Hvad er hemmeligheden bag kærlighed og happy ever after? Efter at kunstnerens Lauren Fleishman, hvis foto-værker, jeg i lang tid har været betaget af, skulle rydde sin morfars dødsbo, fandt hun en række fine kærlighedsbreve hengemt i en bog. Kærlighedsbrevene var for mange år siden skrevet til Laurens mormor, som havde været morfaderens helt store kærlighed i over 55 år. Så fine og så spæde og så dybfølte var brevene, at Lauren tænkte, at vi, der ikke har været gift i over 50 år og måske endda slet ikke værdsætter fællesskabet og kærligheden som tidligere generationer gjorde det (og smider hverdagen ud til fordel for en nyere, mere spændende, mere ekstatisk forelskelse), måske kunne lære et par fifs af ægtepar, der har holdt sammen i tykt og tyndt. Måske vi kunne få et facit på, hvad den lim, der har holdt to mennesker forbundne år efter år, er skabt af?
Så Lauren Fleishman satte sig for at interviewe og fotodokumentere ældre ægtepar fra New York. Ægtepar, hvor kærligheden, respekten og nærheden var intakt. Ægtepar, der nok havde haft problemer, men var kommet igennem dem. Ægtepar, som sandsynligvis ville gå i graven sammen.
Resultatet er en, i mine øjne, enormt fin, øm og kærlig skildring af en række mennesker, man i vores samfund dels ikke tager sig tid til at lytte til, men som har så meget på hjerte… ikke mindst om kærlighedens væsen. Jeg håber, jeg en dag vil kunne stå sådan… gammel, grå og rynket, men med et glimt i øjnene, mens jeg kigger på min elskede, der er lige så gammel, grå og rynket, men stadig smuk og ung i min optik.
Resultatet? Intet facit. Heldigvis.
Læs og se mere til Lauren Fleishmans foto-essay ‘Love Ever After’.
]]>