Yummie | Sød og syrlig rabarberkage

Jeg behøver vel i grunden ikke have et menupunkt, der hedder ‘Food’, for jeg viser jo ikke andet end kager i lange baner… i dag ingen undtagelse, for jeg har bagt en lex rabarberkage med marcipan, spist den med stor fryd med rabarberkompot on the side og en klat syrlig creme fraiche. Gør mig kunsten efter… lov mig det.

Ingredienser:
170 gram blød smør
180 gram sukker + 6 spsk ekstra til at drysse på toppen af kagen
3 æg
1 tsk vanillesukker
200 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
250-400 gram rabarber skåret i 1 cm lange stykker
100-150 gram revet marcipan

Sådan gør du:
Pisk den bløde smør og sukker cremet, så massen nærmest ligner æggesnaps, og tilsæt et æg ad gangen, mens du fortsætter med at piske på livet løs. Tilsæt vanillesukker, rør grundigt og bland nu mel og bagepulver sammen, hvorefter du også rører det i dejen sammen med marcipanen. Hæld dejen i en smurt eller foret springform. Tryk rabarber-stykkerne ned i dejen og drys med – rigeligt – sukker.

Bag kagen i cirka 30-45 minutter (måske lidt mere afhængigt af, hvor saftige dine rabarber er) i en 180 grader varm ovn (ikke på varmluft). Din kage er færdig, når du stikker et eller andet tyndt ned i kagens midte, og den kommer ud ren.

Lad kagen køle af, sæt den på et fad og server med en rabarberkompot, cremefraiche, is eller måske flødeskum?

Comments
16 Responses to “Yummie | Sød og syrlig rabarberkage”
  1. Rabarber smager bare så fantastisk, jeg faldt over nogle i brugsen forleden (hurra) :)
    Jeg plejer selv at lave en rabarber-crumble kage, den smager SÅ godt :)

    • Maria says:

      Uh, det lyder også fantastisk <3 har slet ikke fået surfet blogs de seneste uger, så kom ind på din og så f... at der havde været The last Conspiracy-outlet. Altså ;-) De støvletter, du købte, var pææææne!

  2. modepistol says:

    Ui det ser godt ud:-) elsker rabarber!! den opskrift må jeg prøve!!

    Så fine rabarber ved torvehallerne i weekenden, så det er bare igang;-)

    kh
    modepistol

  3. Haps – den ser lækker ud! Havde faktisk planer om at smide en rabarber crumble sammen til gæsterne i aften, men ved hurtigt genovervejelse er jeg overtalt til at lave din ;-)

  4. Jane says:

    Jeg har lige sat den i ovnen for to minutter siden… Venter spændt på resultatet! :-)

  5. Anette says:

    Super opskrift – har bagt den idag – lavede dobbelt portion en til en kage og en portion til muffins.

    Rigtig lækre.

    • Maria says:

      Kære Anette. Ih, hvor dejligt, dejligt, dejligt at høre <3 Gik dejen også fint til muffins? Kram, Maria

      • Anette says:

        Hej Maria

        Ja, det gik super – gav dem 15 minutter. Lavede en creamchees frosting med rabarbersirup. super lækkert og friskt

  6. Heidi says:

    Oh… den er god! Og jeg kan ellers ikke lide rabarber, påstår jeg hver sommer ;-). Jeg kunne så ikke lige finde ren rå marcipan i vores døgn-Netto – så bagte den med marcipanbrød… og det blev den absolut ikke dårligere af (måske lidt sødere – og faktisk ret lækkert med chokoladen i). Den fik dog lige 15 minutter længere i ovnen.
    Kys,
    Heidi

    • Maria says:

      Hej søster :-)
      Tak for tippet!

      Jeg er stadig små-muggen over, at jeg ikke fik den smagt (hvad sker der for at give rester til naboerne?), men så må jeg jo bare selv prøve at tilføje chokolade… åh, jeg tror, det bliver godt <3

      Kys!

      • Heidi says:

        Hey sis… Ja, det var også lidt flabet – men med alle de lækre kageopskrifter du poster, ender jeg med ikke at kunne nå tastaturet, hvis ikke jeg deler glæderne lidt ud :-). Har fået syg opskrift på Banofee Pie, som jeg må overtale dig til at prøve en af dagene (læs: lave til mig, ha ha)!!!
        Kys kys,
        Heidi

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] fik jeg 3,5 kg rabarber af min svigerinde, de blev hurtigt til en kage til aftenens gæster og en masse […]

  2. […] min kreativitet sådan cirka lig med nul, så jeg dykkede ned i egen blog og fandt på at kreere en gammel, men fantastisk kending e.g. en sød-syrlig rabarberkage med marcipan, bare som […]



Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *