En klassiker gone bad.

Hver eneste december er det som om, at små madens neuroser titter frem. Jeg skal smæske mig i æbleskiver, pebernødder og jødekager, selvom jeg vist egentlig udemærket kan leve uden de tre ting. Og julemaden… åh, don’t get me started, men altså: den skal hverken jeg eller andre begynde at eksperimentere med. Har du det også sådan eller er du en mere tilbagelænet, comme ci, comme ça-agtig juletype?

Jeg vil pænt bede om kalkun og flæskesteg, ikke and. Jeg insisterer på chips (Taffel, ikke Kims), der kan dyppes i den brune sovs, som selvfølgelig er perfekt afstemt mellem det søde, det fede og det syrlige. På slikbordet skal der være After Eight (selvom jeg ved gud ikke skænker den spise en tanke resten af årets 364 dage)… og Ris à l’amande spøger man heller ikke med. Som i slet ikke.

Jeg var lykkeligvis ikke med til den juleaften, som jeg nu vil fortælle om, men alle taler stadig om den… eller nærmere om den ris à l’amande, som min eks-mand, som ellers, til hans forsvar, er en ferm kok, fik ødelagt. Vi taler om den ris à l’amande, som fik børnene til at tude, de voksne til at spytte og hans ry som kok til at krakelere. Jeg siger det jo. Man fucker ikke med juleklassikere.

Nå, men det var noget med, at han i en Boserup-opskrift havde set, at ris à l’amande ville blive ekstra lækker, hvis den fik et skud citronskal. Så den fik da en smule. Desserten blev smagt til, men citronskallen var ikke at spore, så ris à l’amanden fik lidt mere citronskal.

Lad mig sige det sådan her: Har du nogensinde prøvet at smide en skive citron ned i din te med mælk? Det smager udemærket, men det får mælken til at skille. Således også ris à l’amanden, som både smagte af citron og lignede opkast.

Needless to say: Den ris à l’amande tager jeg mig af i år, hæ.

Tilbage til The Non-Food Department:
Indtil den 24. december kan du, som du sikkert efterhånden ved, her hos mig, Fie fra mit udtryk, Louise fra Guld.log, Jeanett fra Miss Jeanett, Kaja fra Shopping4kids og Pernille fra Børnetøjsindkøberen deltage i seriøst lækre konkurrencer.

I dag er ingen undtagelse. Hos smukke, søde Fie fra mit udtryk kan du vinde den lækreste silkenatkjole med ditto silketrusser fra Hoff by Hoff… misundelig? Nej nej.

Comments
11 Responses to “En klassiker gone bad.”
  1. Julie Nagel-Udsholt says:

    Man skal ikke spøge med juleklassiskere!!! Min far lavede et år flæskesteg med lakrids, og ja, det smagte da super lækkert, men come on, far!! Det er blasfemi!!

    • Maria says:

      Nej, man skal virkelig, virkelig ikke spørge med juleklassikere. Flæskesteg med lakrids… juleaften? Nej, den holder altså ikke ;-) En anden ting, som ikke holder, hvis man spørger mig: Varm kirsebærsauce. Ad. Den skal være kold.

      • Julie Nagel-Udsholt says:

        Jeg oplevede noget endnu værre juleaften!!! Min kusine havde tager jordbærsovs med?!???? Jeg har det sådan lidt take it or leave it!!! Man skal ikke indføre jordbærsovs!!! Ungerne elskede det, men hvordan skal de lære at kunne lidt kirsebær, når de kan vælge mellem det og jordbær?! Hmmm

  2. Louise FB says:

    Jeg SKAL have min and. Et år var vi 10 voksne til juleaften og der blevet serveret kilometervis af flæskesteg og så en sølle lille and, som ALLE lige skulle smage. Det var første og forhåbentlig sidste og eneste gang, at jeg ikke blev mæt juleaften. Nøj det var skuffende. Så de hvor vi ikke har holdt jul hjemme eller sammen med nogen som laver and, så har jeg taget min egen med. Altså jeg blev spurgt om jeg ikke ville, for de havde ikke styr på at stege sådan et kræ :o)
    Og JA det skal være Taffelchips og ikke Kims. Færdig. Basta. Bum. Mine bliver leveret imorgen med Nemlig, for har ikke kunne finde dem i det lokale supermarkeder (har været i 5 forskellige…)
    Nå men rigtig glædelig jul til dig og dine. Og tak fordi jeg må følge med :o)

    • Maria says:

      Kære Louise,
      Åååååh, Taffelchips. Jeg har sygt lyst til dem lige nu. Kan du huske, da man også kunne få sådan nogle chips-‘pinde’ fra Taffel, som kunne dyppes i saucen? Jeg aner ikke, hvad de hed, men de var seriøst gode :-)

      Kram,
      Maria

      • Louise FB says:

        Dem kan jeg ikke huske, men kan huske det år hvor det var min bror som blev sendt i Brugsen for at købe chips og kom tilbage med Kims. Han var IKKE populær!

  3. Maria R says:

    Maria, jeg elsker dig for at du spiser franske kartofler med brun sovs – det er det BEDSTE! Man må godt fucke en lille smule med juletraditionerne (som i prøve noget nyt) for min skyld men for GUDS SKYLD ikke med maden. Jeg er heller ikke til and men flæskesteg, flæskesteg…som mine forældre laver så englene synger (og vi bestiller dobbelt flæskesvær hos slagteren, dvs. man får en helt side ekstra flæsk, som steges ved siden af stegen i ovnen…). GLÆDELIG, GLÆDELIG JUL, din dejlige dame <3

    • Maria says:

      Og GLÆDELIG jul til dig, lige så dejlige dame <3

      Dobbelt flæskesvær... du giver mig idéer, gør du :-D

  4. Åh gisp, sikke en jul!
    Et år fejrede vi jul hos min faster, som ikke havde tænkt nærmere over at tjekke, om hun nu også havde sovsekulør i huset. Det havde hun ikke. Og naboerne var ikke hjemme. Så and (and!) med hvid(lig) sovs. Nej, det glemmer vi ikke.

    • Maria says:

      Uh, Marina… det lyder, ehm, ret ulækkert ;-) Ret vildt hvad farven gør, ikke? Så du det program, der var på DR1 om røde pølser, hvor værten forsøgte sig med at farve pølserne blå i stedet? All wrong ;-)

      Glædelig jul <3

      • Altså det smagte jo fuldstændig ens, men farven gjorde bare, at det var en meget… anderledes (?) oplevelse.

        Nej, det program har jeg ikke lige set, men de har vist lavet det før. I folkeskolen (loooong time ago) lavede jeg også et eksperiment med bolcher og farve kontra smag. Det var skræmmende tit, at folk gættede forkert smag.

        Tak og i lige måde, søde du.

Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *