Egentlig er jeg ikke meget for at blive rubriceret som ‘Lesbisk’ eller ‘Biseksuel’ eller ‘Homoseksuel’ eller sågar ‘Heteroseksuel’. Det er mit privatliv, min privatsfære og ikke mindst mit seksualliv, vi taler om, og at forsøge at få mig, eller andre, til at passe ind i en bestemt boks, der velment bliver påklistret et bestemt køns-mærkat, er for mig lige så tosset som at tro, at dybe tallerkener partout skal være flade. Så når folk vil tale om, at jeg er lesbisk, plejer jeg at sige, at det er jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg er, altså andet end at jeg er mig. Enough said.

Anyhow. Vi kan ikke løbe fra at det at elske en kvinde, hvis man selv er kvinde, eller at elske en mand, hvis man selv er mand, afviger fra normalen. Og selvom jeg ikke er meget for ovenstående rubriceringer, så er jeg også med på at det at vælge, som jeg har gjort, afstedkommer spørgsmål… og til tider tåkrummende oplevelser. Men, og her må jeg sige men; det sker yderst sjældent. Generelt set bliver folk bare mest forbløffede og dernæst forlegne. Enkelte fniser og begynder at spørge om ting, man bare ikke spørger nogen som helst mennesker om (i hvert fald ikke hvis man er en sippe, som jeg øjensynligt er), men de fleste trækker på skulderen og er komplet ligeglade.

Jeg er med på, at det ikke er sådan i mange lande, og at der er mange kampe at kæmpe for homoseksuelles ret til at være det og dem, de er. Det er ikke det, jeg taler om her… og så alligevel. Det vil være rart, hvis vi, med tiden, kan tøjle behovet for at skulle systematisere mennesker ud fra deres seksualitet. Basalt set vedrører det ikke andre, hvad der foregår i soveværelset, ligesom det der foregår i soveværelset ikke fortæller ret meget om, hvilket menneske man er, sådan til dagligt.

Det er faktisk simpelt. At være kæreste med Tatjana er ikke anderledes end at være kæreste med en mand. Jo, selvfølgelig er det anderledes, fysiologisk, men følelsesmæssigt er det helt det samme. Jeg skal ikke kunne sige, om det ville være anderledes med en anden dame, altså om fordommen om, at den ene er manden i forholdet og den anden er kvinden, vil komme til live, men jeg tror det ikke. Jeg ved det ikke. Og så er vi tilbage til, at mennesker altså bare er mennesker og dermed per definition er forskellige, agerer forskelligt, forelsker sig på forskellige måder og omgåes i forhold på forskellige måder. Altså. Rubricering er til ingen verdens nytte.

Det, jeg faktisk ville vise, var den fineste video, hvor en række amerikanske børn i alderen 7-13 år ser to flash mob-frierier, først med et bøssepar og dernæst med et lesbisk par. Se deres reaktion. Den er skøn. Og der er håb forude for, at de der rubriceringen får et kærligt men velment adieu.