Well. Så er det, at jeg, sådan helt derinde, hvor hjertet sukker veltilfreds, bliver rolig, når jeg kigger billederne igennem på pinup- og boudoir-fotografen Ashlee Wells Jacksons foto-projekt ‘4th Trimester Bodies Project’, der er dedikeret til skønheden i de ændringer kvinders kroppe undergår gennem moderskab, fødsel og amning.

Projektet er inspireret af Ashlee Wells Jacksons egne oplevelser som mor til tre, for også hun rev sig i håret og bankede sig selv i hovedet over, at den smukke præ-graviditets-krop for hende havde forvandlet sig til en stor, blød krop med ar og mærker… motion og sund kost til trods.

Det, at vi ikke omfavner de ændringer, kroppen undergår, er en skam af flere årsager. Først og fremmest fordi det bare er sådan, det er. Kroppen ændrer sig, når der vokser et barn inden i en, mere end de fleste aner. Kroppen bliver en anden (og sjældent pænere) version af sig selv, når et barn hænger i brystet og når kroppen pludselig i flere måneder har båret eller stadig bærer rundt på usandsynligt mange ekstra kilo. Omvendt er det så ærgerligt, at vi (jeg siger vi, fordi jeg næppe kan være den eneste, der føler sådan) ikke mestrer at flytte perspektivet, både i os selv og som samfund, fra fysisk perfektion til at omfavne, eller bare holde lidt af, moderskabet og dermed ar, striber og strækninger efter at have båret et barn under hjertet.

Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt. Jeg kommer selv næppe nogensinde til at omfavne mine strækmærker, eller de ekstra kilo, men jeg er umådeligt stolt over, at der findes fine damer derude, som tør stå frem og vise mig, at jeg i hvert fald ikke er alene om ikke længere at have en krop som en 20-årig.

Jacksons gribende fotografier, og mere om projektet, kan ses og læses lige her.