Ak ja, så står man der igen og kigger sig i spejlet med vantro. 36 år, har født et barn, er ikke ligefrem særlig trimmet mere og føler sig allerede… gammel. Med strækmærker, en barm, der har set bedre dage (som i virkelig bedre dage!) og en følelse af, at andre, der har født (eller bare er blevet ældre) ser langt, langt bedre ud.
Well. Så er det, at jeg, sådan helt derinde, hvor hjertet sukker veltilfreds, bliver rolig, når jeg kigger billederne igennem på pinup- og boudoir-fotografen Ashlee Wells Jacksons foto-projekt ‘4th Trimester Bodies Project’, der er dedikeret til skønheden i de ændringer kvinders kroppe undergår gennem moderskab, fødsel og amning.
Projektet er inspireret af Ashlee Wells Jacksons egne oplevelser som mor til tre, for også hun rev sig i håret og bankede sig selv i hovedet over, at den smukke præ-graviditets-krop for hende havde forvandlet sig til en stor, blød krop med ar og mærker… motion og sund kost til trods.
Det, at vi ikke omfavner de ændringer, kroppen undergår, er en skam af flere årsager. Først og fremmest fordi det bare er sådan, det er. Kroppen ændrer sig, når der vokser et barn inden i en, mere end de fleste aner. Kroppen bliver en anden (og sjældent pænere) version af sig selv, når et barn hænger i brystet og når kroppen pludselig i flere måneder har båret eller stadig bærer rundt på usandsynligt mange ekstra kilo. Omvendt er det så ærgerligt, at vi (jeg siger vi, fordi jeg næppe kan være den eneste, der føler sådan) ikke mestrer at flytte perspektivet, både i os selv og som samfund, fra fysisk perfektion til at omfavne, eller bare holde lidt af, moderskabet og dermed ar, striber og strækninger efter at have båret et barn under hjertet.
Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt. Jeg kommer selv næppe nogensinde til at omfavne mine strækmærker, eller de ekstra kilo, men jeg er umådeligt stolt over, at der findes fine damer derude, som tør stå frem og vise mig, at jeg i hvert fald ikke er alene om ikke længere at have en krop som en 20-årig.
Jacksons gribende fotografier, og mere om projektet, kan ses og læses lige her.
]]>
Et lillebitte kærligt kig indenfor hos familien Trier/Haddow lige nu… travlhed, alt for meget takeaway, kys og kram, en pige, der vil frem (ha, det rimer!), en nuttet hund (der tror, han også er en baby, og derfor ynder at sove i den anden ende af barnevognen?) og en dreng, der er så sød, så sød. Hvad mere kan en mo-ar egentlig ønske sig?
Nu lyder det hele rosenrødt, og det er det til dels også (Vi er vitterligt glade og lykkelige), men eftertiden har også været en prøvelse med brystbetændelse, 40 i feber, pencilin, stoppe med pencilin, brystbetændelse igen-igen, en dreng, der kom syg hjem fra skole, en hund, der også bestemte sig for at være syg, og ja, så naturligvis en sød, men bestemt lille dame, der ligesom vil ud, frem, videre.
Der var liiiige et par dage, hvor jeg tænkte: “Øhm, jeg tror… jeg smutter på spaferie”. Og nej, selvfølgelig gør jeg ikke det, men det er fandme hårdt med hårdt på… og dejligt med dejligt på.
]]>
Beklager stilheden, men der har været storm i vores liv.
For præcis en uge siden ankom den sødeste, mest nuttede gøje-unge af Elizabeth til verden. Og ord kan ikke beskrive hvor meget, vi allerede forguder hende.
Klokken 10.25 gik vandet, plask, klokken 15.00 mødte vi op på fødegangen, av, og klokken 18.18 var hun pludselig, sådan for alvor, en del af vores liv, ahh.
Fødslen var lidt barsk for Tatjana, men personligt synes jeg, at oplevelsen, altså det at stå på sidelinien og se det ske, var rørende. Der var ro på stuen, Tatjana var sej som bare pokker – og da Elizabeth så verden for første gang, var det så fint. Jeg er faktisk en lille smule mundlam og ved ikke, hvordan jeg skal forklare det her. Det er så stort.
Elizabeth skulle lige have hjælp af en børnelæge, da hun til sidst var stresset, men da hun kom op på brystet, lå hun bare og kiggede med hendes store, smukke øjne og truttede med hendes lille, fine, røde mund.
Tre dage på barselsgangen og hjemme igen… til brystbetændelse og træthed efter blodtab, men lykkelige. Absolut. Og Elizabeth nyder livet, virker det til, sover, vågner, kigger, får mad og sover igen ;-)
]]>