Food | Lex æbletærte med marcipan

Jeg er der, hvor jeg ærlig talt ikke kan finde hoved eller hale i, hvad jeg foretager mig og skal nå, er bare notorisk bagud, og jeg hader, når det sker. Så sidder jeg der, med en kop lunken kaffe i hånden, stirrer på mine alenlange lister og bliver sgu’ lidt – meget – træt allerede fra morgenstunden.

Nå, men the show must go on, og det gør jeg med manér ved at overspringshandle med en af mine yndlingskager, nemlig en æbletærte sprængfyldt med den fineste, blødeste smørdej, masser af marcipan, godt med kanel og fint skårne, og skrællede, æblebåde. Vi tog kagen med ned på stranden, købte en kaffe på vejen og sad og kiggede ud over vandet, mens Charlie fandt et fiskehoved og tronede stolt rundt med det… yuk!

Kagen matchet med cremefraiche og en lækkersulten mund? Noget nær himlen.

Smørdej:
125 g kold smør
125 g mel
25 g flormelis
½ stang vanilie – eller vanillesukker

Mazarinmasse:
350 g reven marcipan
3 æg
2 tsk kanel
1,5 dl mælk
4 spsk hvedemel
1 spsk rørsukker

Topping:
5 små eller store æbler
3-5 spsk rørsukker

Bland ingredienserne til smørdejen og saml dem til en dej (det er noget med at nuldre smør ind i melblandingen med dine hænder… tager fem minutter). Dejen trykkes efterfølgende ud i en tærteform med dine håndflader (pas på med ikke at spise al dejen, inden den rammer formen!). Smides i ovnen på 175 grader i 5-7 minutter bare lige for at sætte sig en smule.

Riv marcipanen og rør den sammen med æg, mælk, hvedemel, sukker og kanel. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne i tynde skiver. Marcipanmassen fordeler du nu på den forbagte tærtebund og æbleskiverne placerer du ovenpå massen i et fint mønster. Til sidst drysser du tærten rundhåndet med 3 (eller måske endda 5!) spiseskefulde rørsukker, for sukkeret vil karamelisere så fint på æbletærten, når den bages.

Bag tærten i ca. 30 minutter ved 175 grader (Min ovn er skør, så jeg gav den denne gang 40 minutter på 175 grader og 10 minutter på 210 grader… either way; æblerne skal blive mørke i kanten og marcipanmassen skal være gylden… før er din kage ikke færdigbagt).

Comments
6 Responses to “Food | Lex æbletærte med marcipan”
  1. J'adore blog says:

    Jeg får virkelig meget lyst til lave en æblekage når jeg ser det billede :-) Uhmm det ser lækkert ud :-)

  2. Jeg er helt vild med æblekage og den ser godt nok lækker ud :)
    Må prøves. men først må jeg finde tid til de kanelsnegle :)

    • Maria says:

      Haha, Natascha, du må hellere få smøget de ærmer op, så du kan smæske dig i kanelsnegle og æbletærter her i weekenden ;-)

  3. Åh den er jo guddommelig – og det lækre marcipanfyld ligeså. Glæder mig til det snart er fredag og dermed sukkerdag, hurra.

    • Maria says:

      Det er freeeeedag aka sweet day ;-) Skynd dig i køkkenet, Nans. Kagen er i særdeleshed guddommelig.

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *