Åh, en lille rejse. Bare en sviptur. Til London. Til Berlin. Til Barcelona. Anywhere.

Det er alt for lang tid siden, at jeg har været på storbyferie. Jeg savner, som i virkelig savner, at tage toget ud af London, spise frokost på Skye Gyngells fantastiske restaurant ‘Petersham Nurseries‘ og gå en tur i parken, hvor de engelske egern har monstrome lårbasser (hvad giver de dem dog af mad?). Jeg savner cool Berlin med de mange skæve elementer, den smukke arkitektur og de fine morgenmads-caféer. Jeg savner Ramblaen i Barcelona og at nyde en omgang tapas, mens jeg stikker mine tæer i det kølige sand.

Så mit bedste bud på den mest fantastiske julegave, der i hvert fald hjertens gerne må funkle under juletræet den 24. december hos mig, er, at du, eller en anden for dig, river et par dage ud af kalenderen og drager mod en storby, indsnuser byen, smager på den og tager den ind.

… med denne lille drømme-seance lægger jeg (måske) også i kakkelovnen til noget af en kalendergave i morgen (hint, hint).

DAGENS PAKKEKALENDER
Som led i den lige så skønne pakkekalender, som jeg, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen har stykket sammen til dig, byder Kaja i dag på den sejeste konkurrence.

Du kan nemlig vinde en samlet pakke med kvalitets trælegetøj fra Hape og smukke ting til børneværelset fra SillyU, samt fine sager fra Plus Plus og den seje Wheely Bug i en samlet valgfri pakke til en værdi på 2.000 kroner.. Personligt er jeg helt pjattet med pakke nummer 2!

Jovist, der tales om økonomisk opsving igen, men USA er vist stadig ret så ramt på pengepungen, så vidt jeg ved. Nu er det ikke fordi, vi skal tale om kroner og ører (det er så kedeligt her i december), men netop penge var i starten årsagen til, at den arkitekt-studerende Hank Buttita ikke købt sig et hus, ikke købte sig en lejlighed og heller ikke lejede en dyr lejlighed. No sir. Hank bought a bus.

Og nej, som arkitekt-studerende købte han naturligvis ikke en hvilken som helst VW hippie-van. Han gik all in og købte sig, for $3000, en gammel skolebus, malede den grå og begyndte at indrette den… på den lækre måde, forstås. Farvel til månedlige huslejer, adieu til udbetalingen på en lejlighed og hej til mikro-living på den cool måde.

Og suk, hjerte brist ikke… se nu gulvet, der er genbrugstræ fra en gymnastiksal, se nu de mange ovenlys-vinduer, der giver en massiv mængde af naturligt lys… og se krydsfineren, sovepladserne og linierne i bussen. Alt har en funktion, alt kan slåes ud og alt kan slåes sammen.

Hank, kommer du ikke til Danmark og indretter vores lille lejlighed? Se mere til Hanks projekt, hvor han lige nu kører gennem USA, her.

Apropos lækre ting: Jeg ville ELSKE at iklæde Elizabeth dagens kalendergave fra smukke Jeanett. I dag kan du nemlig vinde et helt sæt tøj fra mit danske favoritmærke, nemlig MarMar CPH..

Vi er lige blevet indbudt til juleaften hos Augustes far og familie.

Indbydelsen kom som sådan ikke bag på mig, for vi holder altid jul sammen (desuden praler deres fire-årige, nuttede mus jo i børnehaven med, at han rent faktisk har en lillesøster, der hedder Elizabeth… Det forklarer vist meget godt, hvor sammentømrede, vi egentlig er), men det har fået mig til at tænke på, hvor taknemmelig jeg er for vores konstellation. Hvor privilegerede, vi egentlig er, og hvor sejt, det er – for det er det faktisk lidt – at alle parter er i stand til at se ud over egen næsetip. Med årene er vi (uden i øvrigt at kunne tale for andre end mig selv) endda kommet til at holde af vores middage og fredage, og juleaftener, sammen.

Tro mig. Det var pænt anspændt i starten at skulle spise middage sammen ‘for barnets skyld’. Og jo, vi har en gang imellem skændtes om opdragelse, regler og krav. Diskuteret. Og været uenige. Så meget, at jeg til tider har forsvoret nogensinde at ville tale med de røvhuller igen. Men. Og der er et men. Augustes far er Augustes far og dermed er August en del af sin far. Det er ikke så nemt at hade dele af sit eget barn, har jeg erfaret. Det samme gælder resten af familien, for vi vil jo alle det bedste. For August og hinanden. Og når man ved det, så bliver det pludselig nemmere at holde af.

Hvis jeg kunne ønske mig én enkelt ting, så må det blive det her: Giv samværet (endnu) et forsøg. Om det så betyder smalle, falske smil, spændte kæbemuskler og knyttede næver i jakkelommen. Det bliver nemmere, smilene bliver løsere med årene, man genfinder tilliden. Det gælder om at prøve, om at holde sig målet for øje; også selvom man ikke har lyst.

… og når så ovenstående sødmefulde december-svada er liret af: Jeg ved altså godt, at der skal to parter (eller fire, hvis der er nye kærester) til et godt samarbejde og at ét menneskes gode intentioner ikke opvejer en anden persons modvilje. Jeg ved også godt, at skilsmisse i reglen er noget lort og at en masse ubehagelige følelser er indblandet. Ikke desto mindre tror jeg også på, at én persons vilje kan flytte bjerge, i hvert fald et lille ét. Så bliv ved med at forsøge. Ikke for egen skyld, og slet ikke for din ex’es skyld, men for børnenes skyld.

Billederne viser vores december i det lille hjem. Noget med middage, grim marcipan-lavning, male på krus og brænde os på et peberkagehus, der aldrig blev dekoreret. Og glade børn.

God torsdag til jer alle <3

DAGENS KALENDERLÅGE
Jeg kender et par små væsener, der ville blive lykkelige for dagens kalendergave hos søde Pernille fra bloggen Børnetøjsindkøberen. I dag kan du nemlig vinde den ultimative præmie fra både Staedtler, Trunki og Bubble Bum. Værdi 3.000 kroner. Så er julegaverne da i hus, ikke?