

Jeg ligger og kæler en hund på maven, drømmer mig væk til Cherry Blossom-fest i Washington og drømmer i øvrigt også om at blive glad for at servere dagens outfits til jer… men sandheden er, at jeg er en smule forlegen over det… og også tænker, at det gør mig alt, alt for bevidst om, hvordan jeg tager mig ud.
Ét er, at jeg ikke er pjattet med kameraer; noget andet er at jeg på billederne ser alle fejl og mangler helt skarpt og sikkert også forstørret… og det kan ikke være sundt.
Jeg er sådan lidt sært indrettet, at jeg faktisk har et vældig sundt selvbillede. Måske FOR sundt, for selvom jeg ikke er 22 år mere, og selvom jeg ikke er pivtynd og, øhm, stram mere, så tror jeg stadig inde i mig selv, at det er jeg, altså ung og tynd og møglækker. Når jeg så ser billeder af mig selv… øv, altså, så bliver jeg godt nok selvbevidst. Det er vel nok et reality check, men omvendt: Det kunne jeg sådan set godt være foruden og bare beholde mit indre billede ;-)
Anyhow, jeg skal nok få taget nogle billeder af mig selv i ny og næ, men jeg tror næppe, at de bliver omdrejningspunktet for bloggen her… med mindre at jeg altså skulle gå hen og blive ven med kameraet. Jeg tænker, at der også er så mange derude, der virker til at elske at lave dagens, så jeg i ro og mag kan koncentrere mig om at give dig noget andet. Eller?
I andre derude, der fotodokumenterer jeres dag… er I helt afslappede med de her dagens-billeder?
Wearing: Kjole fra Veronica B. Vallenes (sidste sæson) + bælte fra Paul & Joe Sister (sidste sæson) + Taske fra See by Chloé, 2.899 kr. + Støvletter fra Calvin Klein, €191.

Overhovedet ikke! Det du beskriver er sådan ca præcis også sådan jeg har det med det. Udover det synes jeg også det virker så fjollet i selve agten. Her står jeg og tager billeder af mig selv – eller endnu værre – får en anden til at forevige mit “brand gode” outfit.. Svært at tage sig selv seriøst! (: Men jeg elsker at se andres (og også dit!) og er egentlig det jeg bedst kan lide ved blogs.. (:
Kære Katrine.
Åh, hvor er det dejligt at høre, at jeg ikke er alene om at føle mig fjollet :-) Jeg er også vild med outfit-billeder på andre blogs – absolut – men uh, hvor har jeg altså svært ved det selv. Så selvkritisk, som jeg bliver, kan jo ikke være sundt, tænker jeg… måske jeg bare skal vænne mig til det. TAK for din søde, gode, konstruktive kommentar <3
Jeg synes dine billeder er rigtig fine, men jeg gør mig personligt ikke i “dagens” billeder. Det besluttede jeg mig bare fra starten af, da jeg lavede bloggen. Men jeg elsker at se det på andre blogge inkl. din :)
Jeg tror også, at jeg mest af alt vil fokusere på andre ting, detaljer, opskrifter, tøj, jeg elsker osv., og lade andre om at tage dagens, men engang imellem, hvis billederne kan presse sig igennem mit kritiske nåleøje, så kan det godt være, at der kommer flere af mig <3
Jeg har det på præcis samme måde, kan også bedre lide at vise detaljebilleder og tøjet. :)
Du ser da SÅ godt ud, Maria! Keep ’em coming :D
Åh, hvor er du sød, Manja <3 Jeg skal prøve at få taget de der dagens... du er jo så god til det. Var det også mærkeligt for dig i starten?
maria, darling! herfra hvor jeg sidder (på min altan med solen lige i ansigtet) ser du så absolut hverken gammel, tyk eller slap ud (som jo må være det modsatte af ung, tynd og stram, haha!) ;) Synes du er SÅ smuk, og elsker i øvrigt batwing ærmerne på din fine Vallenes-kjole! xx
Du kan altså selv være smuk <3
Uhhhh du er SÅ fin… <3 Men hvordan bærer du dig ad med at tage et billede i helfigur??? (spørger den åbenlyst uvidende…)
… det har jeg en kæreste til at gøre; ellers er det komplet umuligt ;-) Ellers er det vel noget med et kamera-stativ? Og tak for roserne… du er sød!
Du har intet at være forleden over ;-) Jeg gentager bare hvad de andre siger…flere fotos tak! :-)
Okay okay… jeg skal prøve at træde ud af min comfort zone og levere flere billeder ;-)
Der skulle så stå forlegen ;-)
Hvor ser du smuk ud :-)
<3
Åh Maria min egen, du ligner jo en ung fransk parisienne på 25 på dette billede – intet at skamme sig over, bare mere af det, tak!!!!:-)
Søde Nancy,
TAK! Har du det ikke også selv lidt akavet med de der dagens? (selvom du nu altid ser fortryllende ud på dem!). Kram!
Du ser så fin og smuk ud- og hvor er kjolen skøn! Jeg vil gerne se endnu flere inspirerende billeder!
… du kan selv være fin, Mette <3
Du ER ung og tynd og møglækker!
Flere outfits tak :)
Og ja, det er akavet med de dagens.
På den anden side elsker jeg at se dem hos dig og andre :)
… Jeg har så lige fundet mig en ny yndlingsblog… nemlig din og søsters blog. Elsker tonen! Og tak for roserne <3
:0*
… og det er da sørens som den slags hunde bare elsker at blive kløet på deres “grisemaver” .
Ikke at jeg klager!
Jeg er 25 Jeg ville ØNSKE jeg så så godt ud som dig!! :)
Åh <3 Af hjertet tak :-)