Tænkeboks and much to do.

Først havde jeg dårlig samvittighed. Sort, regnvejrs-tung samvittighed over ikke at skrive flere blogindlæg, end jeg gjorde. Sagen var bare, at jeg var tom for ord, tom for meninger og jeg havde andre ting at tage mig af og til, som for eksempel det, jeg bliver betalt for at udføre. Dernæst blev jeg laissez faire en rum tid. Sådan: “Ah, det er jo også ferietid. Hvem læser egentlig med anyhow?” og tyngden forsvandt fra mine skuldre, hvilket føltes besnærende rart.

Og først herefter, da jeg gav slip på al den forbandede ‘åh, du burde også…’ og ‘helt ærligt, der er folk, der regner med, at du giver lyd fra dig’, begyndte sætninger, som jeg tænkte, at jeg måtte nå at få nedfældet her på bloggen, inden de forsvandt igen, at dukke op i mit hoved. Ting, jeg gerne ville dele, poppede op. Små hverdags-momenter, store øjeblikke, fine Etsy-fund, TED-talks om kærlighed og små, skøre ting som nu halvanden-årige Elizabeth, der kækt råber: “Meeeeere koldeeeee”, når hun er tørstig og går rundt med hænderne i siden og siger. “Nåeh” til alt. August, der er så sød og følsom og stærk. Og klog. Tatjana, der bare er smuk og fin og sjov som altid.

Og nu er jeg her. Lidt klogere på det hele, tror jeg. Jeg har virkelig funderet over, om jeg skulle lukke og slukke bloggen. For jeg kommer ikke til at skrive hver dag. Jeg har ikke intentioner om, at bloggen skal blive min levevej. Men jeg elsker at skrive og jeg elsker, at I følger med. Så for nu må det være nok. Jeg satser på kvalitet fremfor kvantitet. Ingen dårlig samvittighed. Bare ærlighed. Jeg håber sådan, at det også er nok for jer?

Ps. Som I kan se på ovenstående billede, har jeg også hænderne fulde med denne unge dame, der tror at kakaopulver, kokosmel, hvedemel og brun farin rent faktisk er til for hendes fornøjelse. Shit, hvor hun sviner.

Comments
13 Responses to “Tænkeboks and much to do.”
  1. Louise P says:

    Du har været savnet <3

    • Maria says:

      Åhr, du er sød, Louise <3 Det føles helt som at komme hjem til gode, gamle venner igen ;-)

  2. Louise says:

    Hold nu op hvor syret! Sad lige og stenede lidt facebook til tonerne af de tunge tyngende tanker om karriere og (job)fremtid og hvad-er-det-egentlig-jeg-gerne-vil, der konstant kører i mit baghoved i øjeblikket, og så kom jeg sådan til at tænke på dig Maria. På din fine work/life balance, din smukke familie, grønne oase og hvordan jeg sådan har savnet dine skriverier, som er så ærlige, inspirerende, sjove og reflekterende. …Og vupti, så poppede, det her indlæg frem og gjorde mig helt vildt glad. Hvor har du været savnet smukke <3

    • Rebekka says:

      Jeg har også tænkt på din blog, Maria, og savnet den! Og hvor er Elizabeth bare skøn!

      Og Louise, din blog er virkelig også savnet!

      • Maria says:

        Tak, søde Rebekka <3 Og ja, jeg stemmer også for, at Louise kommer tilbage på banen :-)

        • Louise says:

          Haha, I er søde er I – men jeg savner bestemt ikke at blogge (så skulle det være mere personligt ala din blog, men det er jeg ALT for blufærdig til at ville lægge ud på det store internet ;-))

          …Og ja, altså; jeg har stadig et job som er godt og fint og somewhat fashion, men også bare ALT for safe og well …kedeligt. Den største begrænsning for at gøre noget ved det, er dog bare at der slet ingen begrænsninger er – vi er ikke bundet af noget som helst, så prøver, prøver at mærke efter hvad det er jeg gerne vil, men det er sgu ikke liiiige sådan at hitte ud af, ha!

          Kys – og go’ sommer <3

    • Maria says:

      Åh, har du tyngende tanker om karriere? Hvad med taske-imperiet? Hvis vi havde en stilling i det her two man-show, så ville vi uden at blinke ansætte dig <3 Og nu har jeg faktisk skrevet det flere gange som svar på dine beskeder: Kom tilbaaaaage i blog-verdenen. Du er savnet!

  3. Sine says:

    Min blog står også stille i perioder, men jeg har haft den i godt 7 år med jævnlige pauser her og der, så jeg tager det ikke så tungt mere. Til gengæld kan jeg sagtens nikke genkendende til fornemmelsen du beskriver, og de tanker Louise ovenfor kobler på. Jeg står midt i en yderst utilfredsstillende arbejdssituation, og kan ikke rigtig nosse mig sammen til at komme videre. Jeg har et job, men jeg laver ikke noget – jeg savner at bruge de ting jeg kan til noget fornuftigt, jeg savner at flytte mig. Lige pt. står det hele bare i stampe.
    Jeg har været igennem den tyngede fase – “jeg burde bare finde noget andet..” Den laid back fase – “jeg får jo trods alt løn, so why bother..” Nu skal jeg bare lige videre til den næste, hvor jeg rent faktisk få gjort noget ved jobsøgningen, så jeg kan få mig et (arbejds)liv der er lidt mere ved. Jeg ser dit indlæg som en rusker – tak for det! :D
    Ps. Elizabeth er skøn – også med kakao!

    • Maria says:

      Åh min gud, jeg har også engang haft sådan et job, hvor jeg fik penge for at møde op, ja, men jeg lavede faktisk ikke noget og blev på sær vis forbigået de spændende opgaver, selvom jeg faktisk var ret vellidt. Det er SÅ nedslående og går faktisk ret meget ud over selvværdet, ikke? Så nu rusker jeg lige dig lidt mere, ikke? Kom ud af starthullerne, få det der selvværd til at vokse igen og find dig et sted, der værdsætter dine evner <3 Og TAK for din kommentar her... jeg skal forsøge ikke at have så forbandet dårlig samvittighed fremover ;-)

  4. Sara says:

    Smid den dårlige samvittighed over bord og blog når DU har lyst. Jeg synes bare det er smadder-hyggeligt når der dukker et indlæg op i min bloglovin’-feed fra dig – uanset hvor ofte de så kommer. :)

  5. Maria R says:

    …og jeg elsker at du er der, Maria – so please don’t go <3 Bare vær' der når du har noget på hjerte. Kys & kram

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *