Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mariatrier.com/public_html/wp-content/plugins/gravityforms/common.php on line 1117
MARIATRIER.COM

Night Hawk calling… jeg vil bare lige, her på dagens faldereb, liste en service-meddelelse af helt vildt vigtig karakter ind, nemlig at du hos Guld.log lige nu kan vinde et gavekort på svimlende 2.500 kroner til Stylepit.dk.

Se nu bare Louises collage med sager, du lige kunne hapse… er de ikke fine? Specielt er jeg vild med nummer 2,3 og 10.

Tænk sig at den dag skulle komme, hvor lillebitte Elizabeth, der for ikke ret lang tid siden hverken kunne smile, grine, sidde selv eller sige noget, pludselig skulle have sine første par sko.

Den dag oprandt i dag… og jeg siger dig, at den unge dame var p.a.v.e.s.t.o.l.t. Koncentrationen var stor, da hun sad i en lille lænestol i Freelance og fik sine første snøresko på fra Pom D’Api (med leopard og guld, naturligvis… man er vel glad for bling) og det sødeste, mest listige smil bredte sig hos hende, da de endelig var på. Og så dansede hun en lille dans.

Siden da har skoene godt nok ikke været på fødderne, men hun har praktisk talt tilbragt aftenen i en safari-stol, hvor hun har været travlt beskæftiget med at lægge de fine sko ned i hendes ditto leopard-kuffert igen og igen, alt i mens hun har vist os sine strømpefødder og dernæst lukket op for kufferten for at vise os de nye sko.

Helt seriøst: Hjerte, brist ikke <3

Og så skal vi til en anden form for sjov:

To dage endnu, altså indtil den 24. december, kan du jo nemlig her hos mig, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen deltage i konkurrencer, der er bedre end bedst.

Jeg kan ikke beskrive, hvor stolt, jeg egentlig er af de præmier, vi har formået at skaffe til pakkekalenderen, hvor vi har præmier samlet set for over 60.000 kroner. TAK til vores samarbejdspartnere og ikke mindst TAK til alle jer, der har deltaget.

I dag er ingen undtagelse, altså i forhold til, at vi åbner endnu en låge med en lex sag i. Hos Jeanett fra Miss Jeanett kan du i dag og to dage frem vinde en præmie, der vil noget, nemlig den smukkeste, mest stilede taske fra Leowulff. Værdien er 2.400 kroner og tasken er pæææn.

Lige nu er du velsagtens fokuseret på juleknas, sofahygge, gode serier, lækker julemad – og derefter nytårsmaden (sådan har jeg det i hvert fald), men vi ved jo alle sammen, at januar – kedelige, grå januar – har det med også at byde på nytårsfortsætter og gode intentioner, måske endda dårlig samvittighed. ‘I 2014 vil jeg spise sundere’, ‘I 2014 vil jeg være mere nærværende’. ‘I 2014 vil jeg stramme min krop op’. Sidstnævnte er mit ydmyge nytårsfortsæt.

Nytårsfortsætter har det med at bliver hånet, for hvem overholder dem egentlig, men i grunden er de jo fine nok, for det handler alt sammen om gode intentioner. Og jo. De gode intentioner skal i sagens natur støttes op af handling, ellers er de ikke meget værd.

Det er så her, jeg og Anna Bogdanova kommer ind i billedet, for går du også og tænker, at 2014 skal være dit år, sundhedsmæssigt, well, så har vi en konkurrence kørende i dag, som du vil for at få fingrene i.

Du har sikkert allerede læst min introduktion til Anna Bogdanovas onlinekursus ‘Baller uden Buler. I skrivende stund har jeg – endelig – fået min kettlebell med posten, og jeg repeterer træningsvideoerne og læser op på alt det fine materiale, som er en del af programmet.

Det skal nok blive godt. Det samme kan jeg jo sige til dig, for…

… i dag har du mulighed for at vinde Anna Bogdanovas onlinekursus ‘Balder uden buler’ (2.497,-), en privattime med Anna, hvor du lærer, hvordan du får tændt op under dine balder, så du kan 5-doble din efterforbrænding + en individualisering af din koststrategi på baggrund af en BioSignature-måling (1500,-).

‘Baller uden buler’ byder på et 8 ugers online program (med kettlebells), der, hævder Anna Bogdanova, vil få de mest genstridige fedtdepoter på balder og lår til at forsvinde, stramme taljen ind med 4-10 centimeter, byde på op til 5 x større efterforbrænding efter træning og bedst af alt… at du kun behøver at bruge 60 min om ugen på træning.

Hvad venter du egentlig på?

For at deltage i konkurrencen om verdens mest cool præmie fra Anna Bogdanova, skal du følge nedenstående konkurrence-regler (Husk d’damer og mænd, at alle reglerne skal overholdes for at du er med i opløbet):

1. Du skal like Anna Bogdanovas side på Facebook
2. Du skal like bloggens (altså min) side på Facebook
3. Du skal svare på følgende spørgsmål i bloggens kommentarfelt: Hvad er årsagen til, at du gerne vil vinde online-kursus og personlig konsultation hos Anna?

Konkurrencen løber til tirsdag den 24. december klokken 23.59 og vinderen offentliggøres her på bloggen.

Psssst. Anna Bogdanova udkommer med en bog her til foråret, hvor du kan læse meget mere om, hvordan du sætter fut i din forbrænding. Og apropos forbrænding, så gør dig selv den tjeneste at tilmelde dig hendes nyhedsbrev, hvor du ved signup modtager en guide til netop skyhøj forbrænding.