Kære Julemand.

Okay, altså, jeg ved godt, at du sikkert er noget nær en stress-diagnose lige nu, at du hundser rundt med medhjælperne på nisseværkstedet, der sukkende fylder både sække og kaner med kaviar-neglelakker og stenalderkost-bøger, men jeg tager alligevel chancen og sender dig en ydmyg ønskeliste.

I år ønsker jeg mig…
– Overskud (du ved, sådan i helt lavpraktisk forstand)
– En ny Mac Pro (er lidt træt af at blive blæst væk af en fane, der er i udu)
– Barn, som sover i længere stræk (3-4 timer per gang ville være ønskværdigt)
– Barn, der på magisk vis er stor og selvhjulpen
– Barn, der altid bliver ved med at være så lillebitte og nuttet
– Muligheden for rent faktisk at holde min kæreste i hånden uden at være ved at dejse om af træthed
– En au pair og rengøringshjælp i ét
– Flere besøg af ex-mands nuttede tre-årige (sov her i nat og nussede mig så fint hele natten)
– Sol (Vintersol er okay)
– Stramme lår (og stramt maveskind, please)
– Plus på kontoen
– Strømme af Summerbirds kakao-overtrukne mandler, Irmas julegløgg og mango skåret i mundrette stykker
– En tur til vores by, London
– En personlig assistent (der tegner sig et billede af en dame, der gerne vil have, at andre tager over, ikke?)

Tak. Af hjertet.

+++ En lille servicemeddelelse:
Jeg har simpelthen så meget på hjerte, som jeg gang på gang ditcher at skrive om, fordi jeg ikke kan finde billedemateriale, der passer til mine standarder OG som passer med eksempelvis sådan en ønskeliste her. Og det går jo ikke… så fra i dag kan der forekomme tekstbårne blogindlæg. Uden billeder, jovist, men med noget på hjerte.