Beklager den seneste uges stilhed. Først en syg baby og så en syg mo-ar. Host, hak, av-mit-hoved. Og selvom man render rundt og skranter, så er der stadig et arbejde at passe, aftensmad, der skal laves, buttede kinder, der skal kysses… og en seng, der virkelig, som i virkelig, trak.
Jeg er ved at være i omdrejninger igen, hvilket er så dejligt. Og junkfood, rugbrødsmadder og yoghurt er erstattet af hjemmelavet mad… med en ung dame som mini-kok.
Prøv at se den blemås, de små tykke ben og det ganske horrible forklæde, hun har på. Hun elsker at stå på den taburet og ‘hjælpe’ til. Får hun ikke lov, så står hun enten, klistret til mit ben, og råber ‘Kom!’ eller ‘Be om’… og det er ikke sådan lige til at stå for <3 Nå, men jeg har tonsvis af indlæg, konkurrencer og kærlighed til jer, så jeg vender stærkt tilbage. Snart.
Åh, så vidunderlig kær hun er <3
Tak, søde Maria <3
Hun er helt fantastisk vidunderlig ❤️
Åhr, tak <3
Årh, hvor hyggeligt! D står også og råber OP eller SEEE, når vi laver mad. Det er jo der, det spændende sker :)
It’s the party ;-) I dag har Izzy rørt i gryder og smagt til <3
Nååå, et godt billede :-) Hvor er hun sød. Mine drenge elsker også at hjælpe til i køkkenet, selv om de er bitte små. Det er herligt :-)
Det ER virkelig herligt. Selv på de der dage, hvor man ikke orker dem i køkkenet, ender det med at være hyggeligt, ikke?