Silence after the storm.

Først og fremmest: Tusinde tak for alle jeres fine betragtninger – og roser – både her på bloggen og på Facebook ift. mit indlæg om at være mor uden at være det biologisk. Jeg blev igen-igen rørt over at vide, at jeg har så søde, så velreflekterede og så kloge læsere derude. En af de ting, jeg har moret mig kosteligt over, er, at så mange af jer har skrevet privat til mig i en pludselig realisering af, at fædrene til jeres børn også har gennemgået en forvandling og bør roses lidt for at have holdt jer ud, ha.

Nå, men apropos babybarnet, som lige nu sover sødt: Hun er begyndt at spise grød og mos! Vi har haft et par søvnige nætter med mindre søvn, end vi plejer. Som udgangspunkt er Elizabeth ret fantastisk til at sove: Hun får mad 1-2 gange i løbet af natten og sover pt. ved 20-tiden, men de sidste par dage (eller er det uger, gab?) er hun begyndt at åbne øjnene, sådan cirka omkring klokken 04.00, og skrige i vildensky. Du ved; helt ulykkeligt og næsten så vildt, at hun er ved at kaste op. Oven i købet har hun cravet mere-mere-mere mælk i løbet af dagen, så vi ræsonnerede, at det nok var tid til at forsøge os med andet end, ja, mælk.

Vi forsøgte os med en ækelt smagende risgrød – som hun dog var pjattet med. Så kartoffel og gulerod, som hun blev hidsig over ikke kom kvikt nok, og i aften tror jeg, at vi forsøger os med en lex kartoffelmos. Så stor hun pludselig er blevet… og så lille alligevel.

Forresten og igen apropos babyer: Jeg har en konkurrence i ærmet, hvor du kan vinde tre styks af den fine og enkle heldragt, Rompy, fra danske MarMar – en dragt og et mærke, som jeg knuselsker. Jeg åbner op for godteposen på onsdag ♥

Comments
4 Responses to “Silence after the storm.”
  1. Fagre nye verden, det der med fast føde :)
    D og jeg skulle til fødselsdag i dag – har de mikroovn? hvor mange måltider? gider han havregrød igen? Ret besværligt men utrolig hyggeligt alligevel. Så vi delte (ikke helt ligeligt) en bolle med smør og et jordbær :)
    Håber I har haft en rigtig dejlig weekend.

    • Maria says:

      Ååååh, jeg glæder mig til at kunne dele en bolle med smør og et jordbær med Elizabeth! Hvor lyder det hyggeligt! Lige nu er vi på smage-stadiet… om end hun virker til at være rimeligt altædende ;-)

  2. Ann-Sophie says:

    Tænk, at hun allerde skal til at begynde på grød <3 Hvor blev tiden af?

    Og ja, hahaha, jeg er også stadig i chok over, at der var andre følelser at tage hensyn til end mine egne, da vi ventede B ;) Fik iøvrigt manden til at læse dit indlæg og han følte virkelig, at du formåede at udtrykke mange af de forvirrende følelser og tanker, han selv gik (stilttiende) med. Så tak fra os begge <3

    • Maria says:

      Jeg ved seriøst heller ikke, hvor tiden bliver af. Pludselig har vi en fire måneder ultra-smilende baby, der spiser grød!? Og haha til husbonden – giv ham en krammer fra mig <3

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *