Om tre dage er det 24 uger siden, jeg skrev det her indlæg. Tænk sig, at den lille bylt, som så dagens lys 12.11.12 klokken 18.18, nu sidder i højstol, spiser kartoffelmos, smiler til alt og alle, sover igennem og er så nem og sjov.
Nedenstående status kan måske godt lyde som om, at alting er blevet bedre og lettere, og det er det i sandhed også på så mange planer, men skal jeg være helt tro, så er jeg rigtig, rigtig ærgerlig over, at jeg ikke følte, at jeg kunne nyde hendes første måneder og tit og ofte var SÅ træt, SÅ modløs og SÅ vred over voksen-snerren og det at skulle finde nye roller + ikke at være kærester what so ever, at den første tid syntes som en ørkenvandring. Omvendt, så var det jo sådan, det var… og, for mit vedkommende i hvert fald, så vokser min mor-kærlighed altså i takt med tiden, der går. Det er øjensynligt sådan, det er for mig.
Ung dame-status, 6 måneder:
1) Natteroderi, gåen frem og tilbage over gulvet, trille barnevogn indenfor, følelsen af at “det her, det lærer hun ALDRIG”, er erstattet af søvnig mus, der vil sove og sover til 6.30. Yippie. Ingen grund til at berette om det overskud, man får, når man som voksen rent faktisk ikke tortureres natten igennem mere, vel?
2) Amning, brystbetændelse, “øh, hvordan steriliserer jeg en flaske” og “fuck, jeg har glemt at tage en flaske med på tur” er erstattet af mos, grød, frugt og “mmmmm”. Selv mos, frugt og grød er snart ved at være for pattet. Næ du, rugbrød, agurk, vandmelon, anything-real-food er et hit.
3) Passiv bylt af en baby, der fandme ikke engang smilede, er erstattet af morsomhed i en lillebitte krop. For eksempel har jeg stærkt på fornemmelsen, at hun allerede nu har en eller anden art af sort humor. Et eksempel: Hun er snedig og lader som om, at hun sover, smasker endda og lader os vide, at hun er totalt i drømmeland… hvorefter man kysser hende på munden, hun slår øjnene op, smiler listigt og griner. As if hun sov.
4) Intetanende baby, der virkede uinteresseret i at lege, leger nu på livet løs med yndlings-legetøj (Vi tæller Sokke, Bibi, Ulla + alskens nøgler og rangler), ruller, vender sig, prøver at sætte sig op. Er også ualmindeligt interesseret i alt bling og alle former for neglelak?
… it’s a love party. Prøv nu bare at se fotoet af to af mine yndlingsmennesker, der top-hygger sig.

Så fint, så fint et love party <3
Indeed it’s a love party – and a pretty one too <3
Hvor skønt. Og kan sagtens nikke genkendende til, at det bare er sindsygt hårdt i starten. Så dejligt indlæg <3
Tusinde tak. Det er Så rart at vide, at man ikke er den eneste, der finder den første tid hård, forvirrende og fin på én og samme tid <3