Men så var det, at jeg måtte prøve noget tøj. Først tog jeg alt for småt tøj med ind (indre selvbillede er åbenbart cirka to tøjstørrelser mindre end virkelighedens verden). Derefter tog jeg tøjet af og kunne ikke undgå at se mig selv i de absurd mange Trinny & Susannah-agtige spejlvægge, som prøverummet bestod af. Og my god, hvor var det deprimerende. Nu er jeg hverken purung eller tynd, men skulle jeg have haft lyst til at shoppe, så ændrede spejlene det faktum prompte. Jeg vil vove at påstå, at selv størrelse 32 vil føle sig lidt overvægtig i de spejle. Gad vide om jeg er den eneste, der har haft sådan en oplevelse? Hvad skete der med de gode, gammeldags tynde-spejle?

Købte jeg så noget? Næ. Eller jo, jeg købte et sort leasure wear-sæt a la: ‘Jeg føler mig så tyk, at det her overordentligt praktiske, sorte joggingsæt fra Magasin vil fungere som dejlig hverdags-kamouflage’… og nå ja, så hamsterede jeg også et par beauty-ting, nu hvor ovenstående oplevelse var så fæl.