Jeg er helt ekstremt betaget af det dekadente og det til tider voluminøse udtryk, for eksempel som hos min gode ven Nadia, der er scenograf, og hendes søde mand. Her møder et stramt udtryk nemlig let og elegant tunge velourgardiner og nutid fletter ubesværet fingre med datid… men hver eneste gang, jeg forsøger at indkorporere lidt dekadence i mit eget hjem, bliver det for meget og jeg laver det om igen. Jeg må nok bare sande, at jeg befinder mig bedst i et minimalistisk hjem – på den lange bane.
Kolonihavehuset er så til gengæld ret anderledes… her har småblomstrede puder, gamle bambus-havemøbler og gammel porcelæn fået mormor-pladsen blandt sol, kaffe og gode venner på besøg… det skal jeg nok vise ved lejlighed.
Fotos fra venstre: 1. En sortmalet mdf-plade lagt på sorte bukkeben fra Hay + gamle glaskugler med lys i + en Eames look-a-like fra Ebay (Nej, jeg gider ikke betale i dyre domme for stole, som jeg i forvejen synes er så overeksponerede, at jeg ved jeg bliver træt af dem om 3 måneder; derfor denne kopi, som jeg i øvrigt synes er fantastisk) + et lammeskind, vist nok fra Ikea? 2. Hay-reoler + Ikea-lampe til den nette sum af 249 kr. + en vase, funder på loppemarked i Nordjylland og en Poul Henningsen-plakat, hvorpå der står: ‘Tænk selv’. 3. En del af pladesamlingen. 4. Daybed i sort læder + et Missoni for Target-tæppe slynget henover.