Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/mariatrier.com/public_html/wp-content/plugins/gravityforms/common.php on line 1117
MARIATRIER.COM | Coq au Riesling
Coq au Riesling

Da jeg flyttede hjemmefra første gang, flyttede jeg ind i et kollektiv i Aalborg, hvor jeg boede med tre københavnske og, syntes jeg dengang, meget voksne universitets-studerende. Den første ret en af dem lærte mig var kylling i flødesovs med champignon. Det kan godt være, at retten ikke var (eller er) særlig smuk, men i guder, hvor smagte den fantastisk!

Siden da er opskriften blevet forfinet en smule, men kombinationen af fløde, hvidvin, svampe og kylling holder. Max. Og så er det en fantastisk nem gæsteret.

Ingrendienser:
50 gram smør
En sjat olivenolie
2 løg, finthakkede
125 gram bacon, skåret i tynde strimler
4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
8 kyllingestykker (lår og bryst)
250 gram portabella-svampe (eller bare almindelige champignon), skåret i skiver
1/2 liter Riesling (eller en anden tør hvidvin)
1/4 liter fløde
Salt, peber og en håndfuld hakket persille

Sådan gør du:
Smelt smør og olie i en stor gryde. Brun kyllingestykkerne på alle sider og læg kyllingen til side på en tallerken. I gryden tilsætter du nu løg og bacon og lader det stege, indtil løgene er bløde og gennemsigtige og baconen er affedtet. Tilsæt hvidløg og lad blandingen sautere i yderligere 30 sekunder, før du også fjerner dette mix fra gryden (lad fedtet blive tilbage).

Krydr nu kyllingen med salt og peber og anbring stykkerne i gryden med skindet nedad. Brun dem over det hele, hvis ikke du fik det gjort godt nok første gang, og tilsæt svampene, som du steger i fem minutter. Hæld nu løg- og bacon-blandingen tilbage i gryden, tilsæt vin og lad det koge op. Når det koger, så skrue ned og lad retten simre i 25-30 minutter. Herefter skruer du op for varmen og tilsætter fløde. Lad hele herligheden koge i yderligere fem minutter. Tilsæt hakket persille og smag til. Voila! Serveres med ris, kartoffelmos eller sprødt brød.

Comments
No Responses to “Coq au Riesling”
Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *