

… sådan ville jeg ønske, at mit bord var dækket i dag. Med høje, smovsede kanelsnegle, skoldhed te, iskold mælk, en perlehyacint og dejligt selskab. Men sandheden i dag er, at jeg er for travl i dag til at bage (så bye bye smovsede kanelsnegle), jeg drikker kold kaffe og sidder iført lag på lag og Augustes knap så flatterende Ninja Turtles-sokker, fordi her er så afsindigt, latterligt koldt… det gode selskab har jeg heldigvis endnu og teen kan da laves.
Travlhed til trods… du skal da have opskriften på de bedste kanelsnegle i verden! Jovist, de ville have taget sig mere forfinede ud med glasur eller et skvæt varm Valhrona-chokolade på toppen, men vi var for utålmodige og ville sætte tænderne i herlighederne nu og med det samme. Glasur eller ej, så er de her kanelsnegle virkelig de bedste i kage-verdenen. De er forholdsvist nemme at lave, de er høje, og rummer dermed masser af fyld (med marcipan!) og de holder sig snildt til dagen efter også. Go go go (to the kitchen)!
DEJ:
1 dl letmælk
50 g gær
1 knsp. salt
½ dl lys eller mørk rørsukker – you decide
100 g smeltet smør
5 dl mel
FYLD:
75 g smør
1,25 dl brun farin
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
50-100 g marcipan, revet
Lun mælken, så den er håndvarm og opløs gæren i mælken. Tilsæt salt, sukker og smør og rør melet i. Sæt dejen et lunt sted og lad den hæve i 1 time, så bliver kanelsneglene luftige og fine. Kom så smør, farin, kanel og kardemomme i en gryde og lad det smelte… har du ikke tid kan du også snildt bare bruge hænderne og ligesom ælte det hele sammen med marcipanen, men har du tid, så tag sukkermassen af varmen og lad det køle lidt, inden du tilsætter marcipan. Rul dejen ud, fordel fyldet på dejen og rul sammen – husk, at dejen skal være stram! Skær 8 tykke stykker, smør en springform og sæt sneglene i formen. Lad dem hæve i 30 minutter. Bag dem ved 185 grader i ca. 25 minutter eller til de gennembagte og let gyldne. Uhm!
Comments
17 Responses to “Food | Delicious Cinnamon roles”Trackbacks
Check out what others are saying...-
[…] jeg ud og kigge til min suppe! Både min kæreste og jeg har ondt i halsen i dag, så jeg har bagt Marias overdrevet lækre kanelsnegle med marcipan, drukket masser af varm chai, og laver nu klar […]

MUMS de ser lækre ud! Dem må jeg prøve.
You must, søde Marie! De er seriøst de bedste kanelsnegle i verden… og jeg har altså gnasket mig igennem tusinder af kedelige/tørre/usmagelige af slagsen igennem tiden ;-)
Kanelsnegle aside, så kan jeg slet ikke overskue, at du har Finn Juhls vendebakke… suk, hjerte brist ikke..
Den er også meget, meget fin – og det kan godt betale sig at investere i den. Jeg har i hvert fald brugt den hver dag i de par år, jeg har haft den, og den ser stadig komplet ny ud. Forsinket fødselsdags-ønske, måske?
Maria, Maria, Maria! Du pirrer til to af mine absolut største cravings i øjeblikket; at få en hundehvalp (charlie ser SØD ud!) og blødt bagværk med smovsende midte (kanelsnegle, fastelavnsboller, you name it!)…
Problem: Vores lejlighed ER for lille til at have hund i OG samtlige af mine bukser strammer! ;)
…Har du forresten set ‘The Back-Up Plan’ med Jennifer Lopez? Historien om Charlies brækkede ryg fik mig til at tænke på hunden i filmen, der render rundt med hoftestativ og halskrave – ømt syn altså! ;D
Haha, nej, den film har jeg ikke set… men det lyder da til, at jeg skal gøre det <3 Vedrørende det her med at få en hundehvalp, så er det også noget af et stykke arbejde. Charlie bed, kradsede og åd alt som lille, hoppede op, stjal sokker fra børnene, stjal Augustes legetøj og bed hovederne af dem... det er fandme som at have en tumling på tre år igen, der er komplet uregerlig ;-) Men det giver også stor, stor lykke. Og kagerne... ved du hvad? Mine bukser er jeg for længst vokset ud af, haha. I køkkenet med dig... din kæreste bliver så glad for dig, når du kommer ind i stuen med nybagte kanelsnegle ;-)
haha – og ja, I bet he would! Må prøve dem i weekenden; er sikker på marcipanen kommer til at gøre hele forskellen :)
Nøjh, hvor ser de bare lækre ud.
Det kunne være man skulle prøve dem i weekenden!? :)
Det må du altså gøre… det er seriøst vanedannende ;-) Giv mig et hint, når du har lavet dem, så jeg ved, om du også er hooked <3
Det vil jeg gøre..
De bliver uploadet med det samme, når de er lavet :)
Hej! Dejlig blog og virkelig fin tekande:-) Ved du, hvilket mærke den er fra? De bedste hilsner Jeanette.
Kære Jeanette. Tak for roserne ;-) Tekanden ER også fin! Den er fra den klassiske svenske stentøjsproducent Höganäs. Kanden kan købes i Stilleben til 1.595 kroner. http://www.stillebenshop.com
Næææ en fiiiin stribet kop. Hvor er den fra? :-)
Kanelsnegle ser nu heller ikke så ringe ud… og har en rulle marcipan til at ligge… De kan da vist lige nå at blive klar til x-factor ;-)
Hej Anne :-)
Fik du dem mon lavet?
Den stribede kop er fra vintage interiørforretningen Affär, http://www.affaer.dk
Kram!
JA! Og de vakte så meget glæde, kan jeg godt fortælle dig – MUMS :-)
Øj, det er jeg glad for at høre <3