Min lille trutmund er begyndt i vuggestue i dag. Så stor og dog så lille. Ahr, men altså, jeg har svært ved at forstå, at hun nu er halvanden år gammel, kan hoppe, danser på livet løs… og nu skal til at omgåes andre voksne end hendes mo-ar’ere.

Men åh, hvor bliver det godt. For alle. Og nok specielt for hende, det lille myr, der drilsk tager små, bestemte bidder af livet og nu i det stille skal stå på egne ben. Jeg ved, at de kan bære.