har været storm i vores liv.

For præcis en uge siden ankom den sødeste, mest nuttede gøje-unge af Elizabeth til verden. Og ord kan ikke beskrive hvor meget, vi allerede forguder hende.

Klokken 10.25 gik vandet, plask, klokken 15.00 mødte vi op på fødegangen, av, og klokken 18.18 var hun pludselig, sådan for alvor, en del af vores liv, ahh.

Fødslen var lidt barsk for Tatjana, men personligt synes jeg, at oplevelsen, altså det at stå på sidelinien og se det ske, var rørende. Der var ro på stuen, Tatjana var sej som bare pokker – og da Elizabeth så verden for første gang, var det så fint. Jeg er faktisk en lille smule mundlam og ved ikke, hvordan jeg skal forklare det her. Det er så stort.

Elizabeth skulle lige have hjælp af en børnelæge, da hun til sidst var stresset, men da hun kom op på brystet, lå hun bare og kiggede med hendes store, smukke øjne og truttede med hendes lille, fine, røde mund.

Tre dage på barselsgangen og hjemme igen… til brystbetændelse og træthed efter blodtab, men lykkelige. Absolut. Og Elizabeth nyder livet, virker det til, sover, vågner, kigger, får mad og sover igen ;-)

Åh, de her dage går med travlhed, travlhed, travlhed. Og arbejde. Som i bunker af arbejde. Resultatet af anstrengelserne er dog cool, så jeg glæder mig til at vise jer, hvor og med hvad, jeg har haft en finger med i spillet.

Mellem deadline 1 og deadline 2 nåede jeg dog at få købt natursutter, farvede stofbleer og leodragt og leohue fra MarMar, for om tre uger (for-helvede-hvor-er-det-vildt) ankommer den lille pige!

Btw, og apropos den lille dames ankomst, kender nogen så til fine pastelfarvede sager at hænge på sådan et aktivitets-stativ? Jeg fandt Augustes gamle Lamaze-legetøj frem, men som den ældre, gnavne dame, jeg er, er jeg blevet mig noget sart i årenes løb, og jeg magter ikke at kigge på alle de skarpe farver og mønstre.

I øvrigt: Man ved, at ens barn har det forrygende, trygt og skønt i Brasilien, når man kun har hørt fra ham én gang – og ex-mands søde, nye kone i øvrigt sender herlige billeder a la ovenstående, som ikke kan få os til andet end at smile bredt. Kærlighed til den efterhånden store gut!

Jeg befinder mig hele tiden i det der blogger-vakuum, hvor jeg tænker: “Ej, det er der da ikke nogen, som vil finde interessant, at jeg skriver om”… og så lader jeg være og sætter en opskrift ind i stedet (ikke at forklejne opskrifter, overhoved, men de er ikke særligt personlige).

Jeg synes jo, at noget af det mest interessante hos andre bloggere er at følge med i deres dagligdag, deres liv, lære dem at kende, også selvom de ikke har været på store rejser, er iført fantastisk tøj eller har et cool job. Jeg kan lide, at de har været på et marked, at se billeder fra deres hverdag… bare at følge med i deres tummerum, og alligevel har jeg svært ved selv at tro, at du derude rent faktisk gerne vil lære mig at kende.

Teoretisk set må jeg minde mig selv om, at jo, det vil du vel i realiteten gerne, så, i øvrigt dybt inspireret af den altid dejlige Louise fra bloggen Bats In My Head, har jeg sammensat en 20 punkter lang liste med random fact, der alle omhandler mig og mit liv. Jeg kan ikke love, at listen her bliver den sidste…

Ps. Billedet er et af mine yndlingsbilleder. Fem år gammelt, men treenigheden er intakt.

TWENTY SAYINGS ABOUT ME…
1. Jeg har en skør form for humor (Da min kæreste skulle have et keglesnit, og dermed skulle have brændt et stykke af livmoderhalsen væk, lavede jeg lighter-show, da hun kom hjem. Hun syntes heldigvis, at det var sjovt) 2. Jeg er i gang med at prøve at tabe fem kilo, men kagerne lokker ligesom altid og hele tiden 3. Jeg elsker æbler, men har ikke lyst til at spise dem fra mit eget æbletræ, fordi jeg synes, det er ulækkert? Jeg spiser heller ikke fisk, hvis jeg selv har renset den inden. Ad. 4. Vores hund Charlie får lov at spise med ved aftenbordet til stor moro hos venner og familie 5. Jeg samler på mærkelige ting, fx telefonnumre på bolighajer, medicin og kontonumre 6. Som barn skrev jeg lange indkøbslister til turen i Bilka… 7. Det kommer vist ikke som nogen overraskelse, at indkøbslisten primært centrerede sig om mad (og så en enkelt Date-deo…) 8. Jeg har en idé om, at det der kettlebell kunne være noget for mig 9. Jeg synes, det er top kedeligt at gå i bad 10. Min kæreste og jeg mødte hinanden, sådan rigtigt, for første gang i en lufthavn 11. … derfor har vi en on-going leg, der går ud på følgende: “Ville du have fundet mig tiltrukkende, hvis jeg kom ud i lufthavnen og… (manglede et øre, var spedalsk, talte med en stemme som en fem-årig, kun var et korpus, fyld selv på) 12. Jeg er 163 cm høj og er ærgerlig over det 13. Jeg læser magasiner bagfra 14. Når August en sjælden gang viser mig sine sms’er, og der iblandt indkomne er beskeder fra ‘mor’, bliver jeg helt forskrækket og kommer i tanke om, at jeg er hans MOR. OMG! 15. Jeg har mange fregner, og dem er jeg ret glad for 16. Som barn løj jeg hos sundhedssygeplejersken og sagde, at jeg ikke kunne se den nederste række af figurer, fordi jeg så gerne ville have briller (det blev så opdaget hos øjenlægen og jeg fik ingen briller, piv). Nu er det samme sket for August… true or not true, at han ikke kan se en døjt? 17. Jeg er ikke en særlig social veninde, og er vildt dårlig til at skrive/maile/ringe tilbage, men brænder lokummet er jeg stolt af at kunne sige, at jeg er på pletten og, tror jeg, i de situationer er en bedre veninde end de fleste 18. Jeg kan ikke lide at tale i telefon, period! 19. I 2008 skrev jeg en bog om angst og stress, og den endte på bestsellerlisten 20. Jeg elsker, elsker, ELSKER Tatjana og August.

I går var vi i cirkus på Augustes nye skole, og selvom jeg allerede har lovprist skolen, må jeg altså klappe, kysse og kramme skolen for dens kreativitet og evne til at rumme, eksperimentere og være kreative i børnehøjde. Jeg vil gå så langt som til at sige, at ethvert barn er forundt at gå i en skole, der leger sig så meget gennem læring, tager sig tid til børnene og lærer børnene om god, ordentlig og kærlig omgang med hinanden.I 14 dage har de lidt over 200 børn fra skolen forberedt en cirkus-forestilling. Der er blevet bygget boder, komponeret musik, lavet rekvisitter og kostumer, og der er blevet øvet akrobatik, gøgleri og tryl som aldrig før. Resultatet i går var ret magisk og, må jeg indrømme, en noget anden oplevelse end at være forældre i en almindelig folkeskole. Tatjana (som har gået på skolen) sad på tilskuerpladsen og fik næsten tårer i øjnene over gensynet med skolen og dens gakkede kreativitet.Mens vi, blandt kulørte lamper, musik, gøgl på pladsen og dåseskjul, stod og tog for os af hjemmelavede vafler og andet mundgodt, mødte jeg en rimeligt grim spåkone, som trak mig til ‘hendes’ telt, hvor jeg straks blev spået. Øjensynligt får jeg et barn, der har tre ben. Godt så. Augustes far ville inden længe blive forvandlet til en enarmet sailor. Godt så igen.… og ens barn går vel på en yderst rød skole, så selvfølgelig nappede vi endnu en Obama-vaffel.

Jeg befinder mig i venteposition. Og jeg er ikke så god til det der tålmod, kan man vist roligt sige. Så for ligesom at få noget af min vente-elendighed ud af hovedet, har jeg det med at nedfælde, hvad jeg venter på… og kan efter endt liste-skrivning konstatere, at al min venten (igen) centrerer sig om iver og kærlighed. Hvor privilegeret har man egentlig lov at være?

Vente-ærgerlighed nr. 1
I den nære fremtid venter jeg spændt på at skulle opleve August være spåkone i skole-cirkus i aften. Jeg glæder mig til at se ham jonglere med folks fremtid iført min sorte Manoush-kjole og tilhørende sort paryk, sort eyeliner og sorte negle… I går fortalte han min søster, at hun ville gå fallit. Sjovt, meget endda, fordi det nok er det sidste, hun nogensinde kommer til, og i øvrigt arbejder hun i en bank og er ret så retskaffen. Andre har fået at vide, at de får lesbiske døtre (uuh, hvor farligt!) eller kun ender med et korpus og en arm… jovist, fantasien fejler ikke noget hos den unge mand. Jeg aner ikke, hvor han har det fra.

Vente-ærgerlighed nr. 2
Jeg venter på, at vi på mandag flytter hjem fra en efterhånden kold kolonihave. Jeg venter således også på at kunne gå i gang med et par D.I.Y.-projekter derhjemme. Jeg tror sgu, at jeg er blevet overmandet af redebyggerinstinkt. So much to do, so little time… og hvad hvis hun arriverer inden tid? Må.pakke.en.taske.allerede.nu.

Vente-ærgerlighed nr. 3
Jeg venter også på at skulle sige farvel til August i morgen, hvor han tager 16 dage til Brasilien med far + familie. Suk for os, men absolut fantastisk for ham.

Vente-ærgerlighed nr. 4
Sidst, men ikke mindst: Jeg venter på, at knap 5 uger skal gå forrygende hurtigt, så vi får Elizabeth at se. Jordemoderen siger, at hun har meget hår på hovedet, men er det mørkt eller lyst? Bliver hun en rolig lille én eller en skrigeballon? Åh gud, jeg glæder mig så meget.

Der er nok at vente på. Og glæde sig til. Og blive varm om hjertet af.

Udover at sole mig i alle jeres dejlige kommentarer og idéer til, hvad jeg skal fokusere mere på i fremtiden (et sådan cirka-sammenkog lyder sådan her: Mere mad og mere fra privatlivet… will do and will come), har jeg selvfølgelig trukket en vinder af konkurrencen om de smukke, smukke øreringe fra Katja Jaeger.

… vinderen er: Trine Dalgaard

Tillykke x 1000, Trine! Jeg sender dig fluks en email og så håber jeg, at du bliver glad for smykket, som jeg så absolut misunder dig for ;-)

Jeg sidder her og nyder synet af, hvis du spørger mig, de smukkeste par øreringe ever seen fra den danske guldsmed Katja Jaeger – og jeg skal vare mig for ikke liiiige at prøve dem på (og jeg skal vare mig for ikke at trykke ‘køb’ til flere smykker i webshoppen – omg, der er mange smukke sager). Men nej nej, jeg gør det ikke, for øreringene er nemlig reserveret til… måske dig?

I samarbejde med Katja Jaeger, som i øvrigt netop nu giver 20% på alle varer i hendes nyligt åbnede webshop har jeg fået den udsøgte fornøjelse at være vært for en lex konkurrence, hvor du kan vinde de sindssygt cool øreringe ‘Urban’, som er i 925 sterlingsølv, er håndlavede, har en værdi af 999 kroner og vil, hvis du spørger mig, passe perfekt til et tilbagelænet, sort look.

Det eneste, du skal gøre, for at være med i konkurrencen er:

1. at like min side på Facebook og tagge dig selv på et af konkurrence-billederne (Billedet kan du finde i mappen ‘Billeder’ og ‘Vind øreringe fra Katja Jaeger’. Husk at du skal være fan for at kunne tagge dig selv).
2. i kommentarfeltet (altså her på bloggen) fortælle mig, hvad du elsker allermest ved bloggen her e.g. hvad vil du gerne se mere af?

Jeg trækker vinderen næste fredag d. 28/9 (Jeg trækker lod via Random.org). Go, go go – og TAK fordi I læser med her på bloggen!

I mellemtiden: Besøg så absolut Katja Jaegers webshop og giv hende en like på hendes side på Facebook.

Ej, hvor har der været nedetid her på bloggen: Først havde jeg bagt en lex æblekage, hvis foto ikke blev godkendt af mit skarpe øje, da det endelig skulle på bloggen, så var der en fødselsdag for en to-årig skøn dreng, så passede vi henholdsvist selvsamme to-årige og hans fire-årige storebror, så sov Augustes lillebror hos os, så var der jo en fødselsdag for en 37-årig i øjeblikket ret så maverund dame… og så blev vi syge. Sådan av mit hoved, av min hals, ad, jeg har kvalme-agtig måde. Uf.

Men i dag går det bedre. I dag regner det udenfor, samtidig med at solen skinner. I dag har jeg hentet 30 kilo brænde på tanken (tal om at cykle i zigzag!) og i dag skal jeg lige om lidt til at bage verdens måske bedste burgerboller, fordi den smukke hustru og den fine dreng er på madholdet.

Apropos den fine dreng og hans nye skole, som jeg digger for vildt: August havde glemt sin madpakke, så jeg cyklede forbi med den. Jeg fandt dog ikke August, men i stedet hans lærer + en hel masse andre børn, der sagde, at Agger lige nu var inde i en anden klasse og ikke kunne forstyrres, fordi: “I dag er han en afrikansk dame, så han skræller altså kartofler lige nu”. Ha! Jeg tror fandme, jeg knuselsker den skole.

Jeg er for evigt forgabt i det her efterhånden knapt så lille drengebarn.

Se, det her er en sand solstråle-historie.

Jeg var engang gift med en høj mand og fik en sød, lille dreng med ham. Sød, lille dreng er nu 11 år og er en stor, men akkurat lige så fantastisk skabning. Så blev vi skilt, og jeg mødte den dejligste dame-kæreste, som beriger os alle med en lille pige om små tre måneder.

Høj mand fik ny, sød kone. Ny, sød kone havde en top dejlig og stor dreng i forvejen, men høj mand + ny, sød kone fik også en lille, nuttet dreng sammen, som nu er tre år gammel og elsker at være hos os.

Nuvel.

Ny, sød kone har en mor (og top dejlig, stor dreng + lille, nuttet dreng har en mormor), som man ikke kan andet end at elske lidt, laver verdens bedste frikadeller og har taget August så fint til sig.

I søndags var hele familien Gyldenkål så samlet til kaffe og kage i haven… og se nu hvad ny, sød kones mor havde strikket til os (se nu farven, se nu nuancerne, se nu detaljerne!). Det er da kærlighed og omsorg i en form, der vil noget, specielt når man tænker ovenstående patchwork-historie igennem.

Af hjertet TAK ♥