I går var vi i cirkus på Augustes nye skole, og selvom jeg allerede har lovprist skolen, må jeg altså klappe, kysse og kramme skolen for dens kreativitet og evne til at rumme, eksperimentere og være kreative i børnehøjde. Jeg vil gå så langt som til at sige, at ethvert barn er forundt at gå i en skole, der leger sig så meget gennem læring, tager sig tid til børnene og lærer børnene om god, ordentlig og kærlig omgang med hinanden.I 14 dage har de lidt over 200 børn fra skolen forberedt en cirkus-forestilling. Der er blevet bygget boder, komponeret musik, lavet rekvisitter og kostumer, og der er blevet øvet akrobatik, gøgleri og tryl som aldrig før. Resultatet i går var ret magisk og, må jeg indrømme, en noget anden oplevelse end at være forældre i en almindelig folkeskole. Tatjana (som har gået på skolen) sad på tilskuerpladsen og fik næsten tårer i øjnene over gensynet med skolen og dens gakkede kreativitet.Mens vi, blandt kulørte lamper, musik, gøgl på pladsen og dåseskjul, stod og tog for os af hjemmelavede vafler og andet mundgodt, mødte jeg en rimeligt grim spåkone, som trak mig til ‘hendes’ telt, hvor jeg straks blev spået. Øjensynligt får jeg et barn, der har tre ben. Godt så. Augustes far ville inden længe blive forvandlet til en enarmet sailor. Godt så igen.… og ens barn går vel på en yderst rød skole, så selvfølgelig nappede vi endnu en Obama-vaffel.