Igår havde jeg en af de dage, jeg vil putte i min erindringens glædeslomme og tænke tilbage på, hvis jeg har en dag, hvor jeg vågner i dårligt humør, hvor ingenting arter sig, hvor min søn ikke har det alt for godt, hvor økonomien skranter eller alting kikser… dagen i går var dejlig.

Jeg vågnede til en kold brise ind ad det åbne vindue og slog øjnene op ved lyden af børn, der småfniste fra børneværelset. Bagte en ordentlig bunke af VERDENS bedste pandekager, dækkede op i haven, hvor solen bragede fra en skyfri himmel, inviterede børn + min skat ud til bordet, hvor pandekagerne hurtigt fik ben at gå på.

Cyklede mod stranden, hvor August, Augustes kusine + ven hoppede løs fra vipperne på Sneglen, hvorefter vi dasede i sandet. August faldt i søvn og fik sig en lur, hårdt tiltrængt, og så hjem, hvor jeg bagte kage og inviterede søde venner til kaffe. Derefter grill med søsteren min, kold Riesling og snak. Og til slut en iskaffe på terrassen.

Alle i kolonihaven havde øjensynligt bestemt sig for at være på tur, for der var bomstille… kun lyden af en sval vind og et par fugle, der pippede, fandt vej til mit øre. Quite frankly… aahh.

Ps. Lyder det for godt til at være sandt? Well, hvis karma-pendulet skal vise ligevægt, så kan jeg fortælle, at jeg er pissesur i dag ;-)