Baby | Lizz Love

Jeg kommer altid sådan i tvivl, når jeg skal skrive om noget privat. Interesserer det andre? Er det for intimt? Måske egentligt for overfladisk? Mit indre svar er altid, at jeg ærligt talt ikke ved det, men jeg må prøve mig frem, for selvom jeg for guds skyld ikke anser bloggen her for min private dagbog (that would be a blast…), så er det interessante – for mig, når jeg følger blogs – netop at lære personen bag at kende.

Så, og her må du gerne forestille dig trommehvirvler, kindkys og multifarvet konfetti, tak: Til november ankommer en lille, nuttet baby-pige til vores familie, og vi glæder os som vanvittige!

Er jeg gravid? Nej, ikke direkte. Den trofaste læser vil dog sammensværgende smile og vide, at min kæreste er af samme køn som mig, så det er inde i hendes mave, at den lille baby vokser sig stærk. Jeg går dog med lige så stor ihærdighed op i tanken om at ekvipere hende med prikkede badedragter med flæse-skøde, kysse hendes buttede ben og trille rundt med hende i barnevognen. Nu er August jo 11 år, så det er laaaang tid siden, at jeg har prøvet at have en baby, men suk, hvor jeg glæder mig til at følge endnu et lille liv.

Et andet, ret så nærliggende, spørgsmål, når jeg lige har fortalt, at jeg er kæreste med en dame: Øhm, hvordan er babyen kommet derind? Det korte svar er gennem en sæddonor, men det lange svar skal du næsten have, for det er fandme en mærkelig biks at træde ind i – altså at handle med et firma, hvis eneste geschæft er at tilbyde forskellige donorer aka fædre. Biksen er sær, men det er også sært, så koldhjertet og forretningsagtigt det er at adskille de pæne fra de grimme, håndværkerne fra akademikerne, de lave fra de høje osv. Det kan føles unaturligt, but then again: Hvem vælger ikke en kæreste ud fra nogle, måske usynlige, parametre? Duft, højde, drøjde, intellekt?

Vi har fra starten vidst, at vi ville vælge en åben donor, så vores barn, når hun er 18 år, kan opsøge og lære sit biologiske ophav at kende – hvis altså hun har lyst til det. Allerede der var det tydeligt, at listen over potentielle donor-fædre indskrænkedes fra en enormt lang liste til en, well, overskuelig liste. Så var det ellers med at brygge en kop kaffe og læse profiler igennem, lytter til stemmer, lure på barne-billeder, læse private, håndskrevne breve og gennemtrevle medicinske historier. Også her slap ganske få gennem nåleøjet (mon dieu, hvor er der mange donorer derude, som efterlader et klart billede af, at det, de vil, egentlig bare er at sprede deres, ifølge dem selv, fremragende gener til verden), så vi til sidst var nede på ham, det skulle være. En meget sød mand med en ditto sød og indforstået kone, der gerne ville hjælpe, havde nogenlunde samme uddannelser som os og i øvrigt ligner mig, ha ;-)

Det lykkedes i første forsøg… og tak for det. Ingen af os havde magtet flere fintfølende jordmødre, der satte k.d. Lang på anlægget, bød os på kanel-te, malede lotusblomster i loftet og spurgte mig, om jeg ville ‘sprøjte livet op’. Mit svar var vist noget så poetisk som: ‘Gu’ fanden… Nej. Ad!’. Og så gik vi på Joe & the Juice.

Comments
33 Responses to “Baby | Lizz Love”
  1. Rebekka says:

    Rigtig dejligt at lære dig bedre at kende. Jeg har fulgt med i bloggen men vidste ikke at du var kærester med en dame (som du så fint skriver det selv :))

    Jeg har også troet at August ikke var dit barn men din kærestes (som jeg så troede var en mand) – jamen jeg er lidt forvirret nu, haha ;)

    Men – that to the side – så STORT tillykke med den snarlige familieforøgelse! Det er da fantastisk :)

    Måtte grine for mig selv over de sidste par linier – HAHAHAHA ÅH Gud da!! Man ser det for sig – den type. Det er garanteret også sådan nogle, der synes man skal holde en ceromoni, hvor man begraver moderkagen. Det har jeg aldrig forstået. Sygt klamt jo.

    Haha.. “sprøjte livet op”… OMG! ;.D

    • Maria says:

      OMG er netop det rette ord… det var Så grænseoverskridende lilla-ble-agtigt, at vi næsten ikke magtede det. Eller det vil sige: Lilla, kapitalistisk ble, der indkasserede 5.000 bananer på vores besøg ;-)

      Og ha ha, ja, du har da godt nok været forvirret. Historie er den, at jeg var gift med en sød mand og vi fik August sammen (At jeg aldrig før mødet med min kæreste havde været til mit eget køn, er en helt anden historie, som jeg måske fortæller en anden god gang). Augustes far og jeg gik så fra hinanden og blev skilt, da August var 2 år, og vi har haft August på skift. I mellemtiden mødte jeg Tatjana, som jeg har været kæreste med i efterhånden mange år.

      For at krydre historien endnu mere, så er min x-mand blevet gift igen, og har også fået endnu et barn, så vi er sådan en total familien Gyldenkål, der spiser middage sammen, vi passer tit deres barn, og har det – for det meste – storartet. Ak ja, de nye tider <3

      • Rebekka says:

        Åh det har nok været fordi du engang har skrevet om et barn som var der, men som ikke var dit at jeg blev forvirret.. Men dejligt at have helt styr på det nu omkring jeres familie. Dejligt I har et godt forhold til hinanden, det er da skønt!!! :)
        Det med ikke at have været til sit eget køn forud, og så pludselig falde for en fra sit eget køn, det tror jeg ikke er så ualmindeligt. Det er vel bare personligheden man falder pladask for :) så det kan vel ske for ‘alle’.. :)
        Er på fra mobilen så ved ik om det blev lidt rodet :)

  2. Mette Boysen says:

    Det er bare så fin en historie. Og det er så stort !

  3. Dorthe says:

    For nogen, sikkert alt for privat. Men når nu man er god til at skrive med et glimt i øjnene, så er der helt sikkert også læsere til det.
    Jeg følger i hverfald gerne med fra sidelinien og glæder mig over Jeres babylykke :-)

    • Maria says:

      TAK Dorthe <3 Det er sødt af dig at sige. Jeg ved sådan set heller ikke, hvordan (eller om) jeg kunne gøre det anderledes :-)

  4. Christina says:

    Sikke en fin lille beretning – jeg synes nu det kører ganske godt med balancen på de mere private indlæg!
    STORT tillykke med jeres babynyhed. Dén glæder jeg mig til at følge.

    • Maria says:

      Åh, det er godt at høre… at jeg holder balancen. Det er godt nok en videnskab, det her med at udfærdige en blog, der både indeholder det ene og det andet. Og TAK for dit tillykke – det er så dejligt <3

  5. Louise says:

    Damn kæææææmpe tillykke til jer begge <3 hvor er det fantastisk vi skal så snart ses kæmpe kys og kram til jer begge
    L

  6. Hvor er det stort, mange gange tillykke herfra :)
    Og alt mulig held og lykke!

  7. guld.log says:

    Kære Maria

    Det er dejligt og skønt med denne slags indlæg! Det er stort og spændende, det der venter – og det er bestemt både interessant og relevant, at høre din historie. Jeg vil i hvert fald meget gerne høre mere. Rigtig meget held og lykke med det!

    • Maria says:

      Søde, søde Louise,
      TAK <3

      Du af alle har jo følelsen tæt på endnu med din lillestore, søde Pave... btw: jeg tænker, at du vel lige så godt allerede nu kan sende noget af Pavens lex tøj mod Amager, no? Ah, just kidding.

      Kram!

  8. Jane says:

    Yay! Hjerteligt tillykke :-) Det er det største!

    • Maria says:

      TAK <3 Og ja, det er virkelig stort – og mærkeligt og surrealistisk, men hold nu op, hvor vi glæder os ;-)

  9. Stine says:

    Åh hvor skønt – stort tillykke m jeres lille bebs! Jeg synes at det er givende at læse om lidt af hvert….en baby kan kun få mig til at klikke på din blog lidt oftere…hvis det er muligt! ;-)

    TILLYKKE

    • Maria says:

      Kære Stine,
      TAK for din kommentar <3

      Vi glæder os sådan til at møde hende, se hvordan, hun ser ud og mærke hendes personlighed. Så de der tre måneders ventetid gerne se at være overstået, så vi kan hilse på den lille dame ;-)

  10. Louise says:

    Kære Maria og kæreste <3
    (Og som fast læser var jeg en af dem som smilede indforstået mht. din kvinde-kæreste)
    .
    Hjertelig tillykke med jeres fine lille baby-pige, der ligger derinde og bare venter på at komme ud til masser af kærlighed og gode oplevelser og ikke mindst fine prikkede badedragter og girlystuff ;-)

    Jeg at følge med i din blog – og glæder mig over din ærlighed og ikke mindst over at du altid giver et personligt svar med når jeg eller andre har kommenteret dine indlæg.

    Mht. det intime med annonceringen af jeres kommende barn, er jeg næsten beæret over at blive lukket længere ind i dit liv. Det er et kæmpe mirakel med tilblivelsen af et barn med mand live eller on-the-side om jeg så må sige ;-) En mærkelig situation at stå i kan jeg forestille mig. Men fint at høre mere om denne lukkede verden og så er det i øvrigt dejligt at det kan lade sig gøre.
    Fornuftigt valg I har gjort mht. en åben doner. Så en udsendelse for en-to måneds (?) tid siden om børn der forgæves søgte deres biologiske fædre… Det skar mig i hjertet.

