En vaskeægte vendekåbe.

For et år siden kunne jeg ikke udstå marmor; jeg indrømmer det gerne. Jeg havde, på lige fod med snow wash-jeans, benvarmere og chiffon-tørklæder, ikke regnet med, at marmor nogensinde igen ville gå hen og blive moderne, for hvordan kunne det dog det? Det var jo grimhed i højeste potens og klart en fejl, at materialet nogensinde var blevet brugt som del af en indretning. Faktisk burde marmor bare smutte tilbage til det marmorbrud, det kom fra. Knap så passioneret var jeg omkring kobber, men alligevel: Kobber og marmor sammen? Øh, nej.

Fast forward til 2013 og 2014, hvor jeg pludselig, vupti, hov, elsker både marmor og kobber. I afmålte doser, jovist, men jeg elsker det. Og helst sammen. Nu vil jeg dø for en vandhane i kobber, et par tykke bordplader i kølig marmor og små, fine krukker i marmor med matchende kobber-låg.

Hvordan i alverden er det sket?

Jeg er stadig ikke vild med 80’ernes mørkegrå mamorering, men jeg indrømmer blankt, at jeg er fuldkommen pjattet med marmor, som har hvid base og små, ret utydelige grå eller lyserøde aftegninger, ligesom jeg erkender, at jeg synes marmor rummer en cool kølighed, som står fantastisk til simple, hvide og rene linier.

Samtidig ved jeg jo godt, at det nok ikke er fordi, jeg pludselig kan se skønheden i de to materialer, sådan helt af mig selv, men nok nærmere fordi jeg er offer for massemodens, øhm, fortræffeligheder. En tilbøjelighed, jeg ellers så mig selv færdig med som 24-årig. Tøjmæssigt er jeg nemlig gået hen og blevet rimelig konservativ på mine gamle dage. Vedholdende konservativ, that is. Men når det gælder indretning, er jeg øjensynlig en små-tarty vendekåbe. Så meget for at være original. Det er jo faktisk en kende skræmmende, ikke?

Ikke desto mindre må jeg jo stå ved min nye flashy kåbe og juble over de fine marmor/kobber-sager, jeg har fundet. Hver eneste ting, du ser på collagen, vil jeg bede om at eje. Sagerne kan vel sælges på loppemarked om et års tid, hvor jeg igen synes, at marmor og kobber er noget nær det mest ækle i verden…

Billede 1: Alt fra Hay. Billede 2: Hollandske VT Wonen viser udvendige kobberrør, som tilmed fungerer som opbevaring. Billede 3: Et nærbillede af et fuldkommen hvidt køkken med fine kobber-accenter hos Style at Home. Billede 4: Alt fra House Doctor. Billede 5: Tom Dixon-lampe parret med marmorbordplader hjemme hos indretningsarkitekten Emma Persson Lagerberg. Billede 6: Bisazzas Haydon-kollektion er et så fint, køligt og luftigt valg til et moderne badeværelse.

Comments
7 Responses to “En vaskeægte vendekåbe.”
  1. Sine says:

    Åhh jeg har det på samme måde.. Min mor var med sidst marmor var fremme, og jeg kan har ikke helt forliget mig med det endnu. Kobber gror på mig må jeg erkende.. dog endnu ikke til stadiet hvor jeg har overgivet mig. Til gengæld er en lille Bing og Grøndahl fyr flyttet ind på min reol – mine bedsteforældre havde en del, og for mig står det som det ypperste mormor – jeg havde ALDRIG troet sådan en skulle bo i mit hjem.

    • Maria says:

      Nåeh, så materialerne har også taget dig med stille storm? ;-) Jeg synes simpelthen, at det her med, at man kan påvirkes så grueligt af at se andre kunne lide bestemte ting, er så skræmmende. Både i det små og i det store. Men det er også spændende.

      Det kan være, at jeg lige om lidt synes at Birkenstock er über-cool? I hope not <3

      • Sine says:

        Ja.. Jeg kan mærke at de ligger og ulmer.. Jeg håber dog, at der kommer en ny trend og overtager inden de bryder ud i fuldt flor.. ;)

  2. louise says:

    Jeg FORSTÅR ikke den marmor-trend – kan slet ikke have det, haha ;)

    …Til gengæld elsker jeg de tapeter du viste i går, og tænker at et par baner på en stor mdf-plade kunne gøre det ud for et pænt og roligt kunstværk på én af vores hvide må-ikke-ændres savsmuldsvægge herhjemme…

    • Maria says:

      Bare vent, Louise. Bare vent ;-)

      GOD idé med at gøre tapetet til et lille kunstværk (haps, så er den idé snuppet. Apropos indlægget, så er jeg jo en medløber, ha) <3

  3. Maria R says:

    Jeg er der ikke heelt endnu, men marmoren sniger sig ind på mig som en ninja – jeg kan mærke det…

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *