Among palm trees, brilliant sunlight, scalded shoulders, what I call my ‘Kenya terrace’ (large, rustic with a hammock in the corner which reminds me of Karen Blixen’s Africa) and a blue, blue ocean, I’m right here in Mexico. And I love it.

The hotel, located right in the middle of the jungle (where large lizards and raccoons that resemble small robbers greet us every evening) is fine but a little too touristy and I am struggling a bit with really, and here I mean really bad food… the hotel promote themselves as a gourmet place, but yikes, the food is really bad, undercooked and well, not tasty at all. I’ve even been to a supermarket in order to find toast (but they put sugar in it?) and meat (but it’s neon pink?). Hmm... however, while I’m sitting here, reading chic-lits, it’s raining, I’ve been served a cup of coffee, the air is fresh and clean, I feel almost… happy.

___________________

Blandt palmetræer, høj sol, skoldede skuldre, det jeg kalder min ‘Kenya-terasse’ (stor, rustik, en fane i loftet og en hængekøje i hjørnet… der utvivlsomt giver mig associationer til Karen Blixens Afrika) og azurblåt hav, er jeg lige her, i Mexico. Og jeg elsker det.

Hotellet, som ligger midt i junglen blandt sump, store øgler og de fineste vaskebjørne, som ligner små røvere, er fint, men lidt for All Inclusive-agtigt, og jeg kæmper lidt med virkelig, og her mener jeg virkelig, dårlig mad… hotellet skulle være sådan et gourmet-sted, men uf, hvor er det noget juks og jeg aner ikke, hvor min guacemole, mine quesadillas og min anden Mexi-favoritmad er henne… indtil videre har det været umuligt at opstøve.

Dårlig mad til trods… Indtil videre har vi bare skulle falde til og falde ned… men nu, hvor jeg sidder her, har læst to chic-lits allerede, det regner, jeg har fået serveret en kop kaffe, vi drikker saften fra kokosnødder, luften er frisk og ren, så føler jeg mig nærmest… lykkelig, her midt i livets ulidelige lethed.