Food | Hvad drømme(kage) er gjort af…

I know. Drømmekage er ikke revolutionerende kagekunst, men i og med at jeg har sat tænderne i rigeligt med drømmekager, der manglede den der fluffyness, som selve kagedelen skal have, og i øvrigt har smagt (for mange) drømmekager, hvor toppen er brændt, uf!, vil jeg bare sige én ting: Det er top-nemt at bage drømmekage… hvis du gør det korrekt, følger opskriften og ikke sidder og læser blade, lakerer negle eller drikker kaffe, mens toppingen får de sidste fem minutter i ovnen (been there, done that, smed kagen ud…).

Nu skal jeg jo ikke give dig gode idéer, men jeg kunne forestille mig, at du ville blive overordentligt populær, hvis du bager kagen til dine kollegaer og overrasker dem med den imorgen?

Kage
250 g mel
50 g smør
300 g sukker
4 æg
2 dl mælk
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniliesukker

Topping:
125 g smør
100-125 g kokosmel
250 g mørk farin
1/2 dl mælk

Start med at tænde ovnen på 200 grader og pisk så æg og sukker godt, faktisk så det nærmest ligner hvidt skum. Sæt samtidig mælk og smør over blusset, så det smelter, men ikke koger. Tilføj nu forsigtigt mel, bagepulver og vanille til den piskede sukker/ægge-masse og tilføj efterfølgende den varme mælk og den smeltede smør.

Foer en lille bradepande eller en rund form med bagepapir og hæld dejen i, smid massen i ovnen og bag ved 200 grader i cirka 20-30 minutter på midterste rille (jeg skriver 20-30 minutter, fordi det kommer an på, hvilken form, du bruger… din kage skal være fast, men give lidt efter, når du trykker let på midten, og så skal den selvfølgelig være fin og lysebrun).

Gå nu igang med fyldet. Smør, kokosmel, mørk farin og mælk smelter du sammen i en gryde. Når kagen er bagt, tager du kagen ud, fordeler straks fyldet på kagen og smider kagen i ovnen igen, hvor du bager den ved 225 grader i 5-10 minutter… og her skal du holde godt øje ;-)

Comments
5 Responses to “Food | Hvad drømme(kage) er gjort af…”
  1. I mine øjne er det en revolution, jeg eeeeelsker drømmekage, mums :)

  2. Maria says:

    Det samme her… mormor-køkkenet er og bliver fantalastisk <3

  3. J'adore blog says:

    Det er SÅ lækkert med drømmekage :-)

Trackbacks
Check out what others are saying...


Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *