Apropos mit indlæg fra igår om at have så brede lægge, at de nær sætter sig fast i cykelkæden (sig mig… er det virkelig muligt?), har jeg – så godt som madøret her nu kan – bestemt mig for at jeg må gøre en lille indsats for at komme de snigende (syv, uf!) kilo til livs.

Mit problem består i, at jeg er så afsindigt glad for mad og synes det er urimeligt, for ikke at sige meget, meget urimeligt, at jeg skal rende rundt og passe på mit indtag… det føles komplet naturstridigt for mig. Så jeg boycottede en overgang det der med at ‘passe på’, og tænkte at det nok alt sammen løste sig, men så tog jeg sørme, og hold nu fast, 11 kilo på – og ja ja, maden smagte godt, it sure did, men jeg kan ikke rigtigt genkende mig selv.

Fire kilo er så siden røget, men det er ligesom ikke nok til, at jeg kan passe bare en brøkdel af mit klædeskab. Og jo, jeg ved godt, at jeg er midt i 30’erne, og dermed at mit stofskifte er så langsomt som en skildpadde, og jeg er skam også tilfreds, hvis ikke jeg taber syv kilo, men et par stykker mere vil altså være at foretrække… jeg render jo rundt og ligner et par bryster med ben.

Så here you go, ærede læser, du er mit vidne, og jeg vil dokumentere mine fremskridt hen ad vejen. Har købt mig neonpink løbeshorts (og guderne skal vide, at jeg hader al form for sport, der får mig til at svede) og har tænkt mig at skære ned på kager (Jeg bager dem stadig, men har så bare tænkt mig at gøre andre tykke, mens jeg kigger på…) og oppe mit indtag af grøntsager. Det MÅ være muligt at tabe et par kilo og stadig spise lækkert, varieret og syndigt engang imellem, så jeg ikke føler, at jeg er på kur… tænker jeg. Vi får se.

Men altså, jeg lover en update om en lille uge… længere frem kan jeg ikke rigtigt tænke ;-)

Hep hep!