Hvis du kender filmen ‘En ny dag truer’, så har du essensen af, hvordan jeg går rundt og har det for tiden. Jeg kan nemlig på ingen måde undsige mig at have den samme gnavende følelse af kedelige gentagelses-dage her i mit epicenter af et såkaldt lyserødt barselsliv, hvor jeg sjovt nok både er på barsel (= delvist tage sig af barn) kombineret med fuldtidsarbejde, hvor deadlines er overskredet, og jeg dermed har udsigt til ingen juleferie. Jeg er fed up og det føles som om, at jeg nu ikke kun har ét job, men to.
Med et barn, der (som babyer gør) sover sporadisk om natten, latterlige programmører, der ikke gør, hvad de skal (så kontrakter forrykkes og deadlines er en saga blot), et barn, der insisterer på at være på arm konstant, divergerende meninger om, hvorvidt Elizabeth skal/bør holdes dag og nat, vask af flasker, gråd, skifte, underholde, skifte, gå med interesseret barn, gå med grædende barn, gå med barn, der hikker, gå med barn der er pylret og ikke vil noget, skifte, lege med sit overtrætte barn, handle ind, lave aftensmad, dikke-dikke, skifte igen, gå tur med hund, være en stadig opmærksom mor for August, læse lektier med ham, tage til julearrangementer med ham…
Ok, jeg stopper her – jeg tror, du har fanget min pointe. Bottom line: Jeg går rundt med forsvindende lidt tid til at kunne trække vejret frit, sådan helt ned i maven, og er ved at have nået punktet, hvor selv den bedste (mor) må tude lidt.
Jeg er kort sagt træt og lidt på grådens (eller måske raseriets?) rand disse dage. Hvor er tiden til at tage et bad, lakere negle (helt ærligt, min afskallede neglelak fra for 14 dage siden er so not chic) og hvis jeg er rigtig heldig: Læse et magasin? Hvor foreligger den mulighed? Ikke her i hvert fald.
Jeg føler mig virkelig fanget i mit eget liv. På den ene side er jeg jo simpelthen så LYKKELIG for det lille kræ (nu sniger den dårlige samvittighed ind på mig, så jeg må lige dementere eventuelle fordomme: Jeg ER glad for hende, jeg vil IKKE undvære, men samtidig, selvom jeg godt ved, at jeg træder i en vipserede, så synes jeg også, at det ER vigtigt at være ærlig omkring barslens til tider knap så heldige sider), synes min kæreste er så fin en mor, og samtidig føler jeg mig fanget i et ret så træls hamsterhjul af døgn, der ligesom mangler timer og glæde.
I skrivende stund er jeg flygtet på kaffebar for at kunne arbejde lidt. Jeg har kun lidt dårlig samvittighed (host).
Ps. Se lige, hvor nuttet hun er (når hun sover, ha).
]]>