Jeg ved godt, at jeg er farvet af egen stormende kærlighed, men helt ærligt, ikke… hvor nuttet har man egentlig lov til at se ud, når man er otte måneder gammel, lige har lært ikke at være dødsensræd for vand og noncelant worker poolen, kun iført tykke lår, en enkelt tand, et par totter hår på hovedet + rød-prikket og ditto stribet badedragt?

Nu, hvor jeg nok ikke lige kommer ud over landets grænser denne sommer, må man drømme sig hen til nogle af verdens smukkeste og mest finurlige steder i verden. Og i guder, hvor der figurerer mange fine steder på min must visit-liste. Her er et par af dem (Jeg har øjensynligt noget med højder og broer. Lidt sært, når jeg er højdeskræk, ha).Den mest cool restaurant nær ved Sanyou Cave over Chang Jiang-floden må og skal jeg besøge engang. Maden skulle efter sigende også være vidunderlig!Som ovenstående lokation, findes det her smukke sted på jord også i Kina. YingXi Corridor ved Stone Peaks i Kina er både poetisk og uhyggelig på én og samme tid.Se nu de fine candyfloss-agtige farver! I byen Riomaggiore i Italien, i øvrigt en by, der kan dateres helt tilbage til det 13. århundrede, har de valgt at husene skal males i fine, farverige nuancer. Jeg elsker det!Broerne i og omkring Plitvice-søerne i Kroatien er fantastiske, og jeg ville elske at besøge stedet – faktisk Kroatien i det hele taget. Om sommeren er der i parken blandt andet underholdning, for eksempel kroatiske dansere, der opfører gamle folkedanse. Must see, selvom det er underholdning for de, øhm, lidt ældre (men nu er jeg jo også lidt mormor-agtig).Billedet fra Verdon i Provence, Frankrig, siger jo ligesom rigeligt, ikke? Så smukt. Kunne altså godt lige se mig + sød familie sejle her.Det kan godt være, at jeg er en kende mormor-agtig, men den her attraktion, Keukenhof Gardens, vil jeg altså gerne besøge. Der er lige dele ‘Alice i Eventyrland’ og ‘Ringenes Herre’ over stedet, som i øvrigt findes få timer herfra, nemlig i Holland.Åh, jamen, så pyt. Så tag mig da med til resortet Golden Eye i St. Mary på Jamaica. Her har jeg i sinde at komme til snarest, læse bøger, kigge ud over vandet og sippe Gin & Tonics.Scary yet thrilling. Jeg ville dø ved at tage liften over broen mellem to klippevægge i Chamonix, Frankrig, men vil nu alligevel gerne prøve. Der findes vel hypnose mod højdeskræk, ikke? Om ikke andet så for at nyde den uforglemmelig udsigt med snelandskaber på toppen af Aiguille du Midi (3842 m).Se nu den her ret så seje fodgænger-hængebro, Suspension Bridge, over den brusende Fraser River i Vancouver, Canada… ser det ikke vildt ud?

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker loppemarkeder. Hver eneste gang, vi er i Nordjylland, skal jeg derfor forbi Lykkegaard i Tversted, hvis lade bugner af skatte… og lad mig starte med at sige det her: Det er ikke billige skatte, man finder her… de to herrer, der driver stedet, ved udemærket, hvad tingene er værd.

Ikke desto mindre skal jeg forbi. Et eller andet sted betaler jeg gerne det ekstra for at entrere et rum, hvor jeg kan se, at tingene er nøje udvalgte skatte. Jeg er simpelthen blevet lidt for gammel til at rode mig gennem ildelugtende flytterkasser. Og når ret skal være ret, så kan man altså godt finde fine skatte… man skal bare gå udenom de (indrømmet; lex!) krenitskåle og Salto-vaser og i stedet fokusere på stentøjet, keramikken og glassene, som måske ikke har et kendt navn, men som alligevel er super fine.

I den her omgang fandt jeg den fineste (og til dels grimme – men sådan er det lidt med keramik, synes jeg) lertøjs-krukke, en super fin mintfarvet dug og en ditto lysegul + et par fine Rørstrand-skåle. Prisen var rørende fin, nemlig 300 kroner for hele herligheden.

Efter besøget hos Lykkegaard, endte vi på Lykkegaards fine café, Fru Møllers Antikcafe i Ålbæk, hvor al indbo er til salg, hvor haven, der hører til, er stor og fin og parkagtig (jeg manglede ærligt talt bare en hvid kjole og en hvid parasol for at føle mig henledt til 20ernes te-selskaber under bøgen), hvor kaffen serveres på fint Aluminia-stel og kringlen, æblekagen og lagkagen er hjemmelavet.