    Jeg er selvmor til en lille pige og nyder alt det girly-stuff- bare vent det er helt fantastisk hvor lækkert tøj man kan få til så små størrelser.

    Mange kærlige hilsner <3

    • Maria says:

      Kære Louise,
      Af hjertet tak for din skønne, dejlige og fine kommentar. Jeg blev helt rørt over, at du skrev at du næsten følte dig beæret over at blive lukket ind i privatsfæren. Jeg er omvendt SÅ beæret over, at få sådan en fin kommentar fra dig, så TAk <3

      Og oh... lækkert tøj til små piger. Jeg er allerede ved at gå en lille smule i selvsving over prikkede badedragter, røde sandaler, smækbukser, fine kjoler og boheme-agtige kjoler ;-)

      Kram!

  11. Ahmen, hvor ER det dejligt at læse!! Kæmpe stort tillykke søde Maria; hvor er du heldig lige om lidt både at være mor til en stor dreng og en lille pixi pige <3 Er simpelthen så glad på dine og jeres vegne, og tog mig selv i både at grine og blive rørt over din fortælling…
    Kram

    • Maria says:

      Tusinde, tusinde tak, dejlige Louise. En pixi pige… sådan har jeg ikke helt tænkt på det, men det føles rart :-) Kys og knus til dig <3

  12. Annemette says:

    Stort stort tillykke. Det er da helt fantastisk. Og jeg må tilføje, at jeg også elsker en nuanceret blog – så fedt at du deler. Det gør bloggen SÅ levende.
    Tillykke med jeres lille pige.
    Jeg er også den lykkelige mor til et søskendepar med en lidt større aldersforskel end man normalt ser, her syv år, og det har været en sand lykkerus at opleve kærligheden mellem de to (den lille babydreng er netop blevet et år).
    Bedste hilsner:)

    • Maria says:

      Kære Annemette,
      Tusinde, tusinde tak for dit tilykke… det er så dejligt at høre dels, at der er mennesker, der læser med, men også bare at høre fra andre, som dig, der har søskende-aldersforskel inde på livet. Er den store en pige eller dreng? Åh, og en babydreng, der netop er blevet et år <3

      Syv år synes jeg er en rigtig fin aldersforskel. August har også en lillebror hos sin far, som nu er 3 1/2 år, så August var også syv, da lillebror kom til verden, og det er nemlig ren og uforfalsket kærlighed <3

      Kram,
      Maria

  13. Lisa says:

    Hvor er det et fedt indlæg!
    I lyder som en skøn familie.

    Rigtig mange gange tillykke med det lille gryn derinde <3

  14. Trine says:

    Fantastisk indlæg… Meget meget fint og SEJT på een gang… Tillykke!! Og tak for et godt grin…
    “Og så gik vi på Joe & the Juice..” Jeg griner endnu :)

  15. Camilla says:

    Sikke dog en sød beretning fra hverdagen – har fået et smil på læben af at læse den måske især fordi jeg selv er mor til den dejligste dreng på 4 mdr., som også er kommet til verden vha. en donor. Jeg er dog ikke ‘kærester med en dame’ men jeg har en ‘dum’ eksmand, som ikke ville have flere børn, samt en stor søn på 4, som jeg gerne ville se vokse op sammen med en lillebror eller -søster.

    Så sent som i dag har jeg snakket med Udbetaling Danmark, da jeg var i tvivl om noget med mine feriepenge/barsel osv. og damen i den anden ende af røret skulle lige høre, om jeg deler min barsel op og/eller om faderen evt. skulle holde barsel. Hun blev helt befippet og grinede nærmest ‘hysterisk’, da jeg forklarede hende situationen men heldigvis kom samtalen da tilbage på rette spor.

    I øvrigt, tillykke med jeres lille pige – hvor er hun smuk (har læst dit andet indlæg om hende).

    • Maria says:

      Kære Camilla,
      … og jeg fik et smil på læben over din beretning. Hvor er det sejt, at du mærkede efter og valgte, mand eller ej, at få endnu et barn! Og damen i den anden ende hos Udbetaling Danmark har sikkert korset sig på egne vegne bagefter ;-)

      Tusinde gange tillykke med din lille dreng… det er jo simpelthen et vidunder hver eneste gang <3

Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. […] bestemte os sammen for at skulle have et barn (det kan du læse mere om her), og selvfølgelig glædede jeg mig, men der var alligevel spørgsmål, som spøgte. Måske var de, […]



Leave A Comment

Please verify that youre a not a spammer *