I’m back! Shit, altså, hvor har det været en ugentlig ørkenvandring uden internet… jeg har jo været næsten følt mig amputeret… indtil jeg accepterede, at jeg nok liiige var for hooked på det der internet og måske havde godt af en kold tyrker… Det er nu dejligt at være tilbage.
Ugen har budt på, hvad vi i familien kalder Festugen. Den årlige uge, hvor alle har fødselsdag. Ugen, der starter fantastisk, bliver lidt små-lummer og til sidst er glad for er forbi. Ikke fordi selskabet er forkert, men bare fordi der trods alt er grænser for samtaleemner og kagespisning hver eneste dag… det bliver ligesom trivielt, ikke? Ugen her bød på 1 x 3 år, 1 x 11 år, 1 x 35 år og 2 x 45 år. Pyha.
Ugen har også budt på flytning til kolonihaven (her er dejligt… drikker kaffe i bare tæer på terrassen, planter blomster, har hængt en ekstra bred hængekøje op og købt mig to nye candyfloss-farvede parasoller), så nu begynder der at falde ro over gemakkerne.
Speaking of ro, eller comfort food, så fik jeg bestilling på min jordbærtærte (kaldet Musses tærte) til en fødsesldag i går… og da den er så dejlig og nem, synes jeg også, at du skal have opskriften. Bunden kan laves dagen i forvejen, det samme kan cremen, og så er det bare om at fylde på en times tid, inden den skal spises.
Smørdej:
125 g smør
125 g mel
25 g flormelis
½ stang vanilie
Mazarinmasse:
50 g smør
50 g marcipan
50 g sukker
2 æg
Creme:
1 pasteuriseret helt æg
2 spsk sukker
2 dl mælk
1½ spsk hvedemel
korn fra ½ stang vanille
Start med at samle smørdejen og røre marzarinmassen. Til smørdejen blander du slet og ret ingredienserne og arbejder smørret ind i mel/sukker-blanding, indtil du har fået samlet massen til en dej. Mazarinmassen laves ved, at du blander alle ingredienser og kører det på en røremaskine eller med et piskeris (Det forbliver klumpet, men det gør ikke noget, da det smelter i ovnen). Tryk nu smørdejen ud i et tærtefad med fingrene, kom marcipanmassen over den ubagte dej og bag ved 200 grader i cirka 10-15 minutter – eller indtil overfladen er gyldenbrun.
Nu laver du cremen. Du skal egentlig bare piske alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, mens du stadig pisker, i cirka 5 minutter. Tag nu cremen af varmen og kom den i en skål. Lad cremen køle af – rør af og til. Når cremen er afkølet, kan du med fordel tilføje lidt flødeskum… det smager ret fint.
Afslut med at tilføje smeltet chokolade, som du har opvarmet ved vandbad, på den afkølede tærtebund. Vent til chokoladen er størknet, kom så cremen på den kolde bund og pynt med jordbær. Uhm!
Mums….er der så meget andet at sige ;-)
Haps, sagde jeg – og spiste en halv kage ;-)
Det er så fantastisk med jordbær :-)
Indeed it is. Så længe de er friske, søde og sprøde :-)
ORH! Hvor ser den altså bare lækker ud.. Mmmmmh. :)
Den var også lex! Som altid… det er derfor jeg må lave den så sjældent, for jeg kan ikke styre mig, når først jeg går i gang ;-)
Okay – øh MUMS!! hold da fast – jordbær eksplosion!!:-) det ser helt fantastisk ud!!
tak for opskriften:-)
love
modepistol
… skynd dig ud i køkkenet for at lave kagen. Jeg lover dig, at den bliver en favorit. Kram <3
Skal have veninderne på besøg på fredag og der bliver jeg nødt til at prøve denne kage af.
Håber ikke jeg bliver afhængig ;-)
Hvor meget chokolade bruger du ca til at smøre på bunden?
Kh Nadia
Hej Nadia,
Lex – glæde rmig til at høre, hvordan det spænder af. Vedr. chokoladen: Uha, det ved jeg ikke… måske en halv plade, som jeg smeltede. Mængden betyder nu heller ikke så meget – bare du har nok til hele bunden ;-)
Kagen var et stort hit blandt veninderne samt hos manden min, der fik lov til at spise rester :-)
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver sådan en lækker kage, men næste gang skal jeg afprøve din rabarberkage :-)
Åh <3 DET er jeg glad for at høre. Og ja, igang med rabarberkagen... den er lex :-)