Mixed tape | Striking a birthday pose

Ej, hvor har der været nedetid her på bloggen: Først havde jeg bagt en lex æblekage, hvis foto ikke blev godkendt af mit skarpe øje, da det endelig skulle på bloggen, så var der en fødselsdag for en to-årig skøn dreng, så passede vi henholdsvist selvsamme to-årige og hans fire-årige storebror, så sov Augustes lillebror hos os, så var der jo en fødselsdag for en 37-årig i øjeblikket ret så maverund dame… og så blev vi syge. Sådan av mit hoved, av min hals, ad, jeg har kvalme-agtig måde. Uf.

Men i dag går det bedre. I dag regner det udenfor, samtidig med at solen skinner. I dag har jeg hentet 30 kilo brænde på tanken (tal om at cykle i zigzag!) og i dag skal jeg lige om lidt til at bage verdens måske bedste burgerboller, fordi den smukke hustru og den fine dreng er på madholdet.

Apropos den fine dreng og hans nye skole, som jeg digger for vildt: August havde glemt sin madpakke, så jeg cyklede forbi med den. Jeg fandt dog ikke August, men i stedet hans lærer + en hel masse andre børn, der sagde, at Agger lige nu var inde i en anden klasse og ikke kunne forstyrres, fordi: “I dag er han en afrikansk dame, så han skræller altså kartofler lige nu”. Ha! Jeg tror fandme, jeg knuselsker den skole.

Comments
3 Responses to “Mixed tape | Striking a birthday pose”
  1. Jeg elsker at læse dine små hverdagsberetninger, Maria! …Dejligt at høre at August er blevet glad for sin nye skole, og at maven vokser som den skal; glæder mig sådan til – forhåbentlig – at få lov at være vidne til en lille smule af jeres babylykke <3
    God bedring til jer alle sammen – er sikker på at leftover fødselsdagsmuffins og hjemmelavede burgere er just the cure :)
    Kys

  2. Mums mums, hvor ser de gode ud :)
    Elsker denne slags indlæg, de er så hyggelige :)

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *