Du kunne også ønske dig… #3

Åh, en lille rejse. Bare en sviptur. Til London. Til Berlin. Til Barcelona. Anywhere.

Det er alt for lang tid siden, at jeg har været på storbyferie. Jeg savner, som i virkelig savner, at tage toget ud af London, spise frokost på Skye Gyngells fantastiske restaurant ‘Petersham Nurseries‘ og gå en tur i parken, hvor de engelske egern har monstrome lårbasser (hvad giver de dem dog af mad?). Jeg savner cool Berlin med de mange skæve elementer, den smukke arkitektur og de fine morgenmads-caféer. Jeg savner Ramblaen i Barcelona og at nyde en omgang tapas, mens jeg stikker mine tæer i det kølige sand.

Så mit bedste bud på den mest fantastiske julegave, der i hvert fald hjertens gerne må funkle under juletræet den 24. december hos mig, er, at du, eller en anden for dig, river et par dage ud af kalenderen og drager mod en storby, indsnuser byen, smager på den og tager den ind.

… med denne lille drømme-seance lægger jeg (måske) også i kakkelovnen til noget af en kalendergave i morgen (hint, hint).

DAGENS PAKKEKALENDER
Som led i den lige så skønne pakkekalender, som jeg, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen har stykket sammen til dig, byder Kaja i dag på den sejeste konkurrence.

Du kan nemlig vinde en samlet pakke med kvalitets trælegetøj fra Hape og smukke ting til børneværelset fra SillyU, samt fine sager fra Plus Plus og den seje Wheely Bug i en samlet valgfri pakke til en værdi på 2.000 kroner.. Personligt er jeg helt pjattet med pakke nummer 2!

Comments
No Responses to “Du kunne også ønske dig… #3”
Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *