Det er i sig selv noget af en bedrift at være 109 år gammel, og samtidig at have overlevet Holocaust, ophold i koncentrationslejr og at få og overleve brystkræft som 83-årig, men det mest underfundige er alligevel at have et så lyst livssyn, så bragende en optimisme, som pianisten Alice Herz-Sommer har.
Med sin jødiske baggrund udholdte hun elendigheden i Theresienstadt (Terezín) koncentrationslejr, hvor næsten 35.000 fanger omkom. Hendes mand blev flyttet til Auschwitz i 1944: Hun så ham aldrig igen. Hun mistede mange i hendes udvidede familie og de fleste af de venner, hun var vokset op med. Hvis hun nogensinde var bitter over de prøvelser, hun har udholdt, eller de tab, hun har lidt, er tavlen visket ren. I stedet er der en næsten evangelisk nidkærhed i at kommunikere nødvendigheden af optimisme.
Se den så fine 12 minutter lange video om Alice Herz-Sommer, der så fint siger: “Jeg leder efter de gode ting i livet. Jeg kender til de dårlige ting, men jeg vælger kun at se de gode ting.”
Ps. Jeg har øjensynligt en udefinerbar kærlighed til ældre visom, og hvis ikke du allerede har fulgt det her fine kunst-projekt om kærlighed uagtet alder, så synes jeg du skal gøre det.

Du skriver så fint, Maria <3
Tusinde, tusinde tak, maria <3 Og tak for at du kommenterer :-)
Jeg ved ikke, hvad det er med mig, siden jeg blev mor, men klumpen i halsen giver sig til kende langt oftere end før. Vi værdsætter slet ikke (!!) de ældre nok i dag og den visdom, som de besidder, der aldrig gives videre, hvis vi ikke tager os tid til at besøge og tale med de gamle.
Og så lige en kommentar til dit “gamle” indlæg: Den ekstatiske forelskelse er uden tvivl et drug, som aldrig kan skabes i laboratorier, men lige som dig håber jeg også, at jeg en dag sidder gammel og rynket og kigger i min elskedes lige så gamle øjne, men ser det samme som i dag, hvor vi som kærester fejrer hans fjerde fødselsdag.
Kære, søde Marina,
Jeg har det akkurat på samme måde. Alt det her med at anskue ældre som andenrangsborgere; det forstår jeg slet ikke. De rummer så megen viden, om arbejde, følelser og relationer, at det er decideret dumt at lade være at konsultere dem.
Angående det gamle indlæg: Her på 10. år håber jeg også, at kærligheden bare bliver ved og ved og ved… <3
Hvor er hun fantastisk!
Sikke et vidunderligt livssyn at have.
Tusind tak fordi du delte, Maria :’)
Velbekomme, Lisa <3 Hun ER vitterligt noget af en pragtstykke. Tænk sig at være SÅ positiv, kun at kigge mod lyset og glæden, når man har været det igennem, som hun har.