Åh, jeg har ondt i hovedet i dag… var til min x-mands nye kones barns 16 års-fødselsdag igår (ja, fagre verden…) og selvom jeg ikke blev noget nær fuld, har jeg det tungeste hoved i dag. Må endnu engang konstatere, at jeg er ved at blive en gammel krage…
Menuen i går var fantastisk. Små canapéer, lam med perfekt tilberedte rodfrugter og en chokolademousse til dessert. Jeg skulle så komme med chokolade-gitre, som jeg sirligt havde lavet og hvid chokoladeis, og det gjorde jeg også, men værten mente, at isen sagtens kunne stå og fryse udenfor, indtil den skulle i brug… men de der minus 2 grader, som der blev kalkuleret med, holdt øjensynlig ikke stik, så hvid chokolade-is blev til hvid chokolade-sauce, som for øvrigt smager forrygende, men bare ikke var særligt smuk ;-)
Anyhow, en dejlig aften og en dreng og mor, der sov til klokken 11.30, en dreng og en mor, der har stenet foran fjernsynet, bagt en banan/chokoladekage og nu tre personer, der stener mere foran computeren. Flere af de søndage, tak.
Én ting jeg dog har nået er at fotografere et øjebliks-billede af min makeup-pung. Om det på nogen måde kan være til inspiration, lader jeg stå hen i det uvisse, men hvert og et produkt kan i hvert fald varmt anbefales.
Makeup-pungen indeholder 1-5: 1. Egyptian Magic Cream, som jeg bruger som natcreme, indeholder ikke andet end honning, olivenolie og bipollen, 2. Nipple Cream For Lipps fra Dr. Lipp er den sunde udgave af Eight Hour Cream, 3. En af mine absolutte favorit-farver lige nu, nemlig bordeaux neglelak fra Deborah Lippmann i farven ‘Just Walk Away Renee’, 4. Chanel’s mousse-øjenskygge i farven ’83/Illusoire’, som udemærker sig ved at fungere lige så godt som skygge som eyeliner, 5. Marc Jacobs’ parfume ‘Cucumber’, med duft af agurk, frisker op, er let og irriterer ikke min ellers så følsomme næse.
Makeup-pungen indeholder 6-10: Min anden favorit-neglelak lige nu, nemlig ‘Girls Just Wanna Have Fun‘ fra Deborah Lippmann; er en fin, klar, frisk og pangfarvet koral nuance, 7. NUXE rensegele ‘Aroma-Perfection’ med iris-ekstrakt, som er mild og tilmed kan fjerne min øjenmakeup, 8. Min favorit! Besamé creme-rouge ‘Besamé Rouge’, som gør at selv den trætteste udgave af Maria ser frisk ud, 9. Touché Eclair fra Yves Saint Laurent, 10. Jeg er kræsen med foundations, men Youthtopia fra Origins does the trick.
Makeup-pungen indeholder 12-19: Mascara fra Lancôme, 12. Olien ‘Body Oil’ fra Rudolph Care bruger jeg faktisk ikke som Body Oil, men som parfume… sart, enkel og fin duft, 13. Den bedste, og billigste, eyeliner ever, fåes så vidt jeg ved kun i Boots og hedder ’24 Hours Eyeliner’, 14. Lipgloss’en Rouge Allure Extrait De Gloss i farven 52/Génie fra Chanel er f.a.n.t.a.s.t.i.s.k og holder et par timer, 15. Stellar Beauty Balm fra Balance Me er super til tørre pletter på huden, er økologisk, uden tilsætningsstoffer og dufter skønt!, 16. Pensel til øjenskygge fra MAC; alle pengene værd, 17. Vintage-smykker, som jeg har en svaghed for, 18. Lille fin kompakt pudder fra Besamé i vintage-inspireret emballage, 19. Skintonic fra NUXE, som frisker min hud op uden at tørre den ud.
Lækkere sager. Den der egyptian magic har jeg længe overvejet om jeg skulle prøve, hvordan synes du den er?
Hej Trine ;-) Jeg synes, Egyptian Magic er fantastisk. Jeg kan ikke bruge den som dagcreme, for det synes jeg trods alt at den er for fedtet til, men som natcreme er den genial – og når jeg husker at tage den på, vågner jeg op næste morgen med glød. Den er også god til tørre knopper eller pletter på huden, super som hårkur (og i øvrigt fin i knastørre spidser) og fin til læberne. Kan kun anbefales ;-)
Lyder rigtig godt, nu bliver jeg jo nødt til at prøve den, er stærk tilhænger af multifunktionelle produkter :)
Jeg har også overvejet Egyptian Magic Cream, men snuppede i stedet Stellar beauty balm. Nu nu må jeg da næsten købe den alligevel. kan den mon købes i uk eller lign, så der kan spares nogle penge?
Hvor køber du Besamé creme-rouge ?
Er ret vild m din blog – dejligt m en blogger der for en gangs skyld er på alder m en selv
Stine
Kære Stine,
Først TUSINDE TAK for din kommentar… det er så dejligt at høre, at bloggen giver lidt genlyd :-)
Vedrørende Egyptian Magic Cream og Besamé Creme Rouge, så har jeg købt dem hos Triercopenhagen.com, men her er den vist udsolgt lige nu. Jeg tror til gengæld ikke, at hverken så små, særprægede mærker som Egyptian Magic eller Besamé er at finde på eksempelvis Strawberrynet eller andre UK-sites, der giver god beauty-rabat (selvom det godt nok ville være dejligt!). Jeg ved kun, at Besamé kan købes på whatkatiedid.co.uk, men så kommer der jo porto oveni ;-(
Det var så lidt – rejser til Sydafrika om 14 dage, måske kunne jeg være heldig at finde produkterne der. Fik lige læst din beskrivelse af jeres flyvetur hjem og fik flash back til en gang, jeg fløj hjem fra johannnesburg…puha…håber på en problemfri flytur denne gang!
Uh, jeg håber bestemt også, at din flytur bliver rolig og rar, men mon ikke… heldigvis er sådan en omgang turbulens ikke hverdagskost, så jeg er sikker på, at du i ro og fred kan se film og hygge i flyet. Rigtig god tur til Sydafrika – det lyder lækkert ;-)