Åh, jeg er svært fristet af Garbo & Friends’ sengetøj, som lige nu er på udsalg hos my lille limón.

Jeg mener; se nu de smukke farver, som jeg ikke kan finde ud af at vælge imellem. Og se de fine grosgrain-bånd i en matchende og alligevel konstraterende farve. Det er jo nærmest poesi.

Hvilket sæt synes du, at jeg skal vælge? Det fine Rosy Salmon Pink eller Azure And The Sea?

Det bliver et hurtigt hej fra det nordjyske sommerland, hvor dagene forløber sådan cirka sådan her:

6.30-8.30: To bittesmå øjne slår øjnene op. To lidt større øjne + to bittesmå øjne skal have morgenmad og fire større øjne må derfor sige hej og godmorgen til verden.

9.00-14.00: To bittesmå øjne, to lidt større øjne + fire større øjne kører til en eller anden for for aktivitet (i dag go-cart), tager hjem, spiser frokost og spiller yatzy…

14.00-17.00: To bittesmå øjne sover, de lidt større øjne ser film, mens de større øjne drikker kaffe af termokopper og stirrer fortryllet på lyng og træer.

17.00-18.00: To bittesmå øjne, to lidt større øjne + fire større øjne kører til stranden, hvor to bittesmå øjne h.a.d.e.r. sandet og vandet, mens to større øjne hopper fra klitterne og fire større øjne filmer og hujer.

18.30-19.00: To bittesmå øjne, to lidt større øjne + fire større øjne griller burgere og snakker, indtil to bittesmå øjne lukker i og to lidt større øjne + fire større øjne stener fjernsyn og spiser kage.

Bottom line: Vi laver ingenting og alligevel alting.

Kærlighed er sådan en udefinerbar størrelse. Ifølge Gyldensdals ordbog er kærlighed navn for tusindevis af følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden. Kærlighed kan knytte et menneske til et andet: Det gælder i forholdet mellem børn og forældre og i ægteskabelig og/eller erotisk kærlighed. Og kærlighed kan knytte et menneske til en usynlig forestilling som i kærlighed til Gud, fædrelandet, sandheden eller partiet.

Jeg kunne ikke sige det bedre. Kærlighed er på en gang den enkleste og den mest komplicerede af menneskelige indstillinger og et sammensurium af kemiske processer, som griber ind i hele menneskets øvrige bevidsthedsliv. Kærlighed er det smukkeste, jeg kender.

Derfor blev jeg så glad, da jeg, traditionen tro, læste New York Times online (avisen er anbefalelsesværdig, kreativ, politisk, nytænkende, oldschool…). Livsstilssektionen har nemlig en on-going undersektion, der hedder Modern Love, som basalt set giver alle mennesker muligheden for at sende New York Times-redaktionen et essay om kærlighedens væsen. Og nej, klummerne handler ikke kun om den romantiske kærlighed, som, for os alle, vist er den mest indlysende interessante, men om kærlighed i alle dens aspekter: Selvkærlighed, kærlighed til familie, venner, dyr, tro eller ting. Intet emne er uinteressant.

Jeg elsker de klummer. Jeg elsker dybden, ærligheden og ikke mindst forguder jeg, at jeg får øjnene op for andre måder at leve sammen på; andre måder at elske på.

De fine essays kan varmt anbefales, hvis du vil udvide din kærligheds-horisont en smule. Jeg kan skrive under på, at min er blevet mere rummelig.

Læs de smukke essays her