Mit liv er hærget af First World Problems (eller måske nok nærmere en selvbestaltet Spørge-Jørgen), du ved, problemer der ikke ligefrem betyder noget, sådan i det store billede, og så absolut ikke har med andre seriøse verdensproblematikker at gøre, men you know… i min andedam. Her er syv af de First World Problems, som nager mig for tiden, hæ.

1. Hvorfor har jeg kun neglelak på min ene hånd – og hvornår kan jeg tiltuske mig tid til at lakere den anden hånd, inden neglelak på første hånd når at skalle af?

2. Hvorfor (hvorfor!) går jeg halvnøgen rundt i vores køkken og laver havregrød, stiller gryden med grød til side, vil lige hapse lidt kanelsukker og bukker mig hen over stadig pissevarmt gaskomfur for at få fat i kanelsukker… og svitser mit ene bryst? Jeg burde modtage en dumme-pris.

3. Hvorfor kan jeg stadig ikke finde ud af at lave macaroons? Jeg prøvede mig endda med en shake a cake-macaroon-dej… men her smadrede jeg også totalt de fine franske fornemmelser. Jeg, der ellers er sådan rimelig okay til at bage. Det er sært.

4. Hvorfor har jeg et selvbillede af at være en nuttet størrelse 36, når jeg i realiteten er en størrelse 40? Plejer det ikke at være omvendt?

5. Hvorfor har jeg en søn, der er akkurat lige som mig og helt fantast-agtig tror, at han kan springe fra 5-meter-vippen med sit GoPro-kamera… og taber det?

6. Hvorfor matcher Hay-puderne ikke 100% landkortet på min væg? Det er, hånden på hjertet, alt for irriterende til, at jeg kan holde ud at være i min krop.

7. Hvordan kan hårfarve ikke virke? Forleden havde jeg endelig tid til at forsøge at farve mit eget hår. Væk med udgroninger. Væk med små, grå hår. Troede jeg. 45 minutter tog hele balladen… og da jeg havde været i bad og føntørret mit hår, så jeg… at mit hår overhoved ikke var blevet farvet. Som i slet ikke. Well, thanks